Category Archives: Fritid

Pikkerock & Brezels

Vi er på vej hjem fra en forrygende koncert med Slash, Myles Kennedy & the Conspirators i Hamborg i går aftes.

Børnings havde ladet sig inspirere af hhv. Myles Kennedy og Slash’ frisurer, lige som de havde hæklet og perlepladet de to helte i dukkeform.

Slash Myles Kennedy smkc koncert Dolls

Koncerten var helt efter bogen – en opvisning i det, som Thomas Treo vistnok engang har omtalt, som “pikkerock”. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad forskellen er på “pikkerock” og “røvballerock”. Men fedt var det. Megafedt!

Todd kerns Brent Fritz slash Myles Kennedy

Maskinmesteren er ikke til mennesker, så han står altid bagerst et sted, hvor han kan se menneskesuppen foran skvulpe rundt til musikken. Det sjove ved Hamborg (måske Tyskland generelt) er, at de sælger øl og de der forvoksede saltkringler – kaldet Brezels – alle steder. Selv inde i kødranden har de sælgere, som går rundt med kasser med øl og brezels bundet på ryggen og et flag, der rager langt op over mængden, så man hele tiden kan orientere sig om, hvor man kan få den næste saltkringle fra.

Maskinmesteren bemærkede også, at i stedet for en skov af hænder formet i djævletegnet, så stod de fleste i Hamborg med en afbidt brezel i vejret, og med lidt god vilje, kunne de da også godt ligne djævlens horn…

Ungerne og jeg stod ret tæt på scenen, og på en eller anden måde lykkedes det for dem at få deres hjemmelavede Slash- og Mylesdukker smidt derop til slut, hvor Myles Kennedy samlede dem op og satte dem på en forstærker med et anerkendende smil.

Todd kerns slash Sings Hamburg

Lige inden vi forlod hallen, spottede vi en roadie, som begyndte at rydde op efter koncerten – midt i arbejdet fik han fat i de to dukker og stoppede op for at undersøge dem. Herefter lyste han op i et kæmpesmil og løb hen til en kollega for at dele sit fund. De grinede lidt over dem og tog dem med sig, og så var ungernes lykke gjort.

Morbid picnic med Momse

For nogle måneder siden inviterede jeg Momse og ungerne med på picnic. Lidt morbidt måske, for turen gik til Vestre Kirkegård, som er en af smukkeste parker i Aarhus, hvis du spørger mig.

Momse er jo havetosset, og der er intet, hun nyder mere end synet af en velplejet have eller park med spændende blomster, træer og planter. Især nu, hvor hun ikke længere selv kan luge og rive.

Vi havde en pragtfuld tur i juni, hvor solen skinnede, og vi spiste medbragt mad. Nogen vil måske mene, at det er upassende at spise på en kirkegård, men vi mødte ikke mange mennesker, som vi kunne genere – og dem, vi mødte, hilste pænt og så ikke spor forargede ud. (Heller ikke over mine børns obskøne håndtegn og mangel på pli – sorry) Momse og unger Vestre KirkegaardVestre Kirkegård rummer spændende grave, mindesten og områder, som alle fortæller en historie. Mindesten over borgere, der døde i kz-lejre, borgmestre, frihedskæmpere og ofrene for den store eksplosion ved havnen i Aarhus i 1944. 

Og så er der naturligvis min yndlingssten med det bedste budskab, som jeg har skrevet om før.

Siden vi opdagede, at Momses rollator lige passer ind i bagagerummet på bilen, så er det nemt at komme af sted med hende, fordi det betyder, at hun kan gå selv uden at skulle have fat i nogens arm. ”Ka’ selv – vil selv”, som hun siger.

I juni nåede vi kun første halvdel af kirkegården sammen med ungerne, fordi Momse nemt bliver træt, så i forgårs tog vi den sidste halvdel, der bl.a. bød på disse smukke hortensiaer, som står hele vejen op til kapellet.Momse-vestre-kirkegaardHortensia vestre kirkegaard aarhusEfter turen tog vi hjem til Momse, hvor jeg for en sjælden gangs skyld fik lov til at lave mad til hende: Nyopgravede kartofler fra Outlaw, grøn salat og ovnbagt laks med dilddressing. Til gengæld fik hun selv lov til at skrubbe kartoflerne for skind. Visse fornøjelser skal man ikke tage fra de gamle.

Nu har vi set Vestre Kirkegård. Næste gang tager vi Nordre Kirkegård – og når vi så har set den, så kan vi starte forfra med Vestre igen, for til den tid har hun glemt det hele. Hukommelsen er ikke så god mere – men i dette tilfælde gør det ingen verdens ting. 😃

Endelig fri!

Hønsene har været rasende i de sidste fem måneder. På grund af smittefaren med fugleinfluenza har Fødevarestyrelsen krævet, at alle høns skulle holdes under tag. vred høne i bur

Når man har 15 høns, der normalt har adgang til et areal med græs og planter på cirka 100 kvadratmeter, så bliver de pænt gale i kammen, når man lukker dem inde på 10. De lugter heller ikke af blomster, skulle jeg hilse fra naboen og sige.

I går blev kravet om overdækning af hønsegårde så endeligt ophævet. Det var en fest. Især fordi græsset i hønsenes fravær havde vokset sig højt og delikat.

Se rendyrket hønselykke udspille sig frit her.

 

Glade, skæggede fjæs fra Mosten Race Day

Mosten Race Day 2016. Vi var der. I år havde vi taget et par gode folk med fra Outlaw, som også ville se heftige maskiner, høre larmende motorer og nyde duften af brændt gummi og ølbøvser.

Jeg elsker Mosten, men jeg kommer der ikke på grund af larmen eller lugten. Jeg kommer for at se på mennesker. Især mennesker med skæg.

I år var vores gode ven Kevin med. Han har ingen skæg. Til gengæld er han en habil fotograf og havde taget lidt legetøj med, som jeg fik lov at låne. Det bliver man glad af.

Maia og Macaskinmesteren på Mosten Jeg er en dør til at tage billeder, men jeg fik lov til at fotografere og snakke med en masse søde mennesker, og så jeg har lånt lidt af Kevins mere vellykkede fotos og blandet lidt med mine egne.

I skal simpelthen se de her fantastiske folk, vi løb ind i.

Biker par

Cigarfar

Ha old boys

Åh ja – og den glade kilt-mand, som blev gennemblødt, da himlen åbnede sluserne.

Mand i kilt

Og når vi nu er ved himlen, så elsker jeg også Mosten for sine kontraster. Her er der plads til engle fra både himmel og helvede – og så er der altid gratis biker-bibler og kaffe til alle. Heavens og hells angels

Uh, ja – og ham her, der smiler lige så varmt som julemanden – men samtidig er alt for hot til at bo på Nordpolen. Smuk hipster biker

Og ham her med det intense blik

mr cool

Intens ro i sindet før hestekræfterne slippes løs.

yoga biker

Når først du går over stregen…

get your tits out for the lads

Jeg vil anbefale Mosten Race Day, uanset om du er til mennesker eller maskiner. Du finder klubben og deres arrangementer her.

Her kan du se lidt flere af Kevins billeder 

Oh, at være en jagthøne

 

Forleden gik ungerne ud for at indfange de hurtigste, stærkeste og mest blodtørstige høner, de kunne finde i hønsegården. For når man nu ikke må få en jagtfalk, så må en høne da kunne trænes til samme formål.

Falkoner med sin jagthøne

Jeg levnede ikke projektet mange chancer, indtil jeg så hønen tage afsæt fra sin falkoners arm og frygtløst sætte kurs mod jorden i et inferno af basken og skråklyde.

Falkoner med jagt høne 2

Om den fik sit bytte er jeg ikke helt klar over.

Nikoline var mere ude efter en selskabspapegøje til at tage med på pirattogter. Og det lod til, at hun og den udvalgte høne havde en særlig kemi mellem sig.

selskabshøne

Indtil det gik op for os, at hønen var en ondskabsfuld morderisk satan, som alene var ude efter at prikke øjnene ud på hende.

Øjespisende høne

Høne-pønes plan mislykkedes heldigvis, og Nikoline indså at fem fjer hurtigt kan blive til 10 psyko-høns på skulderen, hvilket ikke rigtigt kan bruges til noget.

Så projektet er skrinlagt. For nu.

Magisk fødselsdag i orkernes land

Hvis nogen kan holde på hemmeligheder, så er det mine unger. Det beviste de i går, da vi havde inviteret begge deres klasser til fødselsdag i skoven. Officielt skulle vi på skattejagt i Lille Rold Skov i Horsens, hvor vi skulle se lidt på dyrespor og uglegylp. Men virkeligheden var en lidt anden. Det startede helt uskyldigt med, at vi gik i samlet flok med de 35 børn ned ad skovstien og fulgte de røde snore i træerne. Helt old school.

Foruroligende blev det først, da børnene begyndte at bemærke de afrevne lemmer, som hang i træerne.
Afreven armFørst en afreven arm, så et ben – og et godt stykke inde i skoven hang to hjerner og dinglede i en trækrone. Jeg forsikrede børnene, at jeg blot havde hængt røde snore op. Lemmerne kendte jeg intet til, men måske var skovfogeden blevet gal?

Da skovstien drejede, stødte de praktisk taget ind i en gigantisk ork, som bad børnene om hjælp, fordi skoven var forbandet. De skulle finde nogle magiske genstande og skaffe nogle bogstaver hos nogle folk i skoven. Det var ikke lige det, de havde ventet, men her er en flok 10-11-årige børn jo så praktisk indrettet, at de bare køber præmissen og er helt med.ork

De løb rundt i skoven i hold, hvor de bl.a. mødte handelsmanden, som de måtte købslå med for at få bogstaver. De mødte krigeren, som lærte dem at slås med sværd og økser. Hos gådemesteren måtte de besvare kryptiske spørgsmål, og hos bueskytten kunne de opnå bogstaver, hvis de ramte målet. Hos heksen måtte de smage sære bryg og gætte, hvad det var eller indtage dødens drik som straf for forkerte svar.

heksen

skud med bue

Gaademester og doed dreng

Hos krigeren, blev der virkelig gået til stålet. To drenge udviste stort mod og kæmpede bravt og længe mod hinanden. Men de måtte begge se sig lammetævede efter noder, da deres klassekammerat Ellen indtog arenaen. sværdkampHun bankede dem begge med stor indlevelsesevne helt ind i middelalderen. Mage til fierce lady, skal man lede længe efter, og det var helt forrygende sjovt at overvære.
warrior EllenMin far havde været så sød at komme ned dagen forinden og hjælpe med at bage pølsehorn og pizzasnegle. Derudover bestyrede han madteltet i skoven. Der blev brugt mange kræfter, gået og løbet langt mellem posterne, og sulten var glubende hos de små krigere.

spisetid i orklandDa gåderne var løst, og de magiske genstande, som skulle bryde forbandelsen over skoven var fundet og samlet, manifesterede sumpmonsteret sig og krævede et offer for at hæve forbandelsen. Det blev desværre mig, som måtte ofres, hvilket betød, at jeg skulle drikke en eliksir, som forvandlede mig til en ork. Men så var det altså også slut med forbandelsen over skoven for denne gang, og slik og kage var på sin plads. offer til sumpmonsteretofring forvandling orkVi havde en helt igennem forrygende dag, hvor vejret, børnene og magien spillede.

Jeg skylder at sige, at folkene bag hele eventyret var Sandras rollespilsklub, Rollespilslauget Vitar Horsens, og hvis nogen trænger til lidt hjælp og inspiration til en vildt sjov fødselsdag med action og eventyr, så vil jeg varmt anbefale at ringe til Dea (heksen) og høre nærmere på telefon 23 72 12 03.

De fine billeder på bloggen er taget af min gode ven og fotograf Kevin Welk. 

Hønsemøg og havearbejde med Don Juan

I sidste weekend holdt Maskinmesteren og jeg arbejdsdag i haven. Vejret var fantastisk, haven fuld af grene fra tidligere fældede æbletræer, og haveskurene bugnede af akkumuleret ubrugeligt skrammel, som skulle på lossen. Hønsehuset trængte også gevaldigt til at blive muget ud. Så vi tog havehandskerne på, og gik i krig.

Hønsehuset var mit job. Der har altid været rift om æggene, men faktisk er interessen for hønsemøg i Outlaw også stor. Flere haveejere har ytret ønske om at få leveret hønselort til jordbær- og grønsagsbedene, så jeg tog en dyb indånding og fandt en skovl.  
 
Med arme så lange som en orangutangs leverede jeg fire trillebørlæs hønsebæ på to matrikler i byen til stor glæde for haveejerne og lige så stor afsky for deres børn:

– Hvad laaaaaver du?

– Jeg læsser hønselort af i din mors og fars køkkenhave.

– Adddddd! Det er ulækkert! Det må du ikke! Det er vores have!

– Jo, det må jeg godt, for så bliver jeres grøntsager store og flotte. Jeres far har selv bedt om det.

–  FAAAR!!

Sidste år leverede jeg møg til den ene halvdel af en køkkenhave, og det var helt tydeligt at se på planternes størrelse, hvilke der voksede i den gødede jord, og hvilke der ikke gjorde. Men knægten i haven havde ret: Det er alt andet end lækkert, når man står med det.

Da hønsehuset igen duftede af savsmuld og frisk halm, greb Maskinmesteren fræseren og kørte en tur i hønsegården, så alt møget derude kunne blive vendt i ned jorden. Det blev en af de bedste oplevelser, han har haft længe.

– Det er som at være 22 år igen og gå gennem Skolegade i Aarhus en lørdag aften. Se, alle de damer, der løber efter mig, sagde han fornøjet ved synet af hønsene, der gik bag ham på rad og række, efterhånden som den nyvendte jord med orme og biller blev gjort tilgængelig.  

 Og sådan kan havearbejde jo få en til at føle sig helt ung igen 🙂