Tag Archives: musik

børn til i'll be damned koncert

En aften med Geder og Forbandelser

Når man nu flasker sine børn op med rockmusik, så er man selv ude om det, når de tager det skridtet videre og begynder at høre noget, som er så tungt og afsindigt, at man får hår på ryggen af at høre det.

I lørdags var vi med ungerne og vores to gode venner, Ayilé og Thomas, på Voxhall, for at høre Baest og I’ll Be Damned afslutte deres ”Geder og Forbandelser-turné”.

Vi opdagede først I’ll Be Damned, da Sandra for et lille års tid siden købte sin første ”rigtige” guitar i 4Sound i Aarhus, hvor en langhåret gut, som hed Kristian tålmodigt præsenterede hende for modellerne, snakkede musik og gear, mens han viste hende, hvor fedt de forskellige guitarer lød i hænderne på en pro.

Kristian viste sig at være guitarist i I’ll Be Damned, og dem måtte vi naturligvis høre hele vejen hjem i bilen. Det er supertunge riffs og en fuldstændig forrykt forsanger, som ligner en handelsskoleelev men synger og tér sig som Gollum på speed. Se selv. Vi var alle ret pjattede med det.

I’ll Be Damned spillede koncert med Baest, som var nye for os alle fire. Ungerne synes, det er godt, men jeg må erkende, at jeg ikke rigtig er i målgruppen for den slags. I mine ører er growling lyden af organiseret  opkast, hvor sangeren principielt kan recitere en kogebog, for ingen hører andet end uartikulerede halslyde. Det forekommer mig mere komisk, end det er godt – desuden er det synd at ødelægge god tung heavy med growl.

Nå – men vi skulle til koncert. Sandra havde entusiastisk kreeret en perleplade på en halv meter, hvor der stod I’ll Be Damned på. Hun havde håbet, at få mulighed for at give den til dem, men blev alligevel noget overvældet over, at bandet nærmest stod i døren og tog i mod, da vi kom ind på Voxhall. De blev meget glade for perlepladen, og ungerne var i den syvende himmel af lykke, efter dette billede blev taget.

I'll be damned koncert aarhusStørre blev det kun, da vi så, at perlepladen var blevet monteret på stortrommen, da festen begyndte.

Hvilken fest! Ungerne havde bitchet en del over, at de ikke måtte komme ned og stå på første række, men Maskinmesteren og jeg var rørende enige om, at man ikke sender to 13-årige ned i en potentiel mosh pit.

Sandra var stadig mopset over det, da opvarmningsbandet Ral gik på… Men to numre inde i I’ll Be Damneds optræden begyndte grandvoksne mænd at vælte rundt, skubbe og brage ind i hinanden. De lignede mænd, der i raseri over ikke at kunne finde ud af at danse, blev enige om at udtrykke sig gennem lige dele spasmer og vanvid.

Koncert I'll be damnedI’ll Be Damned var forrygende. Vi havde alle en fest. Det var tungt, medrivende, energisk og forbandet fedt.

Da Baest gik på, prøvede jeg tappert at holde ud. Jeg fokuserede på guitaristens helt absurd smukke, prinsessekrøllede hår, som han hvirvlede rundt i ivrig headbanging. Det er helt mærkeligt at se noget så smukt, gyldent og bølgende i et kaos af sved, tatoveringer, brøl og bare maver. Men der var ikke noget at gøre – både Ayilé og jeg blev 80 år på stedet af at høre på det. Ayilé fablede om at ringe til Momse og spørge, om hun havde plads til én mere under slumretæppet, for så ville hun invitere sig selv til et afsnit Barnaby.

Det var omkring det tidspunkt, at vi opdagede, at Thomas var væk. Helt væk. Vi ledte ude og inde, oppe og nede – indtil ungerne spottede ham i centrifugen af ekstatiske mænd, der smadrede rundt i moshpitten foran scenen.

”Hov! Nu faldt han”, råbte de. Og få minutter efter: ”Hov, nu faldt han igen!”

Vi stod alle måbende og så til, mens den spinkle IT-konsulent lod sig slynge rundt i mandegruppen med et lykkeligt smil plastret henover ansigtet.

Selvom han slap med en blåsort forstuvet fod, så hjalp det gevaldigt på ungernes opfattelse af os som overbeskyttende pylreforældre.

Reklamer

International gæsteoptræden ved byfesten i Outlaw

Jeg vidste, at denne dag ville komme: Udlandet har fået øje på Outlaw!

I morgen er der byfest i Tvingstrup med alt, hvad det indebærer: Byens børn og bedsteborgere holder loppemarked, der er øl, pølser og petanque, og så er undertegnede vært ved en lille metaldetektor-skattejagt, hvor børn og barnlige sjæle kan finde mønter på tid ved hjælp af en metaldetektor. Detektorshoppen i Hovedgård har venligt udlånt en detektor til formålet. Det bliver hylt. Især fordi jeg har set, hvad der sker med mænd, der får sådan en gadget i hånden.

En international verdensstjerne
Undskyld, det var jo det store udland, vi kom fra. Braget sker om aftenen. For her kommer de to herlige countrymusikere Bibi & Snif og optræder.

Bibi & snifOg lo and behold: De får fornemt besøg på scenen af intet mindre end en international verdensstjerne. Han er måske mere kendt for sine to Cavlingpriser og for at have bestredet stillinger på Ekstra Bladet, i Dansk Supermarked og nu som Vice President for Communications & Branding i APM Terminals i Haag. Men han spiller faktisk en solid spade også: Erik Eisenberg!

 

Erik EisenbergJa, godt gættet. Han er min gamle chef, tidligere informationschef i Dansk Supermarked, og jeg holder så uendelig meget af ham. Det var ham, der ansatte mig i sin tid. Udover at øse af sin faglige viden, så lærte han mig også at sætte pris på countrymusik. Ikke al countrymusik. Men fx Lyle Lovett og Brad Paisley er jeg blevet svært begejstret for – takket være Eriks insisteren på at låne mig CD’er.

Når jakkesæt skifter ham
Erik har spillet med Bibi & Snif ved flere lejligheder, og da jeg i går blev opmærksom på, at de spillede ved Tvingstrup Byfest, skrev jeg fluks til ham og spurgte, om han var i landet, for så kunne han da kigge forbi Outlaw og tage familien og en guitar med.
En time senere var det en aftale. For han skulle jo lige tjekke med kapelmesteren, at det var OK, at han crasher scenen med et strengeinstrument.

Udover at være en knivskarp journalist og en dreven kommunikatør, så er han faktisk også en glimrende guitarist. Og jeg har sjældent set nogen skifte ham og få ild i øjnene, som når han krænger jakkesættet af, hopper i jeans og cowboystøvler og griber en spade.

I morgen kommer han så til Outlaw. Hele vejen fra Haag. Det bliver stort. Og jeg glæder mig til at give ham et bamsekram og servere en fadøl for ham og familien. For jeg står naturligvis i baren igen i år.

Det bliver et brag. Yeeepeeee!