Category Archives: Uncategorized

Nogen har ædt de sidste damer

Vi har længe været nødt til at købe æg i supermarkedet til trods for, at vi havde fire gamle høner tilbage i hønsegården.

De har ikke lagt noget, der ligner æg i et halvt år. De har bare boet her på aftægt og set fornemme ud.

Men igår eller i morges satte en eller anden en brat stopper for de fire matroners pensionisttilværelse.

Skiderikken brød hegnet op og gravede sig ind under det. Herefter har han slået dem alle ihjel, ædt de to og ladet to andre ligge i haven. Det mest irriterende er faktisk, at han ødelagde mine tomatplanter på vejen ind i hønsegården. Grrrr!

Nå, men de to af hønsene har da gjort nytte og mættet nogen, og når man tænker over, at vi har haft høns her i mere end 10 år, så er det da imponerende, at det er første gang, vi har haft besøg af rovdyr.

Nu tager vi lige en pause med høns, og så må Maskinmesteren have repareret hegnet, før vi skal have nye igen. Efter sommerferien.

Reklamer

Ferie med forhindringer

Endelig bededagsferie i Lærkereden. Sidste gang, vi havde planlagt at komme herud, var i påsken, hvor jeg desværre blev syg, og planerne blev droppet.

Vi trængte efterhånden alle til at komme lidt væk og få pulsen ned, og her er skoven klart den bedste medicin.

Maskinmesteren kørte derud i forvejen, og det blev ham, der opdagede det ødelagte vandrør på Lærkeredens 1. sal. Men først 10 minutter efter, han havde tændt for vandet…

Det pissede ud over gulvet på 1. sal og ned i soveværelset i stuen. Han var alt andet end zen, da ungerne og jeg ankom nogle timer efter. Men han havde dog fået ryddet soveværelset, slæbt de drivvåde møbler udenfor og tilkaldt en mand med en affugter.

Soveværelset sejlede, men heldigvis er der et lille anneks, som alle kan sove i – så det blev det, vi gjorde.

I dag tog vi ud at fiske. Vejret var dejligt, og fiskene ville blæse vores sandorm en lang march. Derfor er det godt, at Bønnerup har verdens bedste fiskemand, som kan råde bod på den sag.

Hjemvendt fra fisketuren, gik ungerne i krig med at bygge videre på deres hule i skoven. Maskinmesteren og jeg satte os op på terrassen og kiggede ud over skoven, hvorfra vi for første gang så en ræv herude. Der er masser af gamle rævegrave, men vi har aldrig set Mikkel selv. Nu kom han luntende ved højlys dag!

Desværre for langt væk til at man kunne fotografere ham med en telefon. Men han var der!

Nu er vi ved at være zen. Blodtrykket er faldet efter vandskaden, og Maskinmesteren har begået verdens bedste sauce til fiskemandens torsk, som vi skal have i aften. Det bliver en god miniferie – trods alt.

Mød Finurgel – vi kæmper for hans liv

Finurgel er en lille bogfinke-han, som ikke flyttede sig, da jeg kørte tæt forbi ham i dag på min vej ud for at købe ind. Han sad bare der i vejkanten og så beklemt ud. 

Derfor ringede jeg til Outlaws Dyreredning og bad dem om at komme og se til den. 

Da jeg kom hjem, var Finurgel samlet op af Outlaws bedste reddere, som ydede fuglen førstehjælp med et intermistisk bur, foder, vand og halm. 

De døbte ham Finurgel og konstaterede, at hans ene øje var helt lukket i, og at han på ingen måde var i stand til at flyve. 

Han fandt sig i at blive taget op og var i det hele taget meget stille. Henad eftermiddagen livede han lidt op og begyndte at lede efter en udvej af sit indelukke – men flyve kan han stadig ikke. 

Vi håber, at han bliver frisk til flyvning i morgen, hvor vi lukker ham ud. Vi synes, han skulle have en chance for at komme lidt til hægterne hos os i stedet for at blive en alt for nem dessert for Outlaws katte.

Nu får vi se…

Tarmfremfald i Outlaws mandepøllekøkken

Der har været gang i mandekøkkenet i Outlaw i dag. Maskinmesteren har haft besøg af pølseklubben, som i dag har kastet sig over kunsten at fremstille laksepølser.


 Det betød endnu en dag med bekymrende udsagn som “Jeg tror der er kommet luft i tarmen”, “Åh nej, vi har tarmfremfald” og “du må ikke presse tarmen for hårdt”.

Man vænner sig til det efterhånden. Bare man hele tiden siger til sig selv: “Det er bare mænd. De hygger sig. Det er ok”.

Næsten simultant med det store manderykind i køkkenet – fik vi besøg af en anden lækker herre, som jeg ikke bare har savnet på det seneste. Nej – jeg har trængt til ham.

Han var svært tilpas med den heftige aktivitet i køkkenet og placerede sig hurtigt strategisk hensigtsmæssigt i forhold til eventuelt køkkennedfald.

 Arh men for helvede… Findes der lækrere kræ? 

Barkley-lånehund har også spillet en terapeutisk rolle i dag, da vi var ude at kælke med vores syriske naboer, hvor moderen desværre lider af panisk angst for hunde. Hun endte faktisk med at ae ham uendelig forsigtigt på måsen, da familien lige var inde til en kop kaffe efter kælketuren. Det var stort.

Ellers er alt, hvad der er normalt, sat ud af drift i dag. Vi indtog maskinmester-made frokost kl 15.30:    
Som ekstra bonus kom søde naboer forbi med brandvarm arabisk specialitet: kogte brune flava bønner med spidskommen. Det smager fantastisk. Bedre end det ser ud. Promise.   Pølseklubben kæmpede efterfølgende med tarmslyng…

 …og en hund, der virkelig gerne ville være mundskænk…

  Det eneste, der mangler at blive fikset, er  køkkenet…

 Og aftensmad engang kl 23…

Kødhusets nye look

Opmærksomme folk i Outlaw har bemærket, at noget har ændret sig ved vores hus.

Da vi flyttede ind i det for mere end 10 år siden, lovede vi hinanden, at en af de første ting vi ville gøre var at male den fælt lyserøde hoveddør.

 Nu var det bare sådan, at stuen var orange, og det var vi nødt til at få gjort noget ved, før vi rykkede møbler ind. Og så var der pludselig noget med hessian på et af børneværelserne, et gammelt træfyr, som skulle skiftes og flere småting, der måtte fikses. Alt imens forblev døren lyserød.

Når folk spurgte, hvor vi boede, kunne vi altid guide vejen og sige “i huset med den lyserøde dør”, hvortil folk med lokalkendskab svarede: “Nårh, du mener den gamle slagter?” Eller “Nårh, du mener Bjarne og Ulrikkas hus?”.

Vi har indset, at om vi så bor i Tvingstrup resten af vores liv, så bliver huset aldrig “Maia og Tomas’ hus”. Den fornøjelse vil måske gå videre til de næste beboere, for det bliver ikke i vores tid.

Der har ganske rigtigt været slagter her en gang. Det ses, når man kigger ind mellem de rå brædder, som beklæder gangen og som giver herremange splinter i fingrene, hvis man rører væggen. Bag brædderne er der hvide klinker fra tiden med slagterbutikken. Igen noget vi gerne havde ændret, hvis tiden, sol, måne og stjerner havde stået rigtigt. Men vores gang ligner altså fortsat en sauna. Og den stikker.Til gengæld er der sket noget med den lyserøde dør. Jeg var faktisk kommet til at holde lidt af den. Både fordi den gav huset karakter, og fordi jeg fandt ud af, at det rent faktisk havde fungeret som horehus i en periode, før de tidligere ejere købte det. Det er med andre ord et vaskeægte kødhus, vi bor i.

Men her i sommer fik min far nok. Han kom på besøg med pensler, maling og masser af energi, og derfor bor vi nu ikke længere i “Kødhuset med den lyserøde dør”.

Bedre sent end aldrig, som man siger. Det er nu også mere end 10 år siden, vi lovede hinanden, at den dør skulle males. At det så er min gamle far, der må holde vores løfter, er en detalje. Tak far.

Huset har fortsat masser af sjæl, charme og karakteristika uden en lyserød dør. Bare vent – julen er jo lige om hjørnet. Er I klar Outlaw?

Horror og Harry Potter-ferie

I efterårsferien hænger vi ud med uhyggelige folk som Voldemort, tohovedede babyer og en enkelt dansk politiker. Så bliver det ikke meget mere skræmmende, vel?

Vi er taget til Odense for at deltage i den årlige Harry Potter Festival, og det er rigtig, rigtig fedt. Det er absolut en anbefaling værdig, hvis man kan lide Harry P.  Flere områder af byen er omdannet til Diagonalstræde og Hogsmeade. Vi har været hos Kandisbaronen og købe slik, ungerne har lavet magiske fjerpenne, skrevet røverhistorier for Profettidende, lavet tryllestave og lært om magiske dyrs pasning og pleje. Vi har hilst på Luna Lovegood, Mrs. Umbridge (den kost!) Dumbledore, Malfoy og vigtigst af alle: Serverus Snape, som er ungernes helt store idol. (Han var faktisk deres helt, før det gik op for dem, at han ikke er drevet af ondskab)   Børnene var glade for at konstatere, at Snape spiser godt og ikke er bleg for at posere med børn, Tonks og Mrs. Umbridge.

Sandra tog af sted som dødsgardist, og det høstede en vis anerkendelse, da vi stødte på The Dark Lord og Bellatrix Lestrange.

   

Midt i det hele stod en figur, som vi først antog var Glitterik Smørhår. Jeg var storgrinende på vej hen for at tage billeder,  da det gik op for mig, at det ikke var en Hogwarts-professor – men derimod Kristian Thulesen Dahl, der også var smuttet til Diagonalstræde for at forlyste sig. 

Efter Diagonalstræde var vi forbi Dragon’s Lair og se på potentielle julegaver – bl.a. de her lækre tvillinger. 

  Og et nyt hoved til hønemor fra helvede…hvem vil købe æg? Slutteligt crasher vi nu på Scandic og tager et smut til Diagonalstræde og Hogsmeade igen i morgen. Vi mangler at give Hagrid en bamsekrammer…  

 Ferie styrer ❤  

Mosten Race Day 

Jeg elsker det her. Mosten Race Day. Maskinmesteren og jeg er kommet her igennem mange år. Mosten Race Day er ræs i alle afskygninger. Det er sære ombyggede biler og motorcykler, der kører på brændstof, hvis sammensætning jeg ikke skal gøre mig klog på. Men det larmer. Og det lugter. Og der er så meget at se på. Især mennesker. 

Jeg kan ikke lade være med at se på rigtig mange af dem og fundere over, hvad de mon laver til daglig. Jeg møder dem kun herude. Og de er skønne. Man & Machines. En testosteron-himmel. Maskinmesteren er lykkelig.