Category Archives: Børn

Fantastiske væsener i julegave

Jeg er vist kommet til at tvangsindlægge ungerne til at se filmen “Fantastic Beasts and where to find them” lidt for ofte her op til jul. Men det var det værd, for det har inspireret Nikoline til at lave den ultimativt fedeste julegave til mig. Mine damer og herrer: Mød Pickett!

Jeg elsker ham, og hvis ikke du har set filmen, så se at få det gjort. Pickett er ét ud af mange fantastiske væsener, og jeg er særligt glad for, at Nikoline havde valgt at lave ham og ikke en erumpant eller en murtlap.

Julen i Outlaw var præcis, som den skulle være. Mor og Momse og svigermor Karen var her – og for første gang var min far også med. Ungerne forsøgte forgæves at tæve deres oldemor i både terninger og kortspil – naturligvis helt uden held. Jeg forsøgte at lave julemad, der er lige så god som Momses, men også jeg fejlede.

Aftenen før satte jeg rødkål over og faldt herefter i en spændende film sammen med Maskinmesteren og ungerne. Det resulterede i uspiselig rødkålskaramel, eftersom jeg først kom i tanke om gryden på blusset, da rulleteksterne løb henover skærmen.

Anden var sådan et muskelbundt, der har løbet lidt for frit, så selvom den blev stegt i fem en halv time, så var den slet ikke så mør, som den skulle være. Til gengæld blev rødkålen virkelig lækker i andet forsøg, og anden var herlig i biksemad her til aften.

Dagen i dag er gået med at vaske tøj og gramse på vores julegaver. Ud over Pickett, fik jeg en lækker fyldepen og en masse bøger, jeg havde ønsket mig.

Maskinmesteren så lidt træt ud, da jeg åbnede pakkerne fra svigermor. De indeholdt bøgerne af SalatTøsen. Særlig “Kål hele året rundt” slukkede livsgnisten i hans øjne, men han må jo selv til kødgryderne, hvis han synes, der kommer for mange planter på middagsbordet.

Reklamer

Saftig beskæftigelsesterapi for ældre

I dag har ungerne og jeg planlagt en lille hyggetur til min mors kolonihave, hvor vi har inviteret os selv og Momse på frokost.
Momse elsker at komme ud, hvor der er haver, planter, træer, marker og bær. Hun er født og opvokset på landet og har altid haft prydhaver i de år, hvor hun har haft have og sommerhus.

Vi hentede hende og rollatoren derhjemme og kørte hende derned. Min mor skulle have bud med, så rollatoren var højt læsset, da Momse trillede ned ad havegangen.


Efter en dejlig frokost med sild og snaps, fandt Momse en havestol og tog ungerne med ud til ribsbusken, og så begyndte de ellers at ribbe busken for bær.

Sidste år lavede vi den lækreste ribssaft, og hvis den gamle kone plukker igennem i dag, så får vi også nok til saft i år. ❤️

Farvel Finurgel 

En lille opdatering på historien om den lille bogfinke, vi forsøgte at redde. 

Efter vi fik ham installeret i kassen, livede han faktisk så meget op, at han begyndte at tage for sig af de solsikkefrø, vi havde givet ham. Han hoppede også op på siddepinden og betragtede os derfra med sit ene øje.

Oldemor var på besøg, og hun brugte en del tid med Sandra på at læse om bogfinker, så vi kunne give ham den bedste pleje. Det var også hende, der opdagede, at han burde have haft en hale…Sandra var blevet meget glad for ham, og han sad roligt på hendes hånd, mens hun studerede ham.  

Sandra fik lov til at opleve hans død på nært hold. Hun holdt ham forsigtigt i hånden og ville vende ham rundt for at undersøge hans dårlige ben, men da drog den lille fugl sit sidste suk. 

Åh, det var så trist. Pigebarnet græd, og søster kom slukøret ind fra garagen, for hun havde lige hamret en flot bund sammen, som passede til det halve bur, vi havde fået til ham. 


I stedet kunne de så gå i gang med at fore en meget lille kiste. 

Finurgel blev lagt på koskind og svøbt i en fin serviet, som Nikoline havde hæklet. Blomster fra haven fik han selvfølgelig med sig. Af en lille fugl at være, så fik han stor omsorg før sin alt for tidlige død. Nu hviler han foran ungernes hjemmelavede bed med tulipaner og en enlig vibeklokke. Flyv sikkert hjem, lille Finurgel.  Du er savnet. ❤️

Mød Finurgel – vi kæmper for hans liv

Finurgel er en lille bogfinke-han, som ikke flyttede sig, da jeg kørte tæt forbi ham i dag på min vej ud for at købe ind. Han sad bare der i vejkanten og så beklemt ud. 

Derfor ringede jeg til Outlaws Dyreredning og bad dem om at komme og se til den. 

Da jeg kom hjem, var Finurgel samlet op af Outlaws bedste reddere, som ydede fuglen førstehjælp med et intermistisk bur, foder, vand og halm. 

De døbte ham Finurgel og konstaterede, at hans ene øje var helt lukket i, og at han på ingen måde var i stand til at flyve. 

Han fandt sig i at blive taget op og var i det hele taget meget stille. Henad eftermiddagen livede han lidt op og begyndte at lede efter en udvej af sit indelukke – men flyve kan han stadig ikke. 

Vi håber, at han bliver frisk til flyvning i morgen, hvor vi lukker ham ud. Vi synes, han skulle have en chance for at komme lidt til hægterne hos os i stedet for at blive en alt for nem dessert for Outlaws katte.

Nu får vi se…

Børnebyggeri med ben og knogler

Vi er i Lærkereden, og ungerne er gået i gang med et større byggeprojekt. De har længe plaget om lov til at bygge en primitiv hytte, som de vil overleve i – helst i en hel uge af en ferie eller deromkring. 

Indtil videre går det godt. De har knoklet med den i flere dage. Hytten er stabil og har både tag og vægge. Dog vil det være synd at sige, at den ligefrem emmer af hygge. Med ungernes vanlige sans for morbid decor minder den mest af alt om en fange- eller torturkælder. 

For dem er det “home sweet home”, og de er fast besluttede på, at her skal de bo i en uge, hvor de kun må spise det, de selv finder og fanger i skoven…



Måske hænger deres ønske sammen med den frokost, jeg serverede for dem i dag: 

Morfars lumre slik

Ved juletid fik Outlaw en ny indbygger: Min far.

Jo, jo – den er god nok. Den gamle knark har købt et fint lille hus i byen få minutters gang fra vores. Hans hus har et par charmerende runde vinduer og en hyggelig lille pilleovn, og her bor han nu med sit elendige kattekræ og alle sine bøger.

Ungerne synes, det er forrygende at have en morfar så tæt på. Og der er bestemt fordele ved det. Han laver bl.a. en fremragende lasagne, verdens bedste urtedressinger, og han har både tid og tålmodighed til at lave tarteletter. Faktisk laver han mad til os alle hver onsdag.

børnings i morfars sofa

Nytårsaftensdag havde ungerne lidt svært ved at få tiden til at gå, og de dryssede ned forbi morfar for at ønske ham godt nytår – og se om ikke han havde noget slik.

Det havde han, men ikke helt den slags, de havde håbet på.

Slik bh brysteholder

Slik brysteholder BH

Til gengæld tog det kegler, da de tog det med til festen nytårsaften, hvor både børn og voksne fik glæde af det.

Morfar bedyrede, at han havde vundet det i et pakkespil 🙂

store claus med slik bh

Lummert eller ej – der var mange om at dele, da den endelig måtte lade livet.

BH slik til børn

Så kom Maskinmesteren endelig i julestemning

Behold Outlaw! Jeres bønner er blevet hørt.

Flere har forsigtigt spurgt, om Tomas ikke snart pynter huset op til jul. Vores hus omtales jo i Outlaw som “huset med det sygeste julelys”.

Men da vi sidste år anskaffede Lysende Rudolf, blev det for meget for enkelte pilfingre, som flere gange forsøgte at stjæle ham. Og hver gang blev Maskinmesteren (og jeg) ganske enkelt så skuffede, at vi slet ikke havde lyst til at lyse for nogen som helst. De rev jo ledninger over og ødelagde en del af setuppet.

Men da kalenderen skiftede til 1. december – blev vi alligevel lidt tvivlende. Især da flere spurgte til lysfesten på Blindgade – og tilføjede at børnene glædede sig…

I morges spurgte jeg så Maskinmesteren, hvad han havde tænkt sig i år. Han gav ikke noget klart svar, men da jeg kom hjem, var alt som det skulle være – med den lille undtagelse at Rudolf nu er bag glas, så han ikke frister svage sjæle.

Rudolf bag glas

Julelys i Outlaw

Glædelig december. I får også lige vores smukke juledekoration med ugler, frøer, nisser og dinosaurer.

Og undskyld mit fravær på bloggen. Jeg har ganske enkelt ikke haft lyst til at blogge – før i dag 😀