Category Archives: kød

Normalt er mine børn ikke kræsne, men…

…Måske vil de være det fremover – og i så fald er det min egen skyld.

Forleden postede en af mine gamle studiekammerater en række billeder fra den lokale slagters køledisk på Facebook. Billederne forestillede nogle ubestemmelige kødretter, som tydeligvis var inspireret af 70’ernes moderne kogekunst. Opslaget fik en del sjove mennesker til at gætte på, hvad de højtbelagte kødansamlinger med kartoffelmos-rosetter egentlig skulle forestille. Én gættede på, at slagteren måske havde ladet sig inspirere af denne fantastiske liste over “skræmmende opskrifter fra forgangne årtier”.

Da jeg først havde åbnet listen, kunne jeg slet ikke få øjnene fra billederne af retter, så ualmindeligt frastødende, at man ikke kan lade være med at tænke på, hvem der mon har været forstyrret nok til at finde på den slags horror-food.

Jeg kopierede billederne af de bedste gastronomiske øjebæer til min telefon og ventede i dagevis på, at en af ungerne skulle sende mig den velkendte sms: “Hvad skal vi have til aftensmad?”

Den kom så endelig i går, da jeg var på vej hjem fra arbejde, og jeg var simpelthen nødt til at holde ind til siden for at svare – hvilket var det hele værd:

Hvad skal vi ha til aftensmadSalat u geleUhyggelig rejeret

Jeg kunne have fortsat med at besvare det spørgsmål med fotos af den ene kulinariske vederstyggelighed efter den anden, men jeg var nødt til at køre hjem. Da jeg forlod rastepladsen, grinede jeg så meget, at tårerne løb ned ad mine kinder, og jeg kunne knap se vejen.

Jeg forventede faktisk at komme hjem til et tomt hus og en seddel om at hele familien var kørt på McD. Men morbid nysgerrighed må have fået dem til at blive, og det var egentlig synd, for kålretten, jeg trakterede dem med, var pænt skuffende i forhold til den salatbudding, jeg først havde stillet dem i udsigt.

Næste gang de spørger, skal vi have leverpølse-annanas. Slurp!

Leverpølse annanas

Reklamer

Når voksne mænd laver pølser sammen

Det forholder sig således, at Outlaws Støtteforening for Feminiserede Mænd med den ærværdige Gør-det-selv-Keld i spidsen har kastet sig ud i et nyt projekt.
Projektet skal understøtte deres mandighed, styrke han-båndet imellem dem og ikke mindst frembringe beviser på deres handlekraft og evner: De er begyndt at lave pølser.

Sammen. I mit køkken.

Maend laver poelser

Således kom jeg hjem en eftermiddag, blot for at konstatere, at mit køkken var indtaget af testosteron og bunkevis af tingel-tangel til pølsefremstilling.

Poelse gearGør-det-selv-Keld, teamets ubestridte leder, hvis erfaring i Gør-det-selv-arbejde er uforlignelig, havde taget Martin og Maskinmesteren under sine vinger og lovet at indvie dem i kunsten at lave pølser. De havde hver især investeret i pølsestoppere, kødhakkere og Maskinmesteren havde købt en røgovn. En stor en. Naturligvis.

Gør-det-selv-Keld i pølseeufori

Bandelederen anslår, at den eksakte mængde fars, som blev ophøjet til pølse den dag, når op på cirka 24 kilo – alt i mens de talte om bindefars, krydderiblandinger og skrøbelige tarme. Indimellem blev deres samtaler stærkt forstyrrende. Fx når Gør-det-selv-Keld ytrede:

“Der er to ting i verden, som man ikke har lyst til at kende fremstillingen bag: Lovgivning og pølser” – for herefter at følge op med et inkvisitorisk: “Sig mig. Er den tarm skyllet?”

Eller når Martin bandede mellem tænderne og sagde: “Det er #¤%”!¤%% godt nok et snævert får, det her”.

For det meste kunne man blot høre de to lærlinge på skift råbe: “Keld, tarmen er stoppet!”

Maskinerne snurrede, rørte og proppede tarme, og til sidst kom de fine sager ud i røgovnen, hvor de fik lidt mere smag og lidt røg.

røgovn rygeovn røgeovn

Da dagen gik på hæld stank hele huset af kød, røg og mandesved. Ungersvendene var langt fra færdige, men der skulle smages på sagerne.

Jeg havde allernådigst fået lov til at lave salat og kartoffelsalat. Det var kun sidstnævnte, der blev rørt, da det andet jo indeholdt “rigtige grøntsager”.

Herpå “Smakade de lite på korven hos varandre”, for at se, hvem der havde fundet den bedste krydderblanding og det bedste forhold mellem kød og bindefars. Nørdet. Men de var glade. Og trætte. Helt vildt trætte.

Pølsesmagning

Maskinmesteren havde fået lavet nogle fine pølser, men et eller andet sted er der gået lidt for meget chili i dem. Især fordi manden ikke selv kan lide stærke sager. Så nu er fryseren fuld af pølser, som det forventes, at jeg alene sætter til livs sommeren over…

Så pyt da.

En hund efter høns

Kantinen på mit arbejde er så elskværdige, at de hver fredag, når salatbaren skal tømmes, laver en sæk med rester, som jeg så kan tage hjem og forkæle damerne med.

Flere har måske bemærket, at vi har lånehund i øjeblikket, og forleden var han og jeg ude ved hønsene med salatsækken. Barkley stod uden for hegnet og så til, mens jeg hældte salat ud i hønsegården. Pludselig kom en af damene løbende med pivåbent næb og et desperat udtryk i de plirrende øjne. Hun havde næbbet proppet med noget, der lignede kød. Ikke bare kød. Nej, kyllingekød!

Høns i gård

Jeg kiggede ned i sækken og ganske rigtigt; sammen med ruccolaen og agurkerne lå en stor bunke kogte kyllingestykker. Jeg fik hjulpet den forslugne dame af med fangsten og så til min rædsel, at der lå masser af kyllingekød i hønsegården, og det var i ret høj kurs blandt de små fjerklædte kannibaler. Derfor tog jeg en hurtig beslutning og lukkede hunden ind i hønsegården og gav ordren. “Søge”. Damerne gav nogle højlydte angst-skråårk og baskede lidt rundt, indtil det gik op for dem, at Barkley er så mageligt anlagt, at han foretrækker kogt høne fremfor levende høne med fjer på.

Hund i hønsegård

De blev faktisk ret gode venner, da madammerne havde indset, at det var bedst, de holdt sig til vegetarmenuen og lod hunden klare proteinerne.

Faktisk var der så meget kød i posen fra kantinen, at jeg kunne fylde denne skål op med top på. Hvis I undrer jer over Barkleys lidt slukørede udtryk, så skyldes det, at det meste af kødet, lige er blevet foræret til nabohunden. Æv.

Hønsemad

 

Outlawfest for amatør-pyromaner

Det er efterhånden blevet en tradition, at Bo og Henriette på Lillemosegård i Outlaw inviterer til “Pyromanfest” lige omkring Sankt Hans. De har de perfekte omgivelser til formålet: En gigantisk have, en ladebygning, en sø og hjerterum. Alle indbudte bidrager med det, de nu kan. Fx medbragte gårdmand Rasmus en pattegris. Jeg bagte en kage. Hvert sit talent, ikk’?

Vi var inviteret til kl. 15, og der kom vel 20 voksne og titusind børn. Hele eftermiddagen blev der bagt snobrød, penslet pattegris, mens børnene cyklede og hærgede hoppeborgen.

BaalfotosSnobrød og bålhygge

Nikoline var så uheldig at blive stukket mellem tæerne af en bi. Og selvom hun holdt tårerne tilbage, så kunne jeg godt se behovet for “at der blev gjort noget” ud over bare at fjerne brodden. Google foreslog “rå løg” og “noget koldt”. Så det blev først en skive løg mellem tæerne, og bagefter det bedste fryseren formåede: En nugget. Det hjalp, som I kan se.

Middel mod bistik

Nu er der formodentlig nogen, der husker Outlaws “Bridezilla” også kendt som “Tønde-Dorthe”. Dorthe var ikke med til festen, men hendes runde og buldrende alter-ego var faktisk hædersgæst. Hun var blevet svejset lidt i sømmene og bygget om til en flyde-pram, som skulle bære bålet i søen senere på aftenen.

Maskinmesteren fandt det sikrest, hvis mændene lige testede, at Dorthe rent faktisk kunne flyde, inden de beyndte at læsse brænde på hende. Han blev derfor udnævnt til kaptajn og gik ombord på Dorthe (Undskyld, Claus).

bålpramMen Flyde-Dorthe viste sig at være lidt af en Titanic, for da bålet med grisehovedet øverst blev lagt op på hende, og damen skulle ud på sin jomfrurejse til midten af søen – ja, så lagde hun sig på siden.

bålpram

Men det tog ikke pippet fra pøbelen. Vi hev hele herligheden over på den anden side, satte ild til lortet og brændte det, mens det stod sidelæns i vandet. Grisehovedet fik fiskene glæde af. Senere begyndte mænnerne at bygge et nyt bål. De var ikke tilfredse med det første.

Vælte-Dorthe

Og det hjalp. En lille kop benzin til at få gang i de våde rafter, og bagefter stod de der og blev helt overvældede af deres eget værk. Vi vil fred her til lands…

Og der blev ild

Alt i alt en forrygende fest, der varede til det begyndte at lysne over Outlaw. Tak til alle, der var med – og ikke mindst til Henriette og Bo, som lagde sø, lade og hus til. We love it.

Himmerige for madører og grisebasser

Kr. Himmelfartsdag havde jeg en aftale med min veninde, Strit. Sammen med ungerne, skulle vi besøge Fru Møllers Mølleri et stykke uden for Odder, hvor vi skulle spise kage og drikke kaffe i solskinnet.

Fru Møllers Mølleri er et lille stykke himmerige for madører. Her er den fineste lille købmandsbutik med alt i hvad hjertet kan begære af mel, gryn, brød, marmelade, te, slik, ost og kager. Det hele er hjemmelavet og kvaliteten er helt i top.

købmandsbutikbrødbutikUd over købmandsbutikken er der Madhimlen, som er en hyggelig restaurant, hvor de laver afsindig lækker mad med kød og råvarer fra stedet og fra lokalområdet. Der er også et lille kafferisteri, hvor man kan købe sig en kop friskbrygget kaffe eller tage en pose med hjem.

Sidst men ikke mindst så er der slagterbutikken, hvor jeg går amok hver gang. For her fremstilles blandt andet de lækreste pølser. Spegepølsen med valnød og æble er forrygende, men denne gang faldt jeg for kartoffel og gule sennepsfrø-varianten, som også er ren guf.

Hvis man vil se, hvem der lægger kød til pølser, fars og skinke, så skal man bare gå en lille tur op ad grusstien. Her ligger disse basser og roder i mudder, spiser, grynter og hygger sig. Når man nu er sådan en frelst ex-vegetar, der kun spiser kød fra dyr, som har haft adgang til frisk luft, solskin og jord, så er dette i sandhed et himmerige. Også for grisene.

Hygge i svinestien

Og som en sidste ting, så har de også sådan et par kælepotter her, der smider sig, så snart nogen gider klø dem på maven.

Kælen gårdhund

Jeg elsker Fru Møllers Mølleri. Det er bestemt en udflugt værd – og nej. Jeg får desværre ikke hverken betaling eller pølser for at reklamere. Jeg synes bare, at gode ting, er værd at dele med andre.

Når børnene sover…

…Syer far tilsyneladende pølser? Eller praktiserer woodoo?

Dette billede blev taget lidt over midnat, hvor Maskinmesteren og jeg var i gang med de sidste forberedelser til de to kommende fødselsdage. Og hvad er en børnefødselsdag uden pølser med snor i?

Stikker i pølser

Dansk Mandehjælp etableret i Outlaw

I går skete det endelig: Outlaws Nødhjælpsorganisation for Mænd blev skabt.

Måske husker du, at Maskinmesteren blev reddet fra en altødelæggende østrogenfims af en håndfuld raske svende med en ramme øl og nogle grisechips for et par uger siden?

Siden den dag har han følt et stort behov for at give noget tilbage til de mænd, der reddede hans ære. Og da han forleden forkælede sig selv med en ny grill-gadget, som var så fed, at den burde fejres, så indkaldte han til møde:

indkaldelse til generalforsamling

Der gik ikke lang tid før de første 15 havde accepteret udfordringen, og enkelte viste med al tydelighed, at også de har brug for lidt mere testosteron i tilværelsen.

pøller og øllercocks

Maskinmesteren købte sækkevis af pølser og brød, satte øl på køl og fyrede op i den almindelige grill, og så begyndte det ellers at myldre ind. Den første gæst var dog ikke en mand. Nej, det var Helene, hvis mand var “taget i byen for at lege med dukker”, som hun så smukt beskrev hans rollespilsfigurer. Men tilstedeværelsen af både kvinder og børn forhindrede ikke Outlaws Nødhjælpsforening i at blive etableret, og der blev søreme også valgt en formand. Formålet med foreningen er endnu lidt uklart, men det er noget med, at medlemmerne kan ansøge/indkalde til “nødhjælp”, hvis han disker op med rigelige mængder pøller og øller. Og det kan der jo komme meget sjov ud af.

Det er en hårdtslående forening, der nu er skabt. Jeg er jo blot et uvidende fruentimmer, men jeg har dog måttet yde nødhjælp i form af rundstykker og kaffe til min kære mand, der har været “Maude” hele dagen.

Her et par billeder fra før, det stak helt af for dem:

fest

Maskinmester med køller

Maskinmester og Taxa Claus