Category Archives: veninder

Helvedes forgård er åben – Copenhell for begyndere (del 2)

Torsdagen blev dagen, hvor Copenhells store festivalplads blev åbnet, og Ayilé, Thomas, Maskinmesteren, ungerne og jeg væltede ind for at se på merchandise, mærkelige mennesker,  madboder og høre metal. Vi blev ikke skuffede.
Et stor hit hos os alle var ”brødvikingen”, som vi mødte flere dage i træk – en herlig gut, som hver dag troppede op med en ny form for bagværk spiddet på sin tre-hornede vikingehjelm. En dag mødte man ham med tre franske hotdogbrød på hovedet, en anden var det donuts med glasur og krymmel – eller som her: Et helt sødmælksfranskbrød. Man blev bare glad over at se ham – og lidt sulten også.

I mine yngre dage var jeg svært begejstret for øl og kunne bøvse et godt stykke af ”I Østen stiger solen op”. Men i takt med at jeg er blevet gammel og sur, så har jeg udviklet en stærk præference for vin. Ayilé og jeg var fast besluttede på, at der måtte være en bod, hvor man kunne få et glas kølige druer – men vi kom til at lede længe. Da vi endelig fandt boden med vin – havde jeg forlængst genfundet kærligheden til øl og kunne ræbe mig frem til salmens andet vers. Vi var naturligvis glade for at konstatere, at boden findes – og vi drak da også et glas eller to – men ellers hylede vi bare med de ølulve, vi var iblandt. 

Torsdagen blev også dagen, hvor Slash featuring Myles Kennedy & the Conspirators (SMKC) skulle optræde, hvilket især jeg havde glædet mig til. Jeg har været Slash-fan i mange år.
I forhold til de to 14-årige, så havde vi haft en del diskussioner om, hvorvidt man må stå forrest til koncerterne, når man blot er en liden tue blandt bjerge af berusede mennesker, eller om det ville være for farligt. Sandra mente, at vi var nogle gamle affældige nokkefår og at alle, der deltog i en moshpit, var uendeligt søde og passede så godt på hinanden.
Maskinmesteren og jeg var med på, at man godt kunne stå forrest til SMKC, fordi der næppe ville opstå Wall of Death blandt publikum her. Men når det kommer til Whitechapel, Slipknot og den slags, så kom de ikke op i front – heller ikke selvom kærlige mennesker helt sikkert ville hjælpe dem med at samle deres tænder op bagefter. Glem det.

Som nogle måske husker, så var vi til koncert med Slash og Myles Kennedy i Hamburg i februar. Her havde ungerne hæklet dukker af Myles og Slash, som de fik smidt op på scenen. Dukkerne blev samlet op af en roadie, og en måneds tid efter opdagede de, at Myles-dukken og Myles selv var med i en video, bandet havde lagt på Youtube fra touren, hvilket fik ungerne helt op i det røde felt af lykke. Filmen ligger her – og dukken findes ca. 00:42.

Til koncerten på Copenhell havde ungerne fremstillet resten af The Conspirators i bomuldsgarn og med perleplade-bas/guitar og tromme-tandstikkere. Vi var blandt de første foran scenen, og ungerne fik hurtigt nye venner, som synes dukkerne var ret fine.
Det var bomben, da de fik øje på Slash-dukken fra Hamburg, som var sat op på en forstærker sammen med en imponerende samling plastik-dinosaurer m.v.

Selve koncerten var røvballerock at it’s finest, og den forløb helt uden moshpits – tilgengæld blev der crowdsurfet en hel del. Granvoksne mænd kom flyvende fra alle sider og hen over hovederne på os. Især én af dem kom så uventet, at Nikoline ikke nåede at registrere ham, før hun fik hans røv i nakken og knaldede panden ned i hegnet foran scenen. Det gjorde formentlig mere ondt i stoltheden end i så meget andet, for det blev noteret fra scenen også…

Det lykkedes børnene, at få kastet dukkerne op til Myles Kennedy, som grinende samlede dem op med ordene: ”Thank you very much! These are badass!” Og så var ungernes lykke gjort. Men det blev bedre endnu: Efter koncerten fik de overrakt hver deres trommestik efter ordre fra Brent Fitz bag tønderne, og bassisten Todd Kerns sørgede for at de fik flere plektre. Ungernes smil sagde det hele.
Efter koncerten lagde jeg et billede på Instagram og takkede bandet for en fed koncert og den søde gestus for ungerne, og store blev både mine og ungernes øjne, da bassisten Todd Kerns svarede.


Vi var høje af lykke resten af dagen, hvor vi også fik hørt Tool, White Chapel og Fever 333. Det hele var fedt – og vi var alle lykkelige for, at festen fra helvede ikke var slut endnu…

Reklamer

Når heksekongen Angmar flytter ind

Mit kontor er blevet opgraderet med et fuldstændigt uvurderligt kunstværk! Det rummer både ondskab, kærlighed, kreativitet og krybdyr. Nej vent! Jeg kan forklare…

Jeg har en meget kær veninde, Anne Mette, med hvem jeg deler en særlig interesse for Tolkiens univers og kærlighed til drager.  Kærligheden er synlig. Vi har begge drager i bilen, drager på vores kontorer og drager i vores hjem. Jeg har ikke længere overblik over, hvor mange drager, vi har købt og foræret hinanden.

Det var Anne Mette, som i raseri over ikke længere at kunne få sin favorit smoothie-blanding i Føtex og Bilka, udnævnte min tidligere arbejdsplads, Dansk Supermarked til “Ondskabens Højborg”, som passeres her:

drage forrude bil

Når Anne Mette er sur, bliver hun nærmest til Smaug. Og til min 41-års fødselsdag var hun stadig så optændt af vrede over Smoothie-blandingen, at hun havde kreeret denne gave ud af en flyttekasse – med logoer og det hele på.

Dansk Supermarked Group højlager brabrand årslev

På bagsiden af lagerbygningen var det tydeligt, at den var beboet af andet end blot reoler med microovne, køkkenudstyr og legetøj. I Anne Mettes version var højlageret beboet af en styg gammel kending fra Tolkiens bøger, og han var godt barrikaderet bag The Gates of Hell.  

witch-king of angmars lagerHer bor The Witch-king of Angmar, og jeg var svært begejstret for den sirlige detalje, at han naturligvis ikke modtager reklamer.

Retfærdighedsvis skal det siges, at der inden i kassen var en stor grim gummiøgle og et gavekort til en middag med god vin – og masser af det.

Forleden kom Anne Mette så uventet forbi mit kontor med en hel særlig, hjemmelavet gave, som hun havde kreeret, mens hun ventede på at sønnike var på keramikkursus. Det var tårnet, som tilhører Heksekongen af Angmar – Lord of the Nazgûl. Og den passer helt perfekt til den sorte og røde drage, som længe har pyntet på mit kontor.

Skulle nogen være i tvivl om, hvem Angmar er – så er det ham, der i filmen Lord of the Rings: Return of the King flyver rundt på en nazgûll og ender sine dage med Éowyns sværd stukket i fjæset efter en episk ordveksling:

Du kan se den her – hvis du trænger til at se en kvinde få det sidste ord på slagmarken.

Bryllupsbrag i Outlaw

Outlaw har været på den anden ende i de seneste par måneder. Vores gode venner Dorthe og Claus skulle giftes – og det kræver jo både polterabend, æresport, sange og taler.

Polterabenden for de to er overstået for længst, og det blev mindeværdig. Vi havde delt os op i et mande- og et damehold, som troppede op hjemme hos Dorthe og Claus med babysitter og det hele arrangeret. Vi fortalte dem, at herrene skulle skyde lerduer og pigerne skulle have fodbehandling med doktorfisk. Claus så glad ud – og Dorthe noget betænkelig ved tanken om at få babbet tæer af små glubske mallefisk.

Det bedste var faktisk Claus’ ansigt, da drengene gjorde mine til at tage af sted med ordene: “Kom Dorthe, du skal med os”. For sådan blev det:

polterabend doktorfisk lerduer

Herefter byttede vi, så pigerne tog Dorthe ud at ride, mens Claus blev sat i arbejde, hjemme hos sig selv, da der skulle mures og sættes en ny dør op i kælderen. Det er ingen hemmelighed at Claus’ talenter for det håndværksmæssige kan ligge på en femøre, så det var vist godt, at han fik råd og vejledning fra tørstige venner imens.

claus murer de andre drikker øl

Polterabend endte vanen tro i hegnet. Af uvisse årsager mente drengene, at Claus skulle ud og padle rundt i en gummibåd i Bo og Henriettes sø. Det lykkedes dem at punktere gummibåden, så han tippede rundt og måtte hjælpes i land af storgrinende venner.

Brylluppet fandt sted i går, og det var heldigvis lidt mere stilfuldt. Se bare min yndefulde løbemakker her, som ankom med højt hår, smuk kjole og beredt til tænderne med lommelærken i håndtasken.

Jette med lommelærke

Eller Outlaws skæggeste mænd. John og Martin, som i dagens anledning havde været med gommen til barber og fået ansigtsbeklædningen trimmet.  John var i øvrigt iført sit livs allerførste jakkesæt. Han var så begejstret for det, at han overvejede at gøre det til sin arbejdsuniform, når han kører truck til hverdag. Dét er go’ stil.

Skægge mænd

Brylluppet blev intet mindre en et brag. Alt spillede lige fra ceremonien i kirken til de mange smukke og underholdende taler, sange, indslag og ikke mindst brudevalsen, hvor Claus og Dorthe overraskede alle med en danseserie, der ville have fået Beyoncé til at hyre dem på stedet og som berettigede dem til en rolle i næste opsætning af Grease. Jeg tabte ganske enkelt kæben. Det var SÅ cool.

baren drinks

Festen fortsatte på dansegulvet og i baren, hvor der ikke manglede noget som helst. Vi gik først til køjs, da lyset blev tændt og musikken standsede.

I dag er her stille. Ingen gider noget. Jeg er helt sikker på, at der bliver hentet en del take-away til Outlaw i dag.

Tak til alle – ikke mindst til Claus og Dorthe. Det var en fantastisk dag. Vi ønsker jer alt godt.

brudepar

 

Juledekoration – Outlaw style

Da jeg fyldte 40 år i januar, fik jeg denne fantastiske dragedekoration af min idérige og betænksomme veninde, Anne Mette, som havde sat en undrende blomsterbinder til at udføre opgaven: Lav en dekoration med hyacinter og drager – stil ingen spørgsmål!

dragedekoration

Flere uger efter, da dragen var død og blomsterne visnet, satte jeg fundamentet, som var bygget af bark og dragepil, ud i værkstedet, i håb om at jeg en skønne dag ville blive grebet af kreativt vanvid og finde noget at genbruge den til.

I går gjorde Sandra mig så opmærksom på, at vi skrev 3. december, og at vores kalenderlys stadig lå på en hylde uden at være sat i hverken stage eller ler. Og så måtte jeg jo finde “drageskibet” frem fra værkstedet og sætte ungen i gang med at pimpe det til jul.

Derfor blev det Sandras kreative vanvid, der dikterede udfaldet af årets juledekoration. Hun begrænsede sig naturligvis ikke til gran og nisser, men stod også på hovedet i sine egne gemmer for at finde egnet pynt. Så nu har vi denne helt forrygende dekoration med både ugler, undead dinoer, t-rex, en ged, en gris, en fed engel og en hane.

Drageskib med jul

Jeg er helt tosset med den dekoration, og fremover skal drageskibet frem hver jul som en fast tradition, og uanset, hvilket humør kokken er i, så skal der være mindst et krybdyr derpå.
Juledekoration

 

Gaven til konen med æggene

Efter alle de hønseformede gaver jeg fik til min 40 års fødselsdag, skulle man egentlig tro, at min samling af hønsegear var komplet. Det var så indtil min barndomsveninde sendte mig en kryptisk besked om, at der var en pakke på vej til mig.

Allerede her peb jeg lidt. For jeg havde ikke sendt hende noget, da hun blev 40. Men hun var ligeglad.

– Jeg havde købt den til dig uanset. Du skal da ha’ og den skriger “MAIA”, skrev hun.

Og det gør den. Først fattede jeg ikke, hvad det var.

Det viste sig at være den mest fantastiske rødvins-dunke-skjuler, jeg nogensinde har set. Den er lavet af filt og kan knappes op i ryggen, så der er plads til 3 liter vin i den. Foran har den så et hul et vintappen. Den er ganske rigtigt skabt til mig.

Se selv. Og se, hvor den klæder Nikolines lille frø-fugl

rødvinshøne

mugshot vinhøne

 

Jeg elsker den høne 🙂 Tap, Mall.

Glade grise, thaimad og tysk rytmik

I weekenden var jeg inviteret til et sted, hvor velkomstkomitéen så sådan ud, da jeg steg ud af bilen:

grise

De virkede simpelthen så glade for at se mig, at jeg straks gik hen for at sige pænt goddag og give hånd. Den blev taget vel imod.

grisegnab

Egentlig var det slet ikke grisene, jeg var kommet for at besøge, men derimod deres ejer, Louise, som bor i det hyggelige lille landsted Baggesholm ved Jelling. Jeg havde glædet mig for hårdt, for Louise og hendes familie havde været på ferie i Thailand, hvor hun bl.a. havde deltaget i et thai-madlavningskursus. Og det ville hun nu prøve af på en udvalgt flok veninder. Jeg ææælsker det thailandske køkken, og Louise har altid været en forrygende kok med den største kogebogssamling, jeg nogensinde har set, så jeg glædede mig.

Selskabet bestod af en flok sjove, talende, grinende damer, hvoraf størstedelen var lærere med musikalske evner. Så der blev både danset og terpet tyske verber til rytmisk bevægelse. Meget mærkeligt. Meget grimt. Men helt vildt sjovt. Maden var så fantastisk, at jeg fuldstændig glemte at tage billeder af den. Jeg havde alt for travlt med at spise.

Derfor må I nøjes med opvasken.

Opvask

 

Jeg har ved Gud haft det bedre, end jeg havde i morges. Lidt rødvin fik man jo også. Men det var det hele værd.

 

 

Ulven er løs i Outlaw

Sjældent har krisen været så stor som lørdag morgen, hvor der tikkede en sms ind to timer før huset ville blive fyldt med 20 børn til fødselsdag. Sms’en var fra min super-pædagog-veninde, som havde lovet at komme og hjælpe til begge børnefødselsdage lørdag og søndag. Hun var blevet syg. Og ikke nok med det, hun havde en del af det udstyr, som skulle bruges til min snedigt udtænkte skattejagt. Fuck. Fuckety-fuck med fuck på.

Men der var ingen vej udenom. Planen var lagt. Og Maskinmesteren og jeg måtte køre løbet selv.

Vi fortalte børnene, at vi havde bedt Bilka-ulven Billie om at komme forbi med slikposer i løbet af dagen. Men da børnene havde spist, blev jeg “desværre” nødt til at køre ud at handle, fordi vi havde glemt noget. Og kort efter mødte der Tomas dette frygteligt syn i carporten:

Bilkaulven Billie med kniv i panden

Rødhætte var gået amok i en blodrus og ville udrydde ulven for good. Hun startede med stakkels Billie.

Af sted gik det ud i skoven, hvor børnene kunne følge de røde pølser, som Rødhætte havde lokket ulven med. Hun havde tabt flere ting undervejs, og ulven hylede højt og ulykkeligt fra et sted langt ude i Outlaw-skoven.

Til sidst fandt de ham. Hylende og bundet på hænder og fødder under et træ.

Bundet BillieBørnene befriede ham hurtigt. De krammede den ulykkelige ulv og lovede at tæve Rødhætte, hvis de fandt hende. Heldigivis havde ulven gemt en sækfuld slikposer i nærheden, som de små helte ærligt havde fortjent.
Børnene tog modvilligt afsked med Billie, og gik hjem for at få kage, hoppe på trampolin og klatre i æbletræet. Og det var så den fødselsdag.

Hvad børnene aldrig oplevede, var vores panik lørdag, hvor Maskinmesteren og jeg var alene om at styre showet. Jeg havde dog allieret mig med fantstiske Jette fra Outlaw, som bor tæt på skoven. Hun hjalp mig ned i skoven med Billie-kostumet, slikposerne og alle Rødhættes tabte ting. Og da hun hørte, at min veninde med alt Rødhætte-grejet, var blevet syg, syede hun lynhurtigt en rød hætte og en skovtursdug til formålet. Tomas havde jo syet snore i pølser den halve nat.

Det gik lige akkurat lørdag. Men evalueringen fra både Maskinmesteren og jeg var, at det ikke var nogen fornøjelse, fordi vi var for få til at sørge for mad, holde øje med trampolin og høns, og fordi Tomas måtte gå alene med en flok brølende, ivrige børn i skoven, mens jeg nogen stod og hylede under et træ.

Igen var der hjælp at hente i Outlaw. Forældrene til Eman, som skulle med til Sandras fest søndag, sagde ja til at komme og være ekstra øjne og hænder. Og iiihhhh. Pludselig gled det hele meget nemmere. Der var en helt anden ro på dagen, og jeg er dem evigt taknemmelig for hjælpen. Jeg har faktisk tilbudt at optræde som ballonklovn, ildsluger eller mavedanser, når Eman en gang skal holde fødseldag. Det var virkelig fantastisk at være flere om det.

Og det bedste er, at nu er der et helt år til igen.

Her er lidt billeder fra Sandras fødselsdag. Det var den dag, der var hænder nok til også at fotografere

Fest1

Fest2

Fest3

Fest4

Fest5