Danmarks fedeste hotel for børn og deres voksne

(Disclaimer: Dette indlæg er kvalmende positivt – men det kommer fra hjertet, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke får noget som helst ud af at omtale stedet)

Vi er havnet i Lykkeland. Intet mindre. I år har vi bestræbt os på ikke at arrangere en skid i ferien. Det eneste, vi lagde fast, var én enkelt overnatning på det nye hotel i Fårup Sommerland.

Vi elsker Fårup Sommerland. Det er uden sammenligning Danmarks bedste forlystelsespark. Rutsjebanerne er effin’ awesome, og personalet i parken er i verdensklasse. De får alle til at føle sig velkomne uden at være kundeklistrede. Derudover er hele parken holdt i et gennemført skov-tema – og man går vitterligt rundt i en skov, når man vandrer fra forlystelse til forlystelse.

Det er små tre år siden, vi var her sidst, og da vi så, at der var åbnet et nyt hotel i parken, besluttede vi at booke en overnatning og gøre en tur ud af det.

Vi ankom tirsdag formiddag og slog os straks løs i Lynet, Orkanen (den er for vild!), Flagermusen og det store badeland. Jeg skreg mig igennem det hele – undtagen badelandet. Der lukkede jeg munden om en fadøl og lod ungerne om at hvine og vælte rundt i vandrutsjebanerne.

Vi havde bestilt mad på hotellet til kl. 19, så kl. 18 tjekkede vi ind. Og hold.nu.kæft. Hvor er det fedt. Det er simpelthen det fedeste hotel, jeg nogensinde har boet på. Skovtemaet er helt og aldeles gennemført. Se bare her fra foyeren:

ildsted hotel foyer Hvor de iøvrigt også har de mest nuttede taburetter:

taburet stol dådyr

Men så se bare ungernes senge.

seng til børn træ skov

Og så bare fede skov-detaljer fra værelset, som i øvrigt er rigtig lækkert.

hotel fårup

Så er der maden. Vi havde booket et bord på hotellets restaurant om aftenen. jeg havde blot forventet, at der ville blive serveret noget halvtør steg, pulverflødesovs og pommes frites og salat af kinakål samt fiskefilet til børnene. Og det var vel fint nok efter en lang og actionpræget dag. Men igen… hold.nu.kæft. Da jeg så buffet’en, var jeg tæt på at græde af lykke. Der var simpelthen tænkt på alles smagsløg: Børns, mødres og fædres.

buffet hotel fårup

Børnene fik frit valg – og man må sige, at vores præferencer er noget forskellige. Men pyt. Vi har ferie – og så skal man have det, man har lyst til.

mors valg børnemadKødet var ualmindeligt mørt og lækkert, fisken var frisk og årstidens grønt sprødt og veltilberedt. Til dessert var der både kage, cremé bruleé og ost. Jeg blev helt blød i knæene, da jeg opdagede, at de både havde taleggio og Tomme de Savoie, som jeg ææææælsker. Så der måtte en espresso til at fuldende desserten – mens ungerne tog de sidste ture i forlystelserne den dag. Herefter var der ellers dømt hygge på kammeret med en film og lidt vin.

I dag går det løs igen i parken. Men først – skal vi lige have lidt morgenmad. 

NB. Som gæst på hotellet har man en halv times adgang til de nærmeste forlystelser før dørene til parken åbnes. I går var der 20-30 minutters kø til de store forlystelser, men her til morgen har ungerne allerede prøvet Falken og Orkanen syv gange hver🙂

Bryllupsbrag i Outlaw

Outlaw har været på den anden ende i de seneste par måneder. Vores gode venner Dorthe og Claus skulle giftes – og det kræver jo både polterabend, æresport, sange og taler.

Polterabenden for de to er overstået for længst, og det blev mindeværdig. Vi havde delt os op i et mande- og et damehold, som troppede op hjemme hos Dorthe og Claus med babysitter og det hele arrangeret. Vi fortalte dem, at herrene skulle skyde lerduer og pigerne skulle have fodbehandling med doktorfisk. Claus så glad ud – og Dorthe noget betænkelig ved tanken om at få babbet tæer af små glubske mallefisk.

Det bedste var faktisk Claus’ ansigt, da drengene gjorde mine til at tage af sted med ordene: “Kom Dorthe, du skal med os”. For sådan blev det:

polterabend doktorfisk lerduer

Herefter byttede vi, så pigerne tog Dorthe ud at ride, mens Claus blev sat i arbejde, hjemme hos sig selv, da der skulle mures og sættes en ny dør op i kælderen. Det er ingen hemmelighed at Claus’ talenter for det håndværksmæssige kan ligge på en femøre, så det var vist godt, at han fik råd og vejledning fra tørstige venner imens.

claus murer de andre drikker øl

Polterabend endte vanen tro i hegnet. Af uvisse årsager mente drengene, at Claus skulle ud og padle rundt i en gummibåd i Bo og Henriettes sø. Det lykkedes dem at punktere gummibåden, så han tippede rundt og måtte hjælpes i land af storgrinende venner.

Brylluppet fandt sted i går, og det var heldigvis lidt mere stilfuldt. Se bare min yndefulde løbemakker her, som ankom med højt hår, smuk kjole og beredt til tænderne med lommelærken i håndtasken.

Jette med lommelærke

Eller Outlaws skæggeste mænd. John og Martin, som i dagens anledning havde været med gommen til barber og fået ansigtsbeklædningen trimmet.  John var i øvrigt iført sit livs allerførste jakkesæt. Han var så begejstret for det, at han overvejede at gøre det til sin arbejdsuniform, når han kører truck til hverdag. Dét er go’ stil.

Skægge mænd

Brylluppet blev intet mindre en et brag. Alt spillede lige fra ceremonien i kirken til de mange smukke og underholdende taler, sange, indslag og ikke mindst brudevalsen, hvor Claus og Dorthe overraskede alle med en danseserie, der ville have fået Beyoncé til at hyre dem på stedet og som berettigede dem til en rolle i næste opsætning af Grease. Jeg tabte ganske enkelt kæben. Det var SÅ cool.

baren drinks

Festen fortsatte på dansegulvet og i baren, hvor der ikke manglede noget som helst. Vi gik først til køjs, da lyset blev tændt og musikken standsede.

I dag er her stille. Ingen gider noget. Jeg er helt sikker på, at der bliver hentet en del take-away til Outlaw i dag.

Tak til alle – ikke mindst til Claus og Dorthe. Det var en fantastisk dag. Vi ønsker jer alt godt.

brudepar

 

Oh, at være en jagthøne

 

Forleden gik ungerne ud for at indfange de hurtigste, stærkeste og mest blodtørstige høner, de kunne finde i hønsegården. For når man nu ikke må få en jagtfalk, så må en høne da kunne trænes til samme formål.

Falkoner med sin jagthøne

Jeg levnede ikke projektet mange chancer, indtil jeg så hønen tage afsæt fra sin falkoners arm og frygtløst sætte kurs mod jorden i et inferno af basken og skråklyde.

Falkoner med jagt høne 2

Om den fik sit bytte er jeg ikke helt klar over.

Nikoline var mere ude efter en selskabspapegøje til at tage med på pirattogter. Og det lod til, at hun og den udvalgte høne havde en særlig kemi mellem sig.

selskabshøne

Indtil det gik op for os, at hønen var en ondskabsfuld morderisk satan, som alene var ude efter at prikke øjnene ud på hende.

Øjespisende høne

Høne-pønes plan mislykkedes heldigvis, og Nikoline indså at fem fjer hurtigt kan blive til 10 psyko-høns på skulderen, hvilket ikke rigtigt kan bruges til noget.

Så projektet er skrinlagt. For nu.

Outlaws kreative køkken

I går var jeg på restaurant. En fin en af slagsen. Det var egentlig ikke min mening at spise ude, men både Maskinmesteren og jeg fik nok af at høre ungerne sidde ved hver sin computer og skændes om noget i Minecraft.

Så blev stikket til computerne trukket, og vi dømte “find på noget andet at lave”.

Det er her, at det som regel bliver sjovt. For hvis ikke de bare sætter sig op og surmuler på værelserne, så begynder de som regel at lege. I går etablerede de et par restauranter, og inviterede deres farmor og jeg til at komme og spise og anmelde. 

Menukortet bød på både velkendte og mere eksperimenterende retter. Så jeg bestilte frø i gelé med grønt til forret og en god saugvinon blanc dertil.

Frø i gele

Til hovedret tog jeg blæksprutte med østrigske orme og grønt.

blæksprutte med grønt

Alt sammen delikat og med udsøgt betjening. Jeg kan anbefale den restaurant til hver en tid, hvis ungerne ikke kan enes om at spille computer.

Jeg gav fem stjerner.

Hønsehimlen indviet med manér

Maskinmesteren har knoklet i de seneste par uger for at opfylde mit ønske og hønsenes hedeste drømme. Han har skabt intet mindre end et himmerige for høns. I går blev det indviet med stil.

(Læg mærke til det knælende barn på billede 2. Jo jo. Der er respekt for konen med æggene)

Snoreklip ved hønsegård

Høns er nogle tåber. De elsker græs, mælkebøtter og skvalderkål. De æder alt grønt, som stikker op ad jorden. Og det, de ikke spiser, pærer de rundt i med deres store hønsefødder, så rødder og stilke bliver flået op. Derfor har jorden i vores enorme hønsegård længe været bar og gold, hvilket har frustreret hønsene, som har haft frit udsyn til resten af vores noget vildtvoksende have.

Men i går var alle hønernes trængsler forbi, takket være Maskinmesteren, som har delt hønsegården op i to. Den ene del har været lukket af for hønsene, og så er der ellers sået græs og markblomsteri i jorden, som var exceptionelt godt gødet af hønsemøg. Planterne er eksploderet over den seneste måned, og i går – efter den højtidelige indvielse – var tiden kommet til at lukke hønsene ud i engen.

Høner i kornmark

Det var de svært begejstrede for. Der blev nippet løs af alt det grønne, alt i mens biller og snegle ikke længere kunne vide sig sikre på den del af matriklen.

Nu må maskinmesteren så i gang igen med at få vendt jorden på den anden side af hegnet. Der skal plantes ny eng, som skal vokse op i fred for de hærgende høner. Jeg er spændt på, hvor lang tid det tager dem, at gøre denne frodige eng til en bar mark. Lad os se. De er godt i gang.

Gemmeleg for høns

Momse was here

I dag er det “International arbejd nøgen i haven dag”. Det er jeg virkelig glad for, at ingen havde fortalt min mormor, som vi havde besøg af i dag.

Nogen vil måske huske, at jeg i foråret var bange for, at hendes holdbarhedsdato var ved at udløbe, efter hun blev ramt af en række små blodpropper, der forringede hendes balance og hendes hukommelse. Hun meldte fra til ungernes 11 års fødselsdag her i april, fordi hun ikke rigtig kan følge med i samtaler hen over et bord med mange mennesker, der snakker på kryds og tværs.

I stedet inviterede jeg hende herned i dag til en frokost i haven i det pragtfulde vejr. Hun blev standsmæssigt afhentet af mig i Aarhus og kørt til Outlaw. Og så troede jeg egentlig bare, at vi skulle spise en hyggelig frokost, se lidt til hønsene og have en kop kaffe. Men jeg havde glemt, hvem jeg havde inviteret. Momse elsker havearbejde, og derfor var det godt, at hun ikke vidste, hvilken dag, det er i dag.

Tillad mig at illustrere.

Momse og Nikoline i haven

Hun kunne jo ikke lade være, så hun fik sat Nikoline i arbejde, og sammen tømte og beplantede de et par urtekrukker.

Momses have

Herefter fik hun øje på nogle visne blade, som lå og flød. “Her giv mig lige kosten, så kan du få min stok,” lød kommandoen. Og når Momse befaler, så adlyder man.

Fejejob

Det var heldigt, at jeg også havde nogle mælkebøtter, som voksede langs husmuren. Som min oldemor (Momses mor) sagde, da en skypumpe kom og spredte naboens høstakke ind over deres fine præmiehave:

“Vorherre er vel nok god med os. Nu har far noget at give sig til igen”.

Og som far, så datter. Og som oldemor, så oldebarn, som begge ses her i synkron-lugning.

Synkront havearbejde

Vi havde i øvrigt en herlig dag, og hun nød hvert et sekund. Det gjorde vi andre også.

 

 

 

Magisk fødselsdag i orkernes land

Hvis nogen kan holde på hemmeligheder, så er det mine unger. Det beviste de i går, da vi havde inviteret begge deres klasser til fødselsdag i skoven. Officielt skulle vi på skattejagt i Lille Rold Skov i Horsens, hvor vi skulle se lidt på dyrespor og uglegylp. Men virkeligheden var en lidt anden. Det startede helt uskyldigt med, at vi gik i samlet flok med de 35 børn ned ad skovstien og fulgte de røde snore i træerne. Helt old school.

Foruroligende blev det først, da børnene begyndte at bemærke de afrevne lemmer, som hang i træerne.
Afreven armFørst en afreven arm, så et ben – og et godt stykke inde i skoven hang to hjerner og dinglede i en trækrone. Jeg forsikrede børnene, at jeg blot havde hængt røde snore op. Lemmerne kendte jeg intet til, men måske var skovfogeden blevet gal?

Da skovstien drejede, stødte de praktisk taget ind i en gigantisk ork, som bad børnene om hjælp, fordi skoven var forbandet. De skulle finde nogle magiske genstande og skaffe nogle bogstaver hos nogle folk i skoven. Det var ikke lige det, de havde ventet, men her er en flok 10-11-årige børn jo så praktisk indrettet, at de bare køber præmissen og er helt med.ork

De løb rundt i skoven i hold, hvor de bl.a. mødte handelsmanden, som de måtte købslå med for at få bogstaver. De mødte krigeren, som lærte dem at slås med sværd og økser. Hos gådemesteren måtte de besvare kryptiske spørgsmål, og hos bueskytten kunne de opnå bogstaver, hvis de ramte målet. Hos heksen måtte de smage sære bryg og gætte, hvad det var eller indtage dødens drik som straf for forkerte svar.

heksen

skud med bue

Gaademester og doed dreng

Hos krigeren, blev der virkelig gået til stålet. To drenge udviste stort mod og kæmpede bravt og længe mod hinanden. Men de måtte begge se sig lammetævede efter noder, da deres klassekammerat Ellen indtog arenaen. sværdkampHun bankede dem begge med stor indlevelsesevne helt ind i middelalderen. Mage til fierce lady, skal man lede længe efter, og det var helt forrygende sjovt at overvære.
warrior EllenMin far havde været så sød at komme ned dagen forinden og hjælpe med at bage pølsehorn og pizzasnegle. Derudover bestyrede han madteltet i skoven. Der blev brugt mange kræfter, gået og løbet langt mellem posterne, og sulten var glubende hos de små krigere.

spisetid i orklandDa gåderne var løst, og de magiske genstande, som skulle bryde forbandelsen over skoven var fundet og samlet, manifesterede sumpmonsteret sig og krævede et offer for at hæve forbandelsen. Det blev desværre mig, som måtte ofres, hvilket betød, at jeg skulle drikke en eliksir, som forvandlede mig til en ork. Men så var det altså også slut med forbandelsen over skoven for denne gang, og slik og kage var på sin plads. offer til sumpmonsteretofring forvandling orkVi havde en helt igennem forrygende dag, hvor vejret, børnene og magien spillede.

Jeg skylder at sige, at folkene bag hele eventyret var Sandras rollespilsklub, Rollespilslauget Vitar Horsens, og hvis nogen trænger til lidt hjælp og inspiration til en vildt sjov fødselsdag med action og eventyr, så vil jeg varmt anbefale at ringe til Dea (heksen) og høre nærmere på telefon 23 72 12 03.

De fine billeder på bloggen er taget af min gode ven og fotograf Kevin Welk.