Category Archives: jul

Fantastiske væsener i julegave

Jeg er vist kommet til at tvangsindlægge ungerne til at se filmen “Fantastic Beasts and where to find them” lidt for ofte her op til jul. Men det var det værd, for det har inspireret Nikoline til at lave den ultimativt fedeste julegave til mig. Mine damer og herrer: Mød Pickett!

Jeg elsker ham, og hvis ikke du har set filmen, så se at få det gjort. Pickett er ét ud af mange fantastiske væsener, og jeg er særligt glad for, at Nikoline havde valgt at lave ham og ikke en erumpant eller en murtlap.

Julen i Outlaw var præcis, som den skulle være. Mor og Momse og svigermor Karen var her – og for første gang var min far også med. Ungerne forsøgte forgæves at tæve deres oldemor i både terninger og kortspil – naturligvis helt uden held. Jeg forsøgte at lave julemad, der er lige så god som Momses, men også jeg fejlede.

Aftenen før satte jeg rødkål over og faldt herefter i en spændende film sammen med Maskinmesteren og ungerne. Det resulterede i uspiselig rødkålskaramel, eftersom jeg først kom i tanke om gryden på blusset, da rulleteksterne løb henover skærmen.

Anden var sådan et muskelbundt, der har løbet lidt for frit, så selvom den blev stegt i fem en halv time, så var den slet ikke så mør, som den skulle være. Til gengæld blev rødkålen virkelig lækker i andet forsøg, og anden var herlig i biksemad her til aften.

Dagen i dag er gået med at vaske tøj og gramse på vores julegaver. Ud over Pickett, fik jeg en lækker fyldepen og en masse bøger, jeg havde ønsket mig.

Maskinmesteren så lidt træt ud, da jeg åbnede pakkerne fra svigermor. De indeholdt bøgerne af SalatTøsen. Særlig “Kål hele året rundt” slukkede livsgnisten i hans øjne, men han må jo selv til kødgryderne, hvis han synes, der kommer for mange planter på middagsbordet.

Reklamer

Jul med en 98-årig tumling

Vores jul var tæt på at blive enten amputeret eller aflyst, eftersom Momse fik en blodprop (igen-igen) onsdag morgen. Hun snakkede sort og kunne slet ikke finde ud af de mest simple gøremål. Da jeg kom, sad hun i en stol og så helt fortabt ud, mens lægen stod i stuen og spurgte om vi ville have hende indlagt. Ikke fordi sygehuset ville kunne gøre noget, men så var hun da under opsyn.

Sidst hun var indlagt, var det ved at tage livslysten helt fra hende, så det så vi ingen grund til, når de alligevel ikke kunne trylle hende 10 år yngre eller gøre noget andet, for at få hende tilbage til normal igen.

Så hun blev. Og fik en elevationsseng og hjemmehjælp og en æske til piller.

Min mor kalder hende en tumling. Sådan et stykke legetøj man forsøger at vælte, men som bliver ved at rejse sig op. Jeg må indrømme, at da jeg så hende onsdag, gjorde jeg mig ingen forhåbninger om at holde jul i Oulaw som planlagt. Det var mere sandsynligt, at vi måtte holde en lidt amputeret aften hos momse i hendes et-værelses lejlighed med elevationssofa.

Men så rejste tumlingen sig igen, og vi har lige holdt den dejligste jul. I forgårs spurgte hun forfærdet, om vi havde købt dyre julegaver til hende, for det var jo ikke sikkert, hun ville nå at gøre brug af dem. Vi forsikrede hende, at vi kun havde købt noget, vi selv gerne ville arve. Hun fik en ledningsfri støvsuger og en kalender for 2017 med billeder af familien – og så er det spændende om hun kommer til at vende alle siderne i kalenderen.


Det er ikke til at vide med hende, for hun får de her små blodpropper i hovedet, som slår hende helt ud af kurs. Hun er træt af den gamle krop og det glemsomme hoved, og da der næppe kommer en blodprop, som gør hende 15 år yngre, så er hun egentlig indstillet på, at hver dag kan være den sidste, og det er hun helt cool med.

De sidste ti juleaftener har jeg stået i køkkenet med hende, mens hun har styret arbejdet, og jeg har forsøgt at følge med og notere mig alt, hvad hun gør. I år stod jeg selv ved kødgryderne, og til min store glæde blev både rødkål, and, sovs og brune kartofler godkendt med kryds og slange af mesteren selv. Jeg er bestået.

Så kom Maskinmesteren endelig i julestemning

Behold Outlaw! Jeres bønner er blevet hørt.

Flere har forsigtigt spurgt, om Tomas ikke snart pynter huset op til jul. Vores hus omtales jo i Outlaw som “huset med det sygeste julelys”.

Men da vi sidste år anskaffede Lysende Rudolf, blev det for meget for enkelte pilfingre, som flere gange forsøgte at stjæle ham. Og hver gang blev Maskinmesteren (og jeg) ganske enkelt så skuffede, at vi slet ikke havde lyst til at lyse for nogen som helst. De rev jo ledninger over og ødelagde en del af setuppet.

Men da kalenderen skiftede til 1. december – blev vi alligevel lidt tvivlende. Især da flere spurgte til lysfesten på Blindgade – og tilføjede at børnene glædede sig…

I morges spurgte jeg så Maskinmesteren, hvad han havde tænkt sig i år. Han gav ikke noget klart svar, men da jeg kom hjem, var alt som det skulle være – med den lille undtagelse at Rudolf nu er bag glas, så han ikke frister svage sjæle.

Rudolf bag glas

Julelys i Outlaw

Glædelig december. I får også lige vores smukke juledekoration med ugler, frøer, nisser og dinosaurer.

Og undskyld mit fravær på bloggen. Jeg har ganske enkelt ikke haft lyst til at blogge – før i dag 😀

Juledekoration – Outlaw style

Da jeg fyldte 40 år i januar, fik jeg denne fantastiske dragedekoration af min idérige og betænksomme veninde, Anne Mette, som havde sat en undrende blomsterbinder til at udføre opgaven: Lav en dekoration med hyacinter og drager – stil ingen spørgsmål!

dragedekoration

Flere uger efter, da dragen var død og blomsterne visnet, satte jeg fundamentet, som var bygget af bark og dragepil, ud i værkstedet, i håb om at jeg en skønne dag ville blive grebet af kreativt vanvid og finde noget at genbruge den til.

I går gjorde Sandra mig så opmærksom på, at vi skrev 3. december, og at vores kalenderlys stadig lå på en hylde uden at være sat i hverken stage eller ler. Og så måtte jeg jo finde “drageskibet” frem fra værkstedet og sætte ungen i gang med at pimpe det til jul.

Derfor blev det Sandras kreative vanvid, der dikterede udfaldet af årets juledekoration. Hun begrænsede sig naturligvis ikke til gran og nisser, men stod også på hovedet i sine egne gemmer for at finde egnet pynt. Så nu har vi denne helt forrygende dekoration med både ugler, undead dinoer, t-rex, en ged, en gris, en fed engel og en hane.

Drageskib med jul

Jeg er helt tosset med den dekoration, og fremover skal drageskibet frem hver jul som en fast tradition, og uanset, hvilket humør kokken er i, så skal der være mindst et krybdyr derpå.
Juledekoration

 

Usselt tyveriforsøg i Outlaw

I lørdags holdt vi ”Fars Julestue”, hvor Blindgade nr. 3 traditionen tro eksploderede i et vanvittigt inferno af julelys. Før vi satte strøm til, sendte vi bud efter barnagtige folk fra byen og bød på øl/vand og småkager til dem, der ville se, hvor grimt vores hus ville tage sig ud i år.

Det blev et fornemt fremmøde. Det var ikke kun naboer, der kom forbi. Flere gode folk fra Outlaws yderområde havde fyldt automobilet med børn og kørt herud for at være med. De to syriske familier fra gaden troppede glade op med en flok unger, der vist aldrig havde set noget lignende. Vi talte ned fra 10 – og det var fantastisk at se børnenes øjne blive store som tekopper, da guirlander, klokker og rensdyr lyste op i vintermørket. Flere af de mindste måtte simpelthen lige hen og kramme den flotte, nye Lys-Rudolf, som Maskinmesteren har tilføjet samlingen i år.

Rudolf
 Alt var godt – lige indtil i går aftes, da Maskinmesteren kiggede ud af vinduet og så Smukke Rudolf ligge midt i havegangen op til hoveddøren. Det var bestemt ikke der, vi oprindeligt havde placeret ham. Rudolf var surret godt fast, så han kunne trodse stormen Gorms rasen, og hans flugtforsøg kan derfor ikke have været frivilligt. Der var synlige tegn på, at nogen har forsøgt at fjerne ham og tage ham med sig. Heldigvis var det ikke lykkedes, fordi Rudolf hang fast i lyskæder m.m.

Tyveriforsøget er foregået et sted mellem 19.45 og 21.20, og det vil sige, at tyven/tyvene har stået midt i al lyset og kæmpet med kræet, hvorefter de har opgivet uden at få byttet med sig.

Rudolf tiltet

Maskinmesteren tog det ikke pænt. I de år, vi har haft fuld damp på ”Blinkgade” eller ”Blinggade”, som vejen nu bliver kaldt, så har vi faktisk mistet et par lysdimser, som er blevet ødelagt af hærværk. Men efter tyveriforsøget i går blev han rigtig træt af at have brugt tid og kræfter på at rigge huset til.

Jeg kan godt forstå ham. Børnene i byen elsker det skøre, lysende hus, og hvorfor kan det ikke bare få lov til at være sådan – uden at lowlifes straks øjner en mulighed for at få afløb for en nederen trang til at ødelægge eller berige sig selv?

Det er bare så lavt og usselt.

Potte-høns og andre pipgaver

Jeg kom jo helt fra at flashe mine julegaver. Men vi havde den fineste jul – mit raserianfald dagen forinden til trods – og jeg fik nogle megafede og ret overraskende ting.

Man kan godt sige, at der gik lidt i pip-høne i den. For min svigermor havde valgt at begave mig med denne fine potte-høne, som i går aftes blev indviet til sovseskål.

Potte-høne

Det var også her det gik op for mig, at hvad der ligner en høne foran, mest af alt ligner en BH bagpå.

015629bc806397532a54cc851df12b046bb067e80b
Og Tomas, min søde mand, havde i dybeste hemmelighed bestilt gummi-ting på nettet. Det kunne godt have været frækt. Men det var det ikke. Det var denne fine høne-taske, som han mente var passende for Konen med æggene.

01c8dd8d2927e55a836c20f3ac7d5a1204f65477ef Den sidste pip-ting denne jul var fra min far. Som nogle måske husker, så led mit fine fuglehus, som Maskinmesteren havde lavet til mig, en krank skæbne efter at have fungeret som foderbræt for havens fjerkræ i 9 år. Så jeg ønskede mig et nyt – og fik dette fantastiske hjemmegjorte værk af min far

Pip-hus

Den fedeste detalje er, at skorstenen vælter – lige som på Bamses hus. Megacool. Nu skal det bare lige sættes op ude i haven, så er idyllen genskabt.

Den sidste gave, jeg bliver nødt til at vise er, hvad Maskinmesteren betegnede som håndlavet prævention. Men jeg havde altså ønsket mig en nathue. Jeg H.A.D.E.R at fryse mit hoved, når jeg sover. Og når jeg har hovedpine, er der intet bedre end en varm “lue”, som min mormor kalder dem. Derfor havde jeg bedt hende strikke en til mig af nogle af de garnrester, hun alligevel har liggende efter en omfattende produktion af grydelapper. Det er muligt, at den ikke oser af erotik, men den er varm. Og se hvor glad jeg er for den.

Nathue

 

En lummer and og et opgør med juletraditioner

Selvom jeg var i ondt lune dagen før juleaften, så blev det en helt fantastisk jul alligevel. Det var første gang, jeg selv skulle stå for andestegen uden Momses råd og vejledning. Jeg havde lovet at hente hende og min mor over middag, men da anden skulle langtidssteges, så skulle den i ovnen allerede klokken 12.

Gennem de sidste mange juleaftener har jeg hængt på ryggen af Momse som en burre og skrevet alt det ned, som hun gør, når hun laver julemiddag. For jeg har forsøgt at få opskrifter ud af hende, men det er altid sådan noget med “en håndfuld af det – og en sjat af det”. Ved at følge hendes reelle gerninger, så burde jeg have en chance for succes.

Ungerne hjalp til med at stoppe anden ud med svesker og æbler – mens jeg gav den som bugtaler og lod anden levere en perlerække af upassende kommentarer og sange, der passede til begivenheden.

“Er det egentlig røven, det her, mor?” Spurgte de, mens de frygtsomt puttede fyld i hullet, hvilket fik anden til at skråle “Kilde min tingelig skal du – kilde min ding skal duuuuuu”.

Jeg havde alt for fedtede fingre til at tage billeder, men sjovt nok faldt jeg over dette, som er cirka 25 år gammelt. Her foregik seancen over et jordemoder-tema: “Pres! For hulan. Pres!”

andesteg

Det skal siges, at anden blev helt perfekt, da den endelig holdt kæft.

I år har vi været madautonome. Vi har brudt med en af de helligste julemadstraditioner, der findes: Ris a la manden. Ved en helt tilfældig samtale gik det op for os, at det kun var Momse, der egetlig brød sig om det. Vi andre spiste det af sur pligt og for at få mandlen. Det har vi gjort i 39 år. 39 år!!!

Så i år har vi fået citronfromage. Jeg elsker det, men har aldrig prøvet at lave det før. Ungerne synes, det var megasjovt at lege med husblas, og fromagen blev virkelig frisk, let og god. Vi fik lakridsis til – og der var naturligvis mandel i fromagen.

Næste år bryder vi endnu en tradition. Til næste år danser vi om juletræ og åbner gaver om eftermiddagen, så der er mere tid til at nyde maden om aftenen og til at lege med gaverne.

Gaverne vender jeg lige tilbage til. Der er et par ting, som jeg bliver nødt til at dele. Men indtil da:

Glædelige juledage til alle.