Tag-arkiv: høns

Mord og mindfulness i hønsegården

Jeg har ikke brug for mindfulness og meditation, så længe jeg har høns. For mig er det mest beroligende i verden, at sidde i min hønsegård og se madammerne rode efter biller og orme og høre dem klukke og sludre med hinanden.

Hønsehygge i haven

I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, tog jeg en havestol og et glas vin og satte mig om til vores nye damer. De er først for nylig blevet lukket ud på det store græsareal, så området er nyt, spændende og uudforsket for dem. Larver og smådyr, der før var trygge her, lever nu i frygt for skrabende hønsefødder, skarpe øjne og spidse næb.

Det er jo sådan livet er, og jeg nød synet af deres jagt efter mad i græsset. Men bedst som jeg sad der, fik en af hønsene pludselig travlt med noget, den havde fundet. Hun hakkede ned i noget, kastede det op i luften og angreb det igen. De andre høns begyndte at blive nysgerrige efter, hvad hun var i gang med – mig selv inklusiv.

Til min gru så jeg, at det var en lille tudse, og at det var for sent at gøre noget for at redde den.

død tudse frø

Jeg troede, at tudser både smagte grimt og var lidt giftige – men de her høns har tilsyneladende ikke noget i mod stærk og krydret mad. Tudsen blev hevet over i to – så flere høns fik glæde af den.

Med ét smagte min vin ikke helt så godt som før – og den meditative tilstand, hønsekiggeriet havde bragt mig i, forsvandt som dug for solen. Dagens time i mindfulness var forbi – lige som hønsenes nuttethedsfaktor.

Jeg gik ind.

Hønen med cementskoene

Vi har fået høns igen! I sidste uge hentede Maskinmesteren 10 nye brune hønniker i Viborg.
Men da vi “pakkede dem ud” af kasserne, bemærkede vi, at en af dem tilsyneladende havde rodet med mafiaen. Den havde “cementsko” på. Store jord/bæklumper sad fast på tæerne, og fik dem til at ligne fødderne på en løvfrø.

Ikke nok med at det så åndssvagt ud, det fik hende også til at gå mærkeligt, og hun havde svært ved at sidde på pinden om natten.

Det stod hurtigt klart, at klumperne sad godt fast og ikke lige kunne pilles af med fingrene. Så onsdag, da vi kom hjem fra arbejde, indrettede vi en pedicuresalon for damen, og vi var tre mennesker om operationen. Fodbad til høne

Vi startede med et fodbad i forsøget på at bløde klumperne lidt op. Det hjalp ikke. Jeg prøvede at skrubbe det af med forskellige børster og svampe – uden resultat. Til sidst gik Maskinmesteren i værkstedet og hentede diverse tænger og knive.

Høne med klumper på fødderne

Hønen var meget langmodig med os. Hun fandt sig roligt i at blive hevet og flået i tæerne. En del af klumperne blev klippet af med en tang – resten blev skåret væk med en kniv. Da det hele var væk, fik hun fusserne vasket – og blev sat ud til de andre.

Høne med rene tæer

Hun skulle lige vænne sig til at gå på de fine, rene fødder, men hun så svært tilfreds ud, da hun spankulerede rundt i engen med de andre.

Havehøns

Endelig fri!

Hønsene har været rasende i de sidste fem måneder. På grund af smittefaren med fugleinfluenza har Fødevarestyrelsen krævet, at alle høns skulle holdes under tag. vred høne i bur

Når man har 15 høns, der normalt har adgang til et areal med græs og planter på cirka 100 kvadratmeter, så bliver de pænt gale i kammen, når man lukker dem inde på 10. De lugter heller ikke af blomster, skulle jeg hilse fra naboen og sige.

I går blev kravet om overdækning af hønsegårde så endeligt ophævet. Det var en fest. Især fordi græsset i hønsenes fravær havde vokset sig højt og delikat.

Se rendyrket hønselykke udspille sig frit her.

 

Hønsemassakre afværget

Der har været krise i min hønseforretning. Så voldsom krise at jeg var tæt på at slibe øksen og lukke forretningen.

Mine ellers så produktive 17 høns begyndte langsomt at gå ned i produktion. Fra at få cirka 12-14 æg om dagen, faldt det pludseligt til 8-9 stykker, så til 4-6 og til sidst var vi nede på 2.

Normalt holder høns en pause i æglægningen, når de fælder og skifter fjer. Men det var der ikke noget af hos mine. De lagde bare ingen æg. Der var masser af mad i foderautomaten, og ungerne bedyrede, at de fyldte automaten op med jævne mellemrum. Ergo var hønsene ikke gået fra kosten.

Til gengæld var de begyndt at blive utroligt aggressive, når man gik ind med madrester eller lidt græs og mælkebøtter. gammel høneDe hoppede op i luften og snappede efter poserne med salat og pasta, og de havde fuldstændig ribbet hele den store, førhen tætbevoksede hønsegård for grønne planter.

Men hvorfor lagde de så ingen æg?! Maskinmesteren og jeg talte om, hvad vi skulle stille op med dem, hvis det blev nødvendigt at udskifte hele klanen på en gang. 17 døde høns er ikke noget, man lige begraver i baghaven – og jeg er ikke ret vild med at slå dem ihjel, bare fordi de falder lidt af på den. Men derfra og så til at gå og fodre på 17 forslugne damer uden at få et eneste æg til gengæld, syntes jeg også lige var træls nok.

Inden jeg gik ud og sleb øksen, smed jeg lige et spørgsmål ud i en Facebook-gruppe for hobby-hønse-folk for at høre deres erfaringer med den slags produktionsstop.  Det affødte mange gode forslag: Kunne de have utøj, være genetisk defekte, for gamle, i fældning eller måske få noget forkert foder?

Jeg kunne udelukke utøj. Og foderet er samme mærke, som jeg med stor succes har fodret mine høns med i de 12-13 år, hvor jeg har givet den gas som æggekone, så jeg synes ikke rigtigt, det kunne være årsagen. Men så begyndte jeg at gruble…

Ondskabens foderautomat

Ondskabens foderautomat

Måske var det foderautomaten? For nogle måneder siden investerede vi i en smart, rottesikret foderautomat. Den fungerer ved, at hønsene træder op på et trinbræt, som åbner et låg ind til foderet. Problemet var bare, at da vi introducerede hønsene for automaten i sin tid, NÆGTEDE de at træde op på brættet, fordi låget gav et smæk, når det gik op.

Efter mange pædagogiske forsøg på at vise dem vejen med hvedekorn, opgav vi, lagde en sten på brættet, så der var døgnåbent i automaten. Hønsene spiste gladeligt af den herefter.

Men nu gik jeg alligevel ud for at se nærmere på den automat. Den kunne jo være blevet defekt og have lukket sig i – eller måske var den stoppet til.

Det var den ikke. Og der var pivåbent ind til foderet. Hønsene flokkedes om mig, imens eg undersøgte apparatet, de pikkede mig rasende i tæerne og på tøjet. Da jeg tog lidt foder op i hånden overfaldt de mig fuldstændigt. De hakkede efter maden, så jeg blev helt ræd for at miste en finger eller hele hånden. De var sulte! Dødsultne. Men hvorfor?! Maden var jo tilgængelig, og de havde jo lært at spise af automaten.

Jeg lagde nogle foderpiller op på trinbrættet, og en høne fulgte med – men da hun skulle stikke hovedet helt ind i automaten for at nå foderet – bakkede hun ud. Hun nægtede at gå ind, hvor maden var.  De andre stod i en tæt ring rundt om og så til – men ikke én vovede sig ind efter maden. Da jeg igen tog en håndfuld foder op – angreb de mig fra alle sider.

Her faldt ti-øren. Delvist. Et eller andet må havde skræmt dem fra at stikke hovedet ind i automaten – og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor længe det har stået på.

Gået på klingen indrømmede ungerne da også, at det vistnok kun var en enkelt gang, de havde fyldt foder i automaten i løbet af den seneste måned. Siden havde det slet ikke været nødvendigt, når nu foderet stod urørt.

Det forklarede, hvorfor hønsene havde ribbet hønsegården for al spiselig bevoksning, hvorfor de angreb så voldsomt, når man kom med mad – og det forklarede sandsynligvis også de manglende æg. Sulten høne

Jeg løftede en høne op og kunne konstatere, at der ikke var meget kød på hende – og kroen under halsen var helt flad.

Lynhurtigt fik jeg fat i den gamle fodersilo, som var sat i skammekrogen, efter det rottesikrede vidunder havde holdt sit indtog. Siloen blev fyldt med foderpiller og hængt op i hønsehuset som før. Hønsene gik bersærk! Det var som at se Anders And få hugtænder, så rasende spiste de.

Efter nogle lange minutters madorgie begyndte kroerne at bule ud, og øjnene rullede rundt i hovederne på de madsvimle damer. Solen var ved at gå ned, og efterhånden som de blev mætte, tog de en slurk vand og vaklede ind for at sove. Jeg kunne høre, hvordan de baskede for at få deres udspilede vomme og tunge gumper med op på siddepindene for natten.

Nej, hvor jeg havde det dårligt med mig selv. Jeg havde uforvarende været ved at sulte mine høns ihjel. Og selvom mysteriet nu delvist er løst, så forklarer det stadig ikke, hvorfor de pludselig holdt op med at spise af foderautomaten.

Men det er lige meget nu. For den gamle silo er på plads og nu, hvor der er gået en uges tid, så har antallet af æg sneget sig op på 8-9 stykker pr. dag. Det er en stor glæde – især også for mine kunder, der nu igen kan begynde at lægge bestillinger ind.

æg i rede

Og nu tør man også godt lade små børn fodre dem med lidt mælkebøtter uden at frygte, at ungen ryger med i en mundfuld.

Oh, at være en jagthøne

 

Forleden gik ungerne ud for at indfange de hurtigste, stærkeste og mest blodtørstige høner, de kunne finde i hønsegården. For når man nu ikke må få en jagtfalk, så må en høne da kunne trænes til samme formål.

Falkoner med sin jagthøne

Jeg levnede ikke projektet mange chancer, indtil jeg så hønen tage afsæt fra sin falkoners arm og frygtløst sætte kurs mod jorden i et inferno af basken og skråklyde.

Falkoner med jagt høne 2

Om den fik sit bytte er jeg ikke helt klar over.

Nikoline var mere ude efter en selskabspapegøje til at tage med på pirattogter. Og det lod til, at hun og den udvalgte høne havde en særlig kemi mellem sig.

selskabshøne

Indtil det gik op for os, at hønen var en ondskabsfuld morderisk satan, som alene var ude efter at prikke øjnene ud på hende.

Øjespisende høne

Høne-pønes plan mislykkedes heldigvis, og Nikoline indså at fem fjer hurtigt kan blive til 10 psyko-høns på skulderen, hvilket ikke rigtigt kan bruges til noget.

Så projektet er skrinlagt. For nu.

Hønsehimlen indviet med manér

Maskinmesteren har knoklet i de seneste par uger for at opfylde mit ønske og hønsenes hedeste drømme. Han har skabt intet mindre end et himmerige for høns. I går blev det indviet med stil.

(Læg mærke til det knælende barn på billede 2. Jo jo. Der er respekt for konen med æggene)

Snoreklip ved hønsegård

Høns er nogle tåber. De elsker græs, mælkebøtter og skvalderkål. De æder alt grønt, som stikker op ad jorden. Og det, de ikke spiser, pærer de rundt i med deres store hønsefødder, så rødder og stilke bliver flået op. Derfor har jorden i vores enorme hønsegård længe været bar og gold, hvilket har frustreret hønsene, som har haft frit udsyn til resten af vores noget vildtvoksende have.

Men i går var alle hønernes trængsler forbi, takket være Maskinmesteren, som har delt hønsegården op i to. Den ene del har været lukket af for hønsene, og så er der ellers sået græs og markblomsteri i jorden, som var exceptionelt godt gødet af hønsemøg. Planterne er eksploderet over den seneste måned, og i går – efter den højtidelige indvielse – var tiden kommet til at lukke hønsene ud i engen.

Høner i kornmark

Det var de svært begejstrede for. Der blev nippet løs af alt det grønne, alt i mens biller og snegle ikke længere kunne vide sig sikre på den del af matriklen.

Nu må maskinmesteren så i gang igen med at få vendt jorden på den anden side af hegnet. Der skal plantes ny eng, som skal vokse op i fred for de hærgende høner. Jeg er spændt på, hvor lang tid det tager dem, at gøre denne frodige eng til en bar mark. Lad os se. De er godt i gang.

Gemmeleg for høns

En hund efter høns

Kantinen på mit arbejde er så elskværdige, at de hver fredag, når salatbaren skal tømmes, laver en sæk med rester, som jeg så kan tage hjem og forkæle damerne med.

Flere har måske bemærket, at vi har lånehund i øjeblikket, og forleden var han og jeg ude ved hønsene med salatsækken. Barkley stod uden for hegnet og så til, mens jeg hældte salat ud i hønsegården. Pludselig kom en af damene løbende med pivåbent næb og et desperat udtryk i de plirrende øjne. Hun havde næbbet proppet med noget, der lignede kød. Ikke bare kød. Nej, kyllingekød!

Høns i gård

Jeg kiggede ned i sækken og ganske rigtigt; sammen med ruccolaen og agurkerne lå en stor bunke kogte kyllingestykker. Jeg fik hjulpet den forslugne dame af med fangsten og så til min rædsel, at der lå masser af kyllingekød i hønsegården, og det var i ret høj kurs blandt de små fjerklædte kannibaler. Derfor tog jeg en hurtig beslutning og lukkede hunden ind i hønsegården og gav ordren. “Søge”. Damerne gav nogle højlydte angst-skråårk og baskede lidt rundt, indtil det gik op for dem, at Barkley er så mageligt anlagt, at han foretrækker kogt høne fremfor levende høne med fjer på.

Hund i hønsegård

De blev faktisk ret gode venner, da madammerne havde indset, at det var bedst, de holdt sig til vegetarmenuen og lod hunden klare proteinerne.

Faktisk var der så meget kød i posen fra kantinen, at jeg kunne fylde denne skål op med top på. Hvis I undrer jer over Barkleys lidt slukørede udtryk, så skyldes det, at det meste af kødet, lige er blevet foræret til nabohunden. Æv.

Hønsemad

 

Maias Møgservice

Min æggebiks går forrygende. Hønsene lægger godt med æg, og jeg har kunder nok til at aftage produkterne. Eller i hvert fald primærproduktet. For der følger som bekendt også et biprodukt med, når man har dyr: Pøller. I dette tilfælde hønsemøg. Eller hønsegødning.

hønsemøgMen jeg har allerede fundet afsætning for biproduktet, for havefolk er tilsyneladende tossede med hønsemøg. Den første sending hønsepoop var nærmest afsat, før jeg overhovedet havde købt damerne.

Den næste sending levererede jeg i sidste weekend til et sødt menneske, som havde været så elskværdig at låne mig en autostol. Som tak for lån tilbød jeg en bakke nylagte æg.

– Jeg vil hellere have hønsemøg, lød svaret.

Og det fik hun. Både æg og møg. Leveret direkte til køkkenhaven. Fint skal det være.

Hønsemøg levering

Morgenstatus fra hønseland

I skrivende stund sidder jeg i en havestol og indtager min morgenkaffe foran hønsenes voliere, mens jeg betragter de 18 nye madammers frygtsomme første udgang fra hønsehuset.

IMG_3132.JPG
Jeg hentede dem hos Hardy fra Topæg i går aftes. Vi fik os en lang snak om æg og kyllingeproduktion, så klokken blev 21.30 før nåede hjem. Planen var jo også, at de bare skulle sættes op på sovepindene efter mørkets frembrud, så det passede fint.

Ungerne havde glædet sig til at være med til at flytte hønsene ind, så vi satte forsigtigt en flyttekasse ind i hønsehuset, hvor de to gamle koner sad og slumrede på pindene. En efter en blev de nye sat op. Ikke så meget pjat med dem. Men der blev lidt trangt til sidst, da alle 20 høns sad på rad og række.

I morges var de to gamle tidligt ude. De var stærkt bekymrede over nattens invasion og beklagede sig højlydt, mens de spankulerede rundt i den fjerneste ende af hønsegården. De nye turde nærmest ikke bevæge sig ud af huset.

Høns på pind

Mens jeg skriver dette er otte af de nye ude i volieren, resten er fortsat i huset og fire af dem har ikke en gang turde hoppe ned fra sovepindene. De to gamle holder sig i den fjerneste ende af hønsegården, og en af de nye har lige fået et ordentligt hug i kammen, fordi den kom lidt for tæt på.

gammel høne

Lær det så! Jeg er for gammel og for fornem til at tåle din slags i mit nærvær!

Men mon ikke det går? De nye er ganske rolige og kommer gerne hen, når man sætter sig på hug hos dem i voileren. Nu skal vi så bare til at lære dem at man sover på pind i hønsehuset og at man lægger æg i redekasserne – ikke omvendt.

Og de gamle skal lige lære, at vi er en mangfoldig hønsegård med plads til både unge og gamle.

Bitch fight eller bedste venner?

I aften sker det. I aften får vi damer. Og masser af dem. Efter arbejde sætter jeg kursen mod Viborg, hvor jeg skal hente 18 nye, unge madammer til hønsegården. Men jeg frygter et drama. For jeg har jo to gamle koner gående, som er noget så søde, men jeg er nervøs for, hvordan de nye og de gamle høns mødes.

Hardy fra Topæg mente, at jeg bare skulle sætte dem sammen, når det var blevet mørkt, og de to gamle var gået i seng. Så skulle jeg forsigtigt sætte de nye op på pindene ved siden af de gamle.

“Så skal du se, så vågner de allesammen næste morgen og er bedste venner”, mente han.

Jeg håber, han har ret. For de to gamle er noget så kære. De er helt tamme, og de går og nusser lidt om hinanden. Forleden kom jeg til at spilde lidt havregrød ned i hovedet på den ene, og da jeg kom derud igen lidt senere, stod hun og lod sig “rense” af den anden, der uendeligt forsigtigt pikkede havregrødsstænk af hendes hoved. Nåårh, så kært. Og jeg gider ikke se dem ende deres dage nederst i en 18-mod-to-hakkeorden.

20 høns. Det er altså mange. Jeg har vist maksimalt haft 12 på en gang. Men 20! Jeg har ikke en gang undersøgt om der er afsætningsgrundlag for æg i Outlaw… Men under alle omstændigheder, så bliver det dejligt at få liv og glade damer i haven igen.

Havehøns