Category Archives: Mænd

Ferien, der gik op i fliser

I hørte mig måske pibe lidt over vores ferieplaner for et par uger siden. I dag er det så feriens sidste dag, og dermed tid til at gøre status.

Tre uger er gået med Projekt Kloakseparering og nye fliser i gårdspladsen. Der har lige været et par afstikkere til Guns N’ Roses i København, til Djurs Sommerland og et par besøg hos min mor i kolonihaven. Ellers har det stort set været et knokkel fra morgen til aften.
Sand og fliser Vi har fået hjælp fra flere gode venner og fra min far og hans gode ven. De har alle har revet en eller flere dage ud af kalenderen for at komme og køre sand og lægge fliser – og det er vi dem alle evigt taknemmelige for. Vi havde ganske enkelt ikke kunne gøre det uden dem.
FlisearbejdeMaskinmesteren har været projektleder, og jeg har haft til opgave at sørge for mad til det arbejdende folk. Og der skal noget til. Højtbelagte madder til frokost og kød på grillen med nye kartofler + dild og smør til aftensmad.  Derimellem lidt kage, kaffe og en hel del øl.
mad og fliser
Det har været benhårdt – men godt at få det gjort. Og se nu. 155 kvadratmeter smuk gårdsplads. Jeg overvejer om ikke den skal hedde “gårdhaven” nu – fordi den er så pæn. Vi mangler kun lige at få lavet kanter, ryddet lidt op og sådan lidt. Det er intet i forhold til alt det, vi har nået. Herunder er der “halvvejsmiddag”.
aftensmad på halv terrasseOg her: Tadahhhh! Færdiglagte, smukke fliser. Ahhhhh. Flisejob
I skrivende stund ligger Maskinmesteren på sofaen og har ondt i hele kroppen. Jeg tror ikke, han rejser sig i dag overhovedet.

Status er, at vi ikke har haft den mest oplevelsesrige ferie, men vi har fået set en masse gode folk, vores kloakering lever nu op til kommunens krav og samtidig har vi fået en smuk gårdhave, som vi kan have glæde af i lang tid fremover. Der skal nok komme andre muligheder for at tage på ferie.

Reklamer

Glade, skæggede fjæs fra Mosten Race Day

Mosten Race Day 2016. Vi var der. I år havde vi taget et par gode folk med fra Outlaw, som også ville se heftige maskiner, høre larmende motorer og nyde duften af brændt gummi og ølbøvser.

Jeg elsker Mosten, men jeg kommer der ikke på grund af larmen eller lugten. Jeg kommer for at se på mennesker. Især mennesker med skæg.

I år var vores gode ven Kevin med. Han har ingen skæg. Til gengæld er han en habil fotograf og havde taget lidt legetøj med, som jeg fik lov at låne. Det bliver man glad af.

Maia og Macaskinmesteren på Mosten Jeg er en dør til at tage billeder, men jeg fik lov til at fotografere og snakke med en masse søde mennesker, og så jeg har lånt lidt af Kevins mere vellykkede fotos og blandet lidt med mine egne.

I skal simpelthen se de her fantastiske folk, vi løb ind i.

Biker par

Cigarfar

Ha old boys

Åh ja – og den glade kilt-mand, som blev gennemblødt, da himlen åbnede sluserne.

Mand i kilt

Og når vi nu er ved himlen, så elsker jeg også Mosten for sine kontraster. Her er der plads til engle fra både himmel og helvede – og så er der altid gratis biker-bibler og kaffe til alle. Heavens og hells angels

Uh, ja – og ham her, der smiler lige så varmt som julemanden – men samtidig er alt for hot til at bo på Nordpolen. Smuk hipster biker

Og ham her med det intense blik

mr cool

Intens ro i sindet før hestekræfterne slippes løs.

yoga biker

Når først du går over stregen…

get your tits out for the lads

Jeg vil anbefale Mosten Race Day, uanset om du er til mennesker eller maskiner. Du finder klubben og deres arrangementer her.

Her kan du se lidt flere af Kevins billeder 

Når voksne mænd laver pølser sammen

Det forholder sig således, at Outlaws Støtteforening for Feminiserede Mænd med den ærværdige Gør-det-selv-Keld i spidsen har kastet sig ud i et nyt projekt.
Projektet skal understøtte deres mandighed, styrke han-båndet imellem dem og ikke mindst frembringe beviser på deres handlekraft og evner: De er begyndt at lave pølser.

Sammen. I mit køkken.

Maend laver poelser

Således kom jeg hjem en eftermiddag, blot for at konstatere, at mit køkken var indtaget af testosteron og bunkevis af tingel-tangel til pølsefremstilling.

Poelse gearGør-det-selv-Keld, teamets ubestridte leder, hvis erfaring i Gør-det-selv-arbejde er uforlignelig, havde taget Martin og Maskinmesteren under sine vinger og lovet at indvie dem i kunsten at lave pølser. De havde hver især investeret i pølsestoppere, kødhakkere og Maskinmesteren havde købt en røgovn. En stor en. Naturligvis.

Gør-det-selv-Keld i pølseeufori

Bandelederen anslår, at den eksakte mængde fars, som blev ophøjet til pølse den dag, når op på cirka 24 kilo – alt i mens de talte om bindefars, krydderiblandinger og skrøbelige tarme. Indimellem blev deres samtaler stærkt forstyrrende. Fx når Gør-det-selv-Keld ytrede:

“Der er to ting i verden, som man ikke har lyst til at kende fremstillingen bag: Lovgivning og pølser” – for herefter at følge op med et inkvisitorisk: “Sig mig. Er den tarm skyllet?”

Eller når Martin bandede mellem tænderne og sagde: “Det er #¤%”!¤%% godt nok et snævert får, det her”.

For det meste kunne man blot høre de to lærlinge på skift råbe: “Keld, tarmen er stoppet!”

Maskinerne snurrede, rørte og proppede tarme, og til sidst kom de fine sager ud i røgovnen, hvor de fik lidt mere smag og lidt røg.

røgovn rygeovn røgeovn

Da dagen gik på hæld stank hele huset af kød, røg og mandesved. Ungersvendene var langt fra færdige, men der skulle smages på sagerne.

Jeg havde allernådigst fået lov til at lave salat og kartoffelsalat. Det var kun sidstnævnte, der blev rørt, da det andet jo indeholdt “rigtige grøntsager”.

Herpå “Smakade de lite på korven hos varandre”, for at se, hvem der havde fundet den bedste krydderblanding og det bedste forhold mellem kød og bindefars. Nørdet. Men de var glade. Og trætte. Helt vildt trætte.

Pølsesmagning

Maskinmesteren havde fået lavet nogle fine pølser, men et eller andet sted er der gået lidt for meget chili i dem. Især fordi manden ikke selv kan lide stærke sager. Så nu er fryseren fuld af pølser, som det forventes, at jeg alene sætter til livs sommeren over…

Så pyt da.

Tinbryllup med Maskinmesteren

I går havde Maskinmesteren og jeg 10 års bryllupsdag. 10 år, Niller! Man ved et og andet. Eller gør man?

I år havde vi faktisk husket det.

Jeg stod op lidt i seks og så, at min chef havde sendt mails med ting, der skulle gøres. Og helst hurtigt. Han var i England for at være med ved åbningen af den første Netto-butik derovre, så iført grim natkjole og morgengarn satte jeg mig til PC’en for at arbejde, mens kaffen løb igennem. Maskinmesteren stod op noget senere, men jeg fik lige brølet “TILLYKKE MED BRYLLUPSDAGEN, BABYS!”, før jeg tog af sted på arbejde.

Som om det ikke var nok romantik for én dag, så kom jeg faktisk hjem fra arbejde med gaver til ham. Ting, han havde ønsket sig.

Stegepander

Gaver købt på mit arbejde ved et lagersalg. Han må da elske mig.

Han gik tidligt i seng. Og jeg skulle lige arbejde lidt mere. Men vi nåede faktisk lige at se hinanden dybt i øjnene for en kort stund, hvor vi blev enige om at tage 10 år mere.

Når alt kommer til alt, så elsker vi jo hinanden. Fejl og mangler til trods. Jeg ville fx ikke bytte ham ud med nogen anden. Det skulle da lige være Slash. Men nej. Han er nok aldrig rigtig hjemme alligevel – og hvem skulle så passe mine børn?

Jeg synes faktisk, at Tomas fortjener en medalje for at holde mig ud. For at stå for rengøring, børn og pillefyr. For at passe på tingene herhjemme, mens jeg arbejder, løber eller laver-forældreråds-ting. For at ligge i sofaen med ungerne og lære dem at holde med AGF. For at bygge en hønsegård til mig, når jeg vil have flere høns. For at køre ungerne til spejder og hente dem efter svømning. For at vaske min bil og skifte dæk, når jeg punkterer. Men mest af alt – for at være en helt vildt ordentlig mand, som jeg selv efter 10 år elsker og respekterer.

Den første gang

Der er en første gang for alting her i livet. I går havde både Maskinmesteren og hønsene deres debut på hver sin scene.

Efter vi fik de 18 nye, unge høns har vi ventet i spænding på, hvornår de mon ville begynde at lægge de første æg. I går var jeg så ude at tjekke redekasserne, og hvilken jubel! I den ene lå disse to æg side om side. Det store er tydeligvis lagt af en af de to gamle høns, og det lille er fra en af de nye.

Første ægJeg blev så glad. Satte mig ned og roste frøkenerne, og forklarede dem, hvor dyyyyygtige de er, mens de flokkedes om mig og pikkede mig i tæerne.

Jeg elsker de høns, fordi de er så tillidsfulde, nysgerrige og ganske småt begavede. Og ikke mindst fordi jeg nu ved, at de kan lægge æg, og at dette kun er begyndelsen. Min karriere som æggekone tager form.

Nå, men der var også andre i Outlaw, som debuterede i går. Maskinmesteren fx.

Han havde inviteret Outlaws Nødhjælpsforening for Feminiserede Mænd til sin fødselsdag, og for at sikre, at drengene fik lov at deltage, havde han inviteret både koner og børn med 🙂

Gæsterne var inviteret fra kl 15, og Maskinmesteren havde fået vrøvlet sig ud i, at han nok skulle bage en kage. Noget, som han aldrig har gjort før i hele sit liv. Og jeg har faktisk aldrig set ham i større panik, end da han stod og rodede med dej, piskeris og æggehvider i forsøget på at fremmane en drømmekage. Opskriften blev fulgt minutiøst med eder og udråb som “jamen, det er sgu’ da nemmere at renovere hovedmotoren på en Triple E, end at få det her til at hænge sammen”.

Men det endte godt. Stolt var han, da kagen kom ud af ovnen, og lignede… en kage. Men han var ikke tilfreds med toppingen, som smuldrede noget. Gæsterne åd, roste kagen og flere spurgte fnisende, hvorfor han havde puttet ristede løg på…

Maskinmesterens drømmekage

Nødhjælpskit fra drengene

Nødhjælp fra Outlaw

Gaven fra Nødhjælpsforeningen

Han blev godt begavet den gode mand. Nødhjælpspakken indeholdt alt fra Webergrej og øl til plaster og børnekleenex. Alt sammen nyttige sager. Flere havde medbragt spændende øl, og han tabte helt mælet, da han fik overrakt trofæet “Den Elektrificerede Outlaw-øl”, som nu står så fint i køkkenet og knitrer.

Den elektrificerede Outlaw-øl

Outlaw har hovedpine i dag

I går var vi til en af de fester, som man meget sent vil glemme. Faktisk er der dele af festen, som jeg virkelig gerne ville glemme, men som har ætset sig ind i min hukommelse for evigt. Dorthe fyldte som bekendt 30 år. Og det skulle jo fejres. Det er så heldigt, at Dorthes mand, Claus, har arvet Madsens Bar, som nu er stillet op nede i hans kælder, og her skulle festen stå.

fest-Dorthe

Udover at kreere Bridezilla-peberkværnen til Dorthe, så har Maskinmesteren og de andre Outlaw-gutter også gået og fiflet med noget hemmeligt, som jeg ikke måtte høre noget om. Så jeg var spændt på, hvad mandeklubben havde fundet på. I dag ønsker jeg, at jeg kunne skure min øjenæbler med ståluld og få synet væk fra min nethinde.

Claus ville oprindeligt have hyret en mandestripper til Dorthe. Det var indtil, han fandt ud af, hvad sådan en karl skulle have for det. Så havde han fået den lyse idé, at han da selv kunne strippe… Og det gjorde han.

Dorthe blev intetanende placeret i midten af lokalet, og Claus gjorde sin entré. Jeg har aldrig. Gentager: ALDRIG. Set noget lignende. 135 kilo ren kærlighed red ind på en gummihest, smed sig på gulvet, vrikkede og gnubbede sig kælent op ad sin elskede, mens han smed kludene til “Leave your hat on” – for til sidst at stå iført en g-strengs snabeltrusse, som han stolt svingede med.

Dorthe var ganske overvældet. Det var vi andre også. Hun påstår, at Claus normalt er meget blufærdig. Men blufærdighed kan tilsyneladende drikkes væk. I hvert fald gik den store mand i gulvet kort efter sin kraftpræstation. Dog nåede han, at se sin optræden på video.

Stripper Claus

Vi andre beholdt tøjet på og dansede natten væk. I dag føles mine fødder som om, jeg har været på 20 kilometer strækmarch i stiletter. For slet ikke at tale om mit hoved…

Men det var det hele værd. I dag er byen meget, meget stille.

Hemmelighedskræmmerier i mandeklubben

Selvom Outlaw er en stille by, så er der i de forløbne uger arbejdet med skumle planer under den pæne overflade. Faktisk er det foregået i vores have.

Se, det er jo sådan, at vi har en ugift 30-års fødselar, som har været så letsindig at invitere til fest. Det er Taxa-Claus’ kæreste, Dorthe, som fylder år. Og det har aldrig været nogen hemmelighed, at Dorthe gerne ville giftes. Helst med Claus.

Det er heller ikke ukendt, at Claus var noget fodslæbende omkring det. Men da de fik lille Theo, blødte han lidt op – og søreme om ikke han faldt på knæ og friede. Nu er Theo efterhånden fyldt fire og har fået selskab af en lillebror, og uanset om hun piber eller synger, så kan Dorthe ikke ændre på det faktum, at hun er en ufrivillig pebermø.

Og hvilken peberkværn laver man til sådan en? Bridezilla selvfølgelig! Så i de sene aftentimer har Maskinmesteren svejset, malet og bygget med hjælp fra de øvrige Outlaw mænner. Her er det fx Keld, som er i gang med at ordne sløret. Bridezilla og keld Jeg fik æren af at male ansigt, brudebuket og nogle ret underlige arme – men fin blev hun. Martin kom med brudesløret, og i går dukkede der så en flok mænd, koner og børn op på vores matrikel, for nu skulle Bridezilla-Dorthe møde Outlaw-Dorthe.

Først spiste vi pølser og drak øl, og bagefter blev tønderne fyldt med grus og kørt op til Dorthe og Claus’ hus på en palleløfter.

I dag kommer hele Dorthes familie på besøg, og de vil blive modtaget af Dorthe-Zilla og den ægte Dorthe her. Tadah! Og tillykke. Vi kommer og fester jer hegnet i morgen. pebermø brudetønde peberbøsse