Category Archives: kreativitet

Rikke maler

Sådan overlever man gavmilde overskudsmennesker og mindreværd

Kender du de der overskudsmennesker, der opnår de mest utrolige ting? Sådan nogen, som strikker en sweater, mens de koger klejner og hjælper den yngste med kvantefysik-lektierne. Sådan nogen, som får arbejde, hverdag, familieliv og maratontræning til at se legende let ud, mens de lige snupper sig en MBA, når børnene sover? Sådan nogen, som ligner en million selvom de ikke har sovet i et år, fordi de har været på så mange spændende forretningsrejser/ferier og har levet med kronisk jetlag. Det, der gør de her mennesker ulidelige, er ikke bare deres fantastiske overskud og spændende tilværelse. Nej, de værste af dem er samtidig helt utroligt imødekommende, hjertevarme, sjove og interessante – og dermed helt umulige at hade – selv det mindste.

Jeg kender nogle stykker af den slags – og for at kunne holde dem ud uden at implodere i en blanding af misundelse og mindreværd, så hjælper det at forestille mig, at de har en grim hemmelighed. Du ved, lige som når man skal tale foran et stort publikum, og man er nervøs, så hjælper det lidt at forestille sig, at alle i salen er nøgne?

På samme måde forestiller jeg mig, at de her perfekte mennesker i virkeligheden har fx et godt skjult hentehår eller at de i hemmelighed spiser Jaka bov direkte fra dåsen og tænder på regnfrakker og crocks. Jeg ved godt, at det er forfærdeligt, men jeg er nødt til det for at kunne rumme dem.

Nå, men jeg har mødt en ny variation af denne her type mennesker. Hun hedder Rikke, og hun danner par med en af mine gode kolleger. Rikke er en helt usandsynlig dygtig kok. Uanset om hun bager, laver smørrebrød eller konfekt, så smager alt fra hendes hånd forrygende. Hun arbejder solen sort som sosu-hjælper, er mor til fire børn, og sammen med min kollega, Ulrik, er hun altid ude til musik-,  sport- eller kulturbegivenheder eller på dejlige ferier, hvor børnene er med. Hvad den kvinde ikke når på et døgn er lige til at få stress af, alene ved at læse om det – og hun er altid glad og fuld af energi.

Bare se her, hvordan det ser ud, når hun og børnene har lavet konfekt. Ikke nok med, at det ser godt ud – det smager så englene synger – der er forskellige varianter med kokosfyld, appelsin osv. Hun har naturligvis givet mig en pose…

julekonfekt chokolader

Men det værste var, da hun i slutningen af november lagde det her billede på Facebook: Pakkekalender

Da jeg så det, havde jeg slet ikke tænkt på julegaver – heller ikke at mine børn måske forventede at få en adventskalender. Og konen dér var allerede færdig.  Da jeg kom hjem, havde mine unger gjort huset rent, hængt julepynt op sammen med den kalender, nissen plejer at hænge gaver på…

Jeg fik fremfjumret noget, der kunne bruges som gaver til ungerne derhjemme, samtidig med at jeg ønskede Rikke kilovis af Jaka bov i mit stille, ondskabsfulde sind. Men da jeg endelig stødte ind i hende et par dage efter, kom hun iført malertøj og gik i gang med at hive møbler ud af mandens kontor for at male det. “Det så så træls ud derinde, og jeg har lige nogle timer, inden jeg skal møde på arbejde”, sagde hun og afslørede, at hun faktisk også var uddannet maler.

Rikke maler

Her knækkede filmen for mig. Der var simpelthen ikke hentehår nok i verden, til at jeg kunne skjule mine frustrationer over ikke at være lige så tjekket og overskudsagtig. Så jeg fortalte hende, hvordan jeg havde kæmpet med blot med at skaffe de første to gaver til ungernes adventskalender, mens jeg havde set hendes 7 x 24 smukt indpakkede gaver og læst hendes opslag. Hun smilede stort og forklarede, at sådan havde det altid været, og at selv hendes voksne børn forventede at få en pakkekalender – og så begyndte hun glad at svinge malerrullen.

Da jeg mødte ind på arbejde et par dage efter, stod denne her på mit bord. Fuld af 24 smukt indpakkede gaver.

Pakkekalender til mig

Hver dag i december har jeg åbnet små fine pakker med stearinlys, håndcreme, servietter og slik.

Jeg bøjer mig i støvet, Rikke. Du er simpelthen for vild – og jeg kan virkelig godt lide dig, selvom du har hentehår og tænder på crocs… 😈 😈 😈

Reklamer

Med hilsen fra majestæten og det hele…

Det er sandt, man får brev fra dronningen, når man fylder 100 år. Se selv:Brev fra dronningen

 

Momses 100 års fødselsdag blev et brag. Hun holdt åbent hus med kaffe og kage i restauranten, som ligger i tilknytning til det lejlighedskompleks, hun bor i. Der var fyldt ved alle borde – gæster væltede ind – og det var naboer, genboer, venner og familie fra nær og fjern.  Flere af hendes søskendes børn og børnebørn dukkede op, og mange af dem havde hun ikke set i 5-10 år.

Enkelte havde taget familiebilleder med, som gik på omgang, og der blev fortalt røverhistorier og grinet af fjollede billeder fra fordums fester i familien Pallisgaard.

Det var så hyggeligt og dejligt at se Momse så glad. Sandra og Nikoline fik tjansen at notere gaver og kort, og de kom på overarbejde.

De to havde naturligvis kreeret en gave, som enhver 100-årig har brug for: Et akvarium, der passer sig selv – oven i købet med lys i. (De havde limet blinkende, flerfarvede cykeldioder i låget)

akvarie til momse

Men der var andre kreative hoveder. Fx fik hun denne farverige stok med ringeklokke og snapseflasker. Jo-jo… der manglede ikke noget.

Stok med klokke

Da kaffebordet og det åbne hus var slut, var familien rundt og se, hvor Momse bor. Ved aftensmaden var vi 31 tilbage, og der var meget der skulle snakkes om. Heldigvis huskede vi at få taget et familiefoto. Man ved jo aldrig, hvornår vi ses igen.  Familien Pallisgaard

Da vi middagen om aftenen var slut, var den 100-årige godt brugt. Så vi fulgte hende op i lejligheden, hvor hun satte sig i lænestolen og så helt opgivende på alle de blomster, flasker og chokolade, som hun ikke kunne komme hen til sin seng for. Vi lovede at hjælpe hende med at få det hele pakket ud dagen efter, og så var hun tilfreds.

Flere familiemedlemmer havde benyttet sig af muligheden for at leje små værelser i bygningen, så de kunne overnatte. Så vi mødtes igen ved morgenbordet, før det var tid til at tage afsked med fødselaren.

Afskeden var hård. For når man er 100 år, og skal sige farvel til mennesker, man har kendt og holdt af gennem et langt liv – mennesker som man sjældent ser, så er det svært at holde tårerne tilbage. Det er jo langt fra sikkert, at man nogensinde ser dem igen. Her måtte Momse lige have en trøstende arm og en kleenex.

Der er ingen tvivl om, at hun havde en dejlig dag. Det havde vi andre også.

En stor tak til alle, som deltog – og til alle som sendte Momse en hilsen på dagen.

For de med særlig interesse, har jeg lagt lagt billeder op fra dagen, som kan ses her.

Jeg er gammel og tyk – men god mod børn og dyr

Gammel og tyk. Det er hvad jeg er blevet i dag. Det her er mig.

Fed kat

Aldersbarometeret siger 43 og vægten peb ynkeligt under mig i morges, mens den blinkede “+ 1,4 kg siden sidste uge”. Det sker efter en weekend, hvor jeg har mæsket mig i nordjysk grønlangkål og flæsk sammen med Momse, min mor, Maskinmesteren og ungerne. Vi er alle helt pjattede med nordjysk grønlangkål kokasse-style, så det lavede min mor til mig som fødselsdagsmiddag i lørdags.

Efter vægtchokket forventede jeg en forbedring af dagen, i det øjeblik Nikoline overrakte mig en gave med et fint kort. Jeg smilede, lige indtil jeg nåede linjen, hvor hun skrev – ”du minder mig faktisk lidt om Baymax”.

Baymax?!

Det er altså ham her…

bayM

Jeg skulle lige til at spy ild og brøle: ”Sagde du FEDE?!” – indtil jeg fik læst linjen under, hvor hun forklarede ”at det er fordi, du altid passer godt på os”.

Godt reddet, barnlil. Baymax er i filmen en utrolig sød robot, som er programmeret til at yde omsorg for andres fysiske og psykiske helbred.

Jeg overgav mig helt, da jeg fik denne her lille hæklede model.

duns med baymax

Så ikke mere fødselsdagsraseri fra min side. Bare en stor tak til alle dem, som har sendt mig en tanke eller en hilsen i dag.

Jeg er meget beæret, og nu vil jeg bevæge mig et lille skridt nærmere Baymax-formen og sætte Maskinmesterens helt vildt lækre fødselsdagsmiddag til livs. Han laver verdens lækreste hasselbach kartofler, og til dem har jeg bestilt mørbradbøffer og bearnaise.

Come to Baymax…

Fantastiske væsener i julegave

Jeg er vist kommet til at tvangsindlægge ungerne til at se filmen “Fantastic Beasts and where to find them” lidt for ofte her op til jul. Men det var det værd, for det har inspireret Nikoline til at lave den ultimativt fedeste julegave til mig. Mine damer og herrer: Mød Pickett!

Jeg elsker ham, og hvis ikke du har set filmen, så se at få det gjort. Pickett er ét ud af mange fantastiske væsener, og jeg er særligt glad for, at Nikoline havde valgt at lave ham og ikke en erumpant eller en murtlap.

Julen i Outlaw var præcis, som den skulle være. Mor og Momse og svigermor Karen var her – og for første gang var min far også med. Ungerne forsøgte forgæves at tæve deres oldemor i både terninger og kortspil – naturligvis helt uden held. Jeg forsøgte at lave julemad, der er lige så god som Momses, men også jeg fejlede.

Aftenen før satte jeg rødkål over og faldt herefter i en spændende film sammen med Maskinmesteren og ungerne. Det resulterede i uspiselig rødkålskaramel, eftersom jeg først kom i tanke om gryden på blusset, da rulleteksterne løb henover skærmen.

Anden var sådan et muskelbundt, der har løbet lidt for frit, så selvom den blev stegt i fem en halv time, så var den slet ikke så mør, som den skulle være. Til gengæld blev rødkålen virkelig lækker i andet forsøg, og anden var herlig i biksemad her til aften.

Dagen i dag er gået med at vaske tøj og gramse på vores julegaver. Ud over Pickett, fik jeg en lækker fyldepen og en masse bøger, jeg havde ønsket mig.

Maskinmesteren så lidt træt ud, da jeg åbnede pakkerne fra svigermor. De indeholdt bøgerne af SalatTøsen. Særlig “Kål hele året rundt” slukkede livsgnisten i hans øjne, men han må jo selv til kødgryderne, hvis han synes, der kommer for mange planter på middagsbordet.

Børnebyggeri med ben og knogler

Vi er i Lærkereden, og ungerne er gået i gang med et større byggeprojekt. De har længe plaget om lov til at bygge en primitiv hytte, som de vil overleve i – helst i en hel uge af en ferie eller deromkring. 

Indtil videre går det godt. De har knoklet med den i flere dage. Hytten er stabil og har både tag og vægge. Dog vil det være synd at sige, at den ligefrem emmer af hygge. Med ungernes vanlige sans for morbid decor minder den mest af alt om en fange- eller torturkælder. 

For dem er det “home sweet home”, og de er fast besluttede på, at her skal de bo i en uge, hvor de kun må spise det, de selv finder og fanger i skoven…



Måske hænger deres ønske sammen med den frokost, jeg serverede for dem i dag: 

Når heksekongen Angmar flytter ind

Mit kontor er blevet opgraderet med et fuldstændigt uvurderligt kunstværk! Det rummer både ondskab, kærlighed, kreativitet og krybdyr. Nej vent! Jeg kan forklare…

Jeg har en meget kær veninde, Anne Mette, med hvem jeg deler en særlig interesse for Tolkiens univers og kærlighed til drager.  Kærligheden er synlig. Vi har begge drager i bilen, drager på vores kontorer og drager i vores hjem. Jeg har ikke længere overblik over, hvor mange drager, vi har købt og foræret hinanden.

Det var Anne Mette, som i raseri over ikke længere at kunne få sin favorit smoothie-blanding i Føtex og Bilka, udnævnte min tidligere arbejdsplads, Dansk Supermarked til “Ondskabens Højborg”, som passeres her:

drage forrude bil

Når Anne Mette er sur, bliver hun nærmest til Smaug. Og til min 41-års fødselsdag var hun stadig så optændt af vrede over Smoothie-blandingen, at hun havde kreeret denne gave ud af en flyttekasse – med logoer og det hele på.

Dansk Supermarked Group højlager brabrand årslev

På bagsiden af lagerbygningen var det tydeligt, at den var beboet af andet end blot reoler med microovne, køkkenudstyr og legetøj. I Anne Mettes version var højlageret beboet af en styg gammel kending fra Tolkiens bøger, og han var godt barrikaderet bag The Gates of Hell.  

witch-king of angmars lagerHer bor The Witch-king of Angmar, og jeg var svært begejstret for den sirlige detalje, at han naturligvis ikke modtager reklamer.

Retfærdighedsvis skal det siges, at der inden i kassen var en stor grim gummiøgle og et gavekort til en middag med god vin – og masser af det.

Forleden kom Anne Mette så uventet forbi mit kontor med en hel særlig, hjemmelavet gave, som hun havde kreeret, mens hun ventede på at sønnike var på keramikkursus. Det var tårnet, som tilhører Heksekongen af Angmar – Lord of the Nazgûl. Og den passer helt perfekt til den sorte og røde drage, som længe har pyntet på mit kontor.

Skulle nogen være i tvivl om, hvem Angmar er – så er det ham, der i filmen Lord of the Rings: Return of the King flyver rundt på en nazgûll og ender sine dage med Éowyns sværd stukket i fjæset efter en episk ordveksling:

Du kan se den her – hvis du trænger til at se en kvinde få det sidste ord på slagmarken.

Bryllupsbrag i Outlaw

Outlaw har været på den anden ende i de seneste par måneder. Vores gode venner Dorthe og Claus skulle giftes – og det kræver jo både polterabend, æresport, sange og taler.

Polterabenden for de to er overstået for længst, og det blev mindeværdig. Vi havde delt os op i et mande- og et damehold, som troppede op hjemme hos Dorthe og Claus med babysitter og det hele arrangeret. Vi fortalte dem, at herrene skulle skyde lerduer og pigerne skulle have fodbehandling med doktorfisk. Claus så glad ud – og Dorthe noget betænkelig ved tanken om at få babbet tæer af små glubske mallefisk.

Det bedste var faktisk Claus’ ansigt, da drengene gjorde mine til at tage af sted med ordene: “Kom Dorthe, du skal med os”. For sådan blev det:

polterabend doktorfisk lerduer

Herefter byttede vi, så pigerne tog Dorthe ud at ride, mens Claus blev sat i arbejde, hjemme hos sig selv, da der skulle mures og sættes en ny dør op i kælderen. Det er ingen hemmelighed at Claus’ talenter for det håndværksmæssige kan ligge på en femøre, så det var vist godt, at han fik råd og vejledning fra tørstige venner imens.

claus murer de andre drikker øl

Polterabend endte vanen tro i hegnet. Af uvisse årsager mente drengene, at Claus skulle ud og padle rundt i en gummibåd i Bo og Henriettes sø. Det lykkedes dem at punktere gummibåden, så han tippede rundt og måtte hjælpes i land af storgrinende venner.

Brylluppet fandt sted i går, og det var heldigvis lidt mere stilfuldt. Se bare min yndefulde løbemakker her, som ankom med højt hår, smuk kjole og beredt til tænderne med lommelærken i håndtasken.

Jette med lommelærke

Eller Outlaws skæggeste mænd. John og Martin, som i dagens anledning havde været med gommen til barber og fået ansigtsbeklædningen trimmet.  John var i øvrigt iført sit livs allerførste jakkesæt. Han var så begejstret for det, at han overvejede at gøre det til sin arbejdsuniform, når han kører truck til hverdag. Dét er go’ stil.

Skægge mænd

Brylluppet blev intet mindre en et brag. Alt spillede lige fra ceremonien i kirken til de mange smukke og underholdende taler, sange, indslag og ikke mindst brudevalsen, hvor Claus og Dorthe overraskede alle med en danseserie, der ville have fået Beyoncé til at hyre dem på stedet og som berettigede dem til en rolle i næste opsætning af Grease. Jeg tabte ganske enkelt kæben. Det var SÅ cool.

baren drinks

Festen fortsatte på dansegulvet og i baren, hvor der ikke manglede noget som helst. Vi gik først til køjs, da lyset blev tændt og musikken standsede.

I dag er her stille. Ingen gider noget. Jeg er helt sikker på, at der bliver hentet en del take-away til Outlaw i dag.

Tak til alle – ikke mindst til Claus og Dorthe. Det var en fantastisk dag. Vi ønsker jer alt godt.

brudepar