Category Archives: venner

Bedst som man tror, man er langt væk hjemmefra…

(sidste del af ferieføljetonen)

I den uge, vi var i Sulzano, mødte vi ikke mange andre udenlandske turister. Alle skilte er skrevet på italiensk, og meget få af de lokale taler engelsk. Iseosøen er tilsyneladende et sted, hvor italienerne rejser hen for at holde ferie. Stor var min overraskelse derfor, da jeg så et Facebook-opslag fra min gode ven Martin, som viste sig at være rejst til Iseo med sin kæreste, Tobias.

De to havde planlagt en færgetur rundt på søen den følgende dag, og vi inviterede dem til Franciacorta-smagning og en tur i poolen, hvis de ville hoppe af båden i Sulzano og aflægge os et besøg i Casa di Mina. Den var de med på, og det blev en skøn eftermiddag og aften med to af de hyggeligste mennesker, vi kender.Martin-Tobias

Tobias viste sig at være en habil svømmer, der udfordrede ungerne til en dyst om, hvem der kunne svømme to baner i den lille pool under vandet uden at komme op efter luft. Ungerne elsker en udfordring, så der blev taget store armtag og gispet efter luft – indtil det lykkedes.

Vi spiste ost, tomater og brød dyppet i olivenolie og drak den fantastiske Franciacorta vin, mens solen gik ned over Monte Isola. Det var bare en af de aftener, man kommer til at huske længe.

Dagen efter vendte vi næsen mod Danmark med kufferten pakket med den bedste olivenolie, jeg har smagt til dato. Den er købt hos en lille vinproducent, som får maksimalt udbytte af sin lille olivenlund, der vokser ved siden af vinstokkene. Jeg skal virkelig beherske mig for ikke bare drikke af flasken…

Oliven olie verdens bedste måskeDet var faktisk hos vin- og olieproducenten, at vi mødte et italiensk par, som morede sig over, at vi var så begejstrede for områdets tomater. De sagde: ”Hvis I synes, de er gode her, så prøv at rejse længere ned i Italien. Tomaterne nede sydpå er meget bedre!”

Det var godt nok sådan, Den Lille Rødhætte kom på afveje, men det passer til gengæld perfekt til min drøm om at lave en pac-man hele vejen gennem støvlelandet og smaske mig gennem vin, ost, grøntsager, pølser og olier. Eftersom Maskinmesteren nu har lært at drikke vin, spise mugost og vegetarmad på denne ferie, så satser jeg på, at han vil rejse med næste gang også…

Reklamer

Glade, skæggede fjæs fra Mosten Race Day

Mosten Race Day 2016. Vi var der. I år havde vi taget et par gode folk med fra Outlaw, som også ville se heftige maskiner, høre larmende motorer og nyde duften af brændt gummi og ølbøvser.

Jeg elsker Mosten, men jeg kommer der ikke på grund af larmen eller lugten. Jeg kommer for at se på mennesker. Især mennesker med skæg.

I år var vores gode ven Kevin med. Han har ingen skæg. Til gengæld er han en habil fotograf og havde taget lidt legetøj med, som jeg fik lov at låne. Det bliver man glad af.

Maia og Macaskinmesteren på Mosten Jeg er en dør til at tage billeder, men jeg fik lov til at fotografere og snakke med en masse søde mennesker, og så jeg har lånt lidt af Kevins mere vellykkede fotos og blandet lidt med mine egne.

I skal simpelthen se de her fantastiske folk, vi løb ind i.

Biker par

Cigarfar

Ha old boys

Åh ja – og den glade kilt-mand, som blev gennemblødt, da himlen åbnede sluserne.

Mand i kilt

Og når vi nu er ved himlen, så elsker jeg også Mosten for sine kontraster. Her er der plads til engle fra både himmel og helvede – og så er der altid gratis biker-bibler og kaffe til alle. Heavens og hells angels

Uh, ja – og ham her, der smiler lige så varmt som julemanden – men samtidig er alt for hot til at bo på Nordpolen. Smuk hipster biker

Og ham her med det intense blik

mr cool

Intens ro i sindet før hestekræfterne slippes løs.

yoga biker

Når først du går over stregen…

get your tits out for the lads

Jeg vil anbefale Mosten Race Day, uanset om du er til mennesker eller maskiner. Du finder klubben og deres arrangementer her.

Her kan du se lidt flere af Kevins billeder 

Bryllupsbrag i Outlaw

Outlaw har været på den anden ende i de seneste par måneder. Vores gode venner Dorthe og Claus skulle giftes – og det kræver jo både polterabend, æresport, sange og taler.

Polterabenden for de to er overstået for længst, og det blev mindeværdig. Vi havde delt os op i et mande- og et damehold, som troppede op hjemme hos Dorthe og Claus med babysitter og det hele arrangeret. Vi fortalte dem, at herrene skulle skyde lerduer og pigerne skulle have fodbehandling med doktorfisk. Claus så glad ud – og Dorthe noget betænkelig ved tanken om at få babbet tæer af små glubske mallefisk.

Det bedste var faktisk Claus’ ansigt, da drengene gjorde mine til at tage af sted med ordene: “Kom Dorthe, du skal med os”. For sådan blev det:

polterabend doktorfisk lerduer

Herefter byttede vi, så pigerne tog Dorthe ud at ride, mens Claus blev sat i arbejde, hjemme hos sig selv, da der skulle mures og sættes en ny dør op i kælderen. Det er ingen hemmelighed at Claus’ talenter for det håndværksmæssige kan ligge på en femøre, så det var vist godt, at han fik råd og vejledning fra tørstige venner imens.

claus murer de andre drikker øl

Polterabend endte vanen tro i hegnet. Af uvisse årsager mente drengene, at Claus skulle ud og padle rundt i en gummibåd i Bo og Henriettes sø. Det lykkedes dem at punktere gummibåden, så han tippede rundt og måtte hjælpes i land af storgrinende venner.

Brylluppet fandt sted i går, og det var heldigvis lidt mere stilfuldt. Se bare min yndefulde løbemakker her, som ankom med højt hår, smuk kjole og beredt til tænderne med lommelærken i håndtasken.

Jette med lommelærke

Eller Outlaws skæggeste mænd. John og Martin, som i dagens anledning havde været med gommen til barber og fået ansigtsbeklædningen trimmet.  John var i øvrigt iført sit livs allerførste jakkesæt. Han var så begejstret for det, at han overvejede at gøre det til sin arbejdsuniform, når han kører truck til hverdag. Dét er go’ stil.

Skægge mænd

Brylluppet blev intet mindre en et brag. Alt spillede lige fra ceremonien i kirken til de mange smukke og underholdende taler, sange, indslag og ikke mindst brudevalsen, hvor Claus og Dorthe overraskede alle med en danseserie, der ville have fået Beyoncé til at hyre dem på stedet og som berettigede dem til en rolle i næste opsætning af Grease. Jeg tabte ganske enkelt kæben. Det var SÅ cool.

baren drinks

Festen fortsatte på dansegulvet og i baren, hvor der ikke manglede noget som helst. Vi gik først til køjs, da lyset blev tændt og musikken standsede.

I dag er her stille. Ingen gider noget. Jeg er helt sikker på, at der bliver hentet en del take-away til Outlaw i dag.

Tak til alle – ikke mindst til Claus og Dorthe. Det var en fantastisk dag. Vi ønsker jer alt godt.

brudepar

 

Live fra fronten

Hele min krop værker, røgen svider i mine øjne og børnenes skrig og jamren er allestedsnærværende. Det føles som en kampzone eller et feltlazaret. Men jeg er faktisk bare på spejderlejr med en flok unger i alderen 7-10 år.

I to nætter har jeg ligget tænderklaprende i mit lille telt, der i øvrigt måtte udstyres med en gevaldig camouflage-lap, fordi der var hul i det, og den første nat regnede væk.  Begge nætter er jeg flere gange vågnet ved høje barneskrig: “Moooaaaarrrrr!!! JEG VIL HA’ MIN MOOOARRR!! JEG VIL HJEEEEM NUUUU!” Hulken og hylen hver nat. 

Jeg er med som madmor. Det er mig, der laver havregrød over ild hver morgen og sørger for rugbrødsmadder en masse til frokost. I går var jeg den flerarmede blæksprutte, som kogte risengrød i to gryder til 29 spejderes aftensmad. Der skal altså røres lidt, for at det ikke brænder på. 

  Mine kogeplader består af gamle vaskemaskinetromler, der er rigget an på tørv i raftekøkkenet. Man kan sige meget om sådan nogle spejderpoder, men de spiser godt, efter en hel dag med opgaver udenfor.

I skrivende stund sidder jeg på en solbeskinnet plet i skoven. Langt væk fra larmende børn og rygende bålkøkkener. Madmor har pause. Og så er det hele faktisk rigtig rart. Spejderlivet har så afgjort sine moments.

 
Ligesom når børnene pligtskyldigt vasker op efter maden.  Men “dejligt” var ikke den konklusion, jeg nåede frem til i går aftes, hvor en af  lederne blev syg og måtte tage hjem. En del børn var pylrede, tudevorne og trætte. Det var koldt som ind i Norge, og som en ekstra rådden appelsin i Hovedgård Spejdertruppens turban fik vi voksne lokumstjansen, efter der var blevet ro i lejren..

Faktisk var jeg på nippet til at stemme i af karsken bælg, da drengen i nat råbte på sin mor. Jeg lå og knokkelfrøs i mit telt på et liggeunderlag, der er så tyndt at hver en ujævnhed føles som hjul og stejle. Jeg ville også bare hjem. 

Men igen. Det vil de her to ikke. De har det fantastisk og sover lunt og godt hver nat i deres patruljetelt, hvor de ligger seks piger som sild i en tønde. De har udlevet missionen om at finde nye venner at hænge ud med på lejrturen, og de deltager ivrigt i aktiviteterne, gennem dagen.   Og hvem er jeg så til at hejse det hvide flag, kapitulere og kalde på mor, varmt vand, bløde senge og nattero? 

Vi bliver her til den bitre ende. No retreat, baby. No surrender.  

Souvenirs, der varmer hjertet og halsen

I forgårs kom vores gode venner i Outlaw hjem fra sommerferie i Bosnien. De har været væk i fire uger, og ungerne har saaaavnet deres bedste legekammerat, Eman. Især Sandra for hun havde brugt en pæn klat af sine lommepenge på at købe en forstenet hajtand og et glashjerte til ham, da vi var på Molersmuseet på Mors. Og hun kunne næsten ikke vente på, at han kom hjem, så hun kunne give ham det.

Eman havde også en souvenir med hjem til hende. Et fint sæt flerfarvet blæk og en pen, fordi han vidste, at Sandra synes det er sjovt at skrive med rigtig blæk. Så sødt.

Men Emans forældre er nogen virkelig søde mennesker, som ovenikøbet havde ting med hjem til os. Jeg fik to flasker god Bosnisk vin – og Maskinmesteren måtte næsten tørre en tåre, da de hev souvenirs frem frem til ham:

Mega øl2 x 2 liter god øl og en lille flaske af noget ubestemmeligt kroatisk græs- og urtesnaps, som smagte overraskende godt.

Sjældent har man set en mand smile så bredt. “Drukket? Mig? Næh, jeg har kun fået én øl….”

 

 

Ulven er løs i Outlaw

Sjældent har krisen været så stor som lørdag morgen, hvor der tikkede en sms ind to timer før huset ville blive fyldt med 20 børn til fødselsdag. Sms’en var fra min super-pædagog-veninde, som havde lovet at komme og hjælpe til begge børnefødselsdage lørdag og søndag. Hun var blevet syg. Og ikke nok med det, hun havde en del af det udstyr, som skulle bruges til min snedigt udtænkte skattejagt. Fuck. Fuckety-fuck med fuck på.

Men der var ingen vej udenom. Planen var lagt. Og Maskinmesteren og jeg måtte køre løbet selv.

Vi fortalte børnene, at vi havde bedt Bilka-ulven Billie om at komme forbi med slikposer i løbet af dagen. Men da børnene havde spist, blev jeg “desværre” nødt til at køre ud at handle, fordi vi havde glemt noget. Og kort efter mødte der Tomas dette frygteligt syn i carporten:

Bilkaulven Billie med kniv i panden

Rødhætte var gået amok i en blodrus og ville udrydde ulven for good. Hun startede med stakkels Billie.

Af sted gik det ud i skoven, hvor børnene kunne følge de røde pølser, som Rødhætte havde lokket ulven med. Hun havde tabt flere ting undervejs, og ulven hylede højt og ulykkeligt fra et sted langt ude i Outlaw-skoven.

Til sidst fandt de ham. Hylende og bundet på hænder og fødder under et træ.

Bundet BillieBørnene befriede ham hurtigt. De krammede den ulykkelige ulv og lovede at tæve Rødhætte, hvis de fandt hende. Heldigivis havde ulven gemt en sækfuld slikposer i nærheden, som de små helte ærligt havde fortjent.
Børnene tog modvilligt afsked med Billie, og gik hjem for at få kage, hoppe på trampolin og klatre i æbletræet. Og det var så den fødselsdag.

Hvad børnene aldrig oplevede, var vores panik lørdag, hvor Maskinmesteren og jeg var alene om at styre showet. Jeg havde dog allieret mig med fantstiske Jette fra Outlaw, som bor tæt på skoven. Hun hjalp mig ned i skoven med Billie-kostumet, slikposerne og alle Rødhættes tabte ting. Og da hun hørte, at min veninde med alt Rødhætte-grejet, var blevet syg, syede hun lynhurtigt en rød hætte og en skovtursdug til formålet. Tomas havde jo syet snore i pølser den halve nat.

Det gik lige akkurat lørdag. Men evalueringen fra både Maskinmesteren og jeg var, at det ikke var nogen fornøjelse, fordi vi var for få til at sørge for mad, holde øje med trampolin og høns, og fordi Tomas måtte gå alene med en flok brølende, ivrige børn i skoven, mens jeg nogen stod og hylede under et træ.

Igen var der hjælp at hente i Outlaw. Forældrene til Eman, som skulle med til Sandras fest søndag, sagde ja til at komme og være ekstra øjne og hænder. Og iiihhhh. Pludselig gled det hele meget nemmere. Der var en helt anden ro på dagen, og jeg er dem evigt taknemmelig for hjælpen. Jeg har faktisk tilbudt at optræde som ballonklovn, ildsluger eller mavedanser, når Eman en gang skal holde fødseldag. Det var virkelig fantastisk at være flere om det.

Og det bedste er, at nu er der et helt år til igen.

Her er lidt billeder fra Sandras fødselsdag. Det var den dag, der var hænder nok til også at fotografere

Fest1

Fest2

Fest3

Fest4

Fest5

 

Hjælpen er nær, når man bor i Outlaw

Vi har tilsyneladende været så optagede af at få huset til at blinke og lyse udvendigt, at vi fuldstændig har glemt at få lavet en juledekoration til kalenderlyset, som kan lyse op indvendigt. Faktisk havde vi heller ikke noget kalenderlys. Men med en sprittus fik jeg forvandlet et rødt lys til et kalenderlys, og så manglede vi jo bare en klat ler.

Desværre var alle butikker i miles omkreds udgået for ler. I min desperation skrev jeg ud til folk i Outlaw via en Facebook-gruppe, om der skulle være nogen, der lå inde med en overskydende klump ler, de kunne undvære. Og det er ikke løgn, når jeg siger at 10 minutter efter, jeg skrev de linjer, rullede Taxa-Claus fra Outlaw op ude foran huset og kom ind med en halv pakke ler. 10 minutter!!!

Det holder altså at bo i Outlaw.

I dag har ungerne og jeg omdannet klumpen til denne fine dekoration. Vi havde ikke noget gran, til gengæld har vi masser af mos, kogler og nisser.

Juledekoration med kalenderlys