Tag Archives: mor

Jeg er gammel og tyk – men god mod børn og dyr

Gammel og tyk. Det er hvad jeg er blevet i dag. Det her er mig.

Fed kat

Aldersbarometeret siger 43 og vægten peb ynkeligt under mig i morges, mens den blinkede “+ 1,4 kg siden sidste uge”. Det sker efter en weekend, hvor jeg har mæsket mig i nordjysk grønlangkål og flæsk sammen med Momse, min mor, Maskinmesteren og ungerne. Vi er alle helt pjattede med nordjysk grønlangkål kokasse-style, så det lavede min mor til mig som fødselsdagsmiddag i lørdags.

Efter vægtchokket forventede jeg en forbedring af dagen, i det øjeblik Nikoline overrakte mig en gave med et fint kort. Jeg smilede, lige indtil jeg nåede linjen, hvor hun skrev – ”du minder mig faktisk lidt om Baymax”.

Baymax?!

Det er altså ham her…

bayM

Jeg skulle lige til at spy ild og brøle: ”Sagde du FEDE?!” – indtil jeg fik læst linjen under, hvor hun forklarede ”at det er fordi, du altid passer godt på os”.

Godt reddet, barnlil. Baymax er i filmen en utrolig sød robot, som er programmeret til at yde omsorg for andres fysiske og psykiske helbred.

Jeg overgav mig helt, da jeg fik denne her lille hæklede model.

duns med baymax

Så ikke mere fødselsdagsraseri fra min side. Bare en stor tak til alle dem, som har sendt mig en tanke eller en hilsen i dag.

Jeg er meget beæret, og nu vil jeg bevæge mig et lille skridt nærmere Baymax-formen og sætte Maskinmesterens helt vildt lækre fødselsdagsmiddag til livs. Han laver verdens lækreste hasselbach kartofler, og til dem har jeg bestilt mørbradbøffer og bearnaise.

Come to Baymax…

Reklamer

Et nyrehug i maskuliniteten

Weekenden blev lidt af en udfordring for maskinmesterens maskulinitet. Man kan sige meget om ham, men han er ikke ret metroseksuel. Han er sådan en mand, der har en tandbørste og en deo på badeværelset. Intet andet.

Som før beskrevet er han ikke ret meget for overdreven brug af grøntsager, og han drikker hverken vin eller cocktails, når der skal være fest. Han drikker øl. Helt almindelige pilsnere. Og masser af dem. End ikke hypen omkring specialøl og mænd, der pludselig bliver feinschmeckere og sidder og dypper overskægget i sokke-ale brygget på malt og hyldeblomst har bidt på ham. Tomas er til store maskiner, fodbold og heavyrock. Og sådan har han så mange små særheder. En af dem er hans forsagelse af Webergrillen, alle dens gerninger og al dens væsen.

Alle de mænd, der pludselig er begyndt at dyrke finere madlavning på de stadig større og større Weber-monstre, har fået Tomas til at gå helt i den modsatte grøft. Han mistænker Weberen for at være i familie med Berlingoen, fordi de har det fællestræk, at når først man køber en og begynder at bruge den, så visner de mandlige kønsdele langsomt men sikkert for til sidst at falde af. Det er i hvert fald Tomas’ teori.

Nogle ville måske kalde ham kontrær og firkantet. Jeg holder af ham, fordi han er alt andet end kompliceret. Når først man kender hans små særheder, så er han ret nem at afkode, og derudover har han et hav af gode kvaliteter. Men nu er det her jo ikke en Barbara Cartland-roman, vel?

Lørdag havde jeg overtalt ham til at tage med ungerne og jeg til brunch i Madhimlen. Jeg havde glædet mig, fordi alt de serverer er kælekød (kød fra dyr, som er blevet forkælet med frisk luft og adgang til jord, sol og åbne vidder) som er den eneste form for kød, jeg spiser. Det hele er hjemmelavet, smagfuldt og lækkert. Selv kaffen er hjemmeristet. Og så bager de en kage med rabarber og hvid chokolade, der er en himmerigsmundfuld, man ville ønske varede evigt.

Men for maskinmesteren var det en blandet fornøjelse. Ikke at han slet ikke kunne lide maden – bevares. Men da jeg spurgte ham, hvad han synes om oplevelsen, bemærkede han tørt, at “det vist mere var et sted for kvinder”.
Det hænger nok sammen med, at han på et tidspunkt fik et stykke ruccola på sin tallerken, at der var kerner, nødder og tranebær i brødet og at leverpostejen rent faktisk smagte af lever.

Men dødsstødet for hans maskulinitet den dag kom fra en helt uventet kant – nemlig en SMS fra hans mor, der havde hørt, hvor vi skulle spise henne den formiddag. Hun sendte ham denne fantastiske besked:

sms fra mor

Han så helt forpint ud, da han viste mig den og spurgte: “Hvorfor skriver hun det til mig?!”

Og jeg skoggerlo hele vejen hjem.

Tjek lige min nye ring

Jeg har købt disse to must-haves for Wordfeud-fanatics.

scrabble ringJeg tror nok de var billige, men jeg husker det ikke helt. Prisen var en håndfuld cocktails på en bar i Aarhus, hvor jeg var til fest med smykkekunstneren.

Jeg fik hende til at lave en til mig og en til min mor.

Min mor har efterhånden udviklet sig til en rendyrket wordfeudofil.

Hun sender mig indimellem en sms, for liiige at minde mig om, at det er min tur. Og at det faktisk har været min tur i 11 timer og 34 minutter…

Så her mor. Jeg kommer forbi med den en af dagene. Du fortjener den.

Opdateret 14.05.13: Jeg har fået et par forespørgsler fra nogle, der gerne vil have en “Scrabble-ring” eller hvad sådan en nu hedder. Så jeg har spurgt Katharina, som laver dem, om hun tager i mod bestilling. Hun har jo alligevel ribbet sit Kriblekryds-spil, så hun laver gerne ringe på bestilling, så længe bogstaver haves. Skriv til hende på mail:  kat@lovespring.com