Houdini-høne flygtet fra Outlaw

Vi bringer en efterlysning. Brun hønnike er stukket af fra Fort Knox!

Ungerne havde lovet at hjælpe med at “putte høns” her til aften. Vi forventede ikke, at nye 18 hønniker selv kunne finde ud af at sætte sig op på pindene i hønsehuset her til aften. Og ganske rigtigt: Da vi gik ud i hønsehuset efter mørkets frembrud lå de overalt! Oven på redekasserne, på jorden, ude i hønsegården, i voileren – über alles. Vi tog dem en efter en. Bar dem ind og satte dem op på siddepindene i huset.

Maskinmesteren har brugt rigtig mange timer på at hegne haven forsvarligt ind i 180-200 cm højde, hvilket nok burde kunne holde sådan nogle gumpetunge madammer inde på matriklen. Troede vi.

Lige indtil Nikoline pegede op på hegnet og sagde: “Mor, der sidder en høne, helt deroppe”. Og ganske rigtigt. På det rockerborgslignende hegn indtil naboen i 2 meters højde, sad en brun høne og slumrede. Og der slumrede hun egentlig godt, hvis ikke det var fordi, det var begyndt at lyne og tordne, og vi fornemmede regnen rykke nærmere. Jeg fik hevet konen ned, og talte sammen i hønsehuset: 17-18-19…19? 19! Arrrghh. En høne nede.

Nu står nabohuset jo tomt, så vi sneg os ind i deres have med pandelamper på. Godt Politiet ikke kommer forbi så ofte. Og vi ledte højt som lavt. Intet spor efter afstikkeren.

Da jeg fortalte Tomas, hvordan frøken Provo havde siddet med sin befjerede gump hængende ud over hegnet, og hvordan vi var en høne nede, blev han helt sort. Han kunne ikke se sig ud af at skulle lave mere hegn. Og det behøver han formodentlig heller ikke. For i morgen går jeg derud med en stor saks. Og så er der altså nogen koner, der skal stækkes!

Wanted: Preferbly alive

Min eneste trøst er, at frøken Houdini bliver gennemblødt lige nu. Det står ned i stænger i Outlaw – og de øvrige 19 damer sidder varmt og tørt og slumrer i hønsehuset.

Morgenstatus fra hønseland

I skrivende stund sidder jeg i en havestol og indtager min morgenkaffe foran hønsenes voliere, mens jeg betragter de 18 nye madammers frygtsomme første udgang fra hønsehuset.

Jeg hentede dem hos Hardy fra Topæg i går aftes. Vi fik os en lang snak om æg og kyllingeproduktion, så klokken blev 21.30 før nåede hjem. Planen var jo også, at de bare skulle sættes op på sovepindene efter mørkets frembrud, så det passede fint.

Ungerne havde glædet sig til at være med til at flytte hønsene ind, så vi satte forsigtigt en flyttekasse ind i hønsehuset, hvor de to gamle koner sad og slumrede på pindene. En efter en blev de nye sat op. Ikke så meget pjat med dem. Men der blev lidt trangt til sidst, da alle 20 høns sad på rad og række.

I morges var de to gamle tidligt ude. De var stærkt bekymrede over nattens invasion og beklagede sig højlydt, mens de spankulerede rundt i den fjerneste ende af hønsegården. De nye turde nærmest ikke bevæge sig ud af huset.

Mens jeg skriver dette er otte af de nye ude i volieren, resten er fortsat i huset og fire af dem har ikke en gang turde hoppe ned fra sovepindene. De to gamle holder sig i den fjerneste ende af hønsegården, og en af de nye har lige fået et ordentligt hug i kammen, fordi den kom lidt for tæt på.

Lær det så! Jeg er for gammel og for fornem til at tåle din slags i mit nærvær!

Men mon ikke det går? De nye er ganske rolige og kommer gerne hen, når man sætter sig på hug hos dem i voileren. Nu skal vi så bare til at lære dem at man sover på pind i hønsehuset og at man lægger æg i redekasserne – ikke omvendt.

Og de gamle skal lige lære, at vi er en mangfoldig hønsegård med plads til både unge og gamle.