Tag Archives: havearbejde

Hvis du synes, din ferie er lidt træls…

..Så bliver den formentlig bedre, hvis du ser min.

Vores ferie bliver næsten lige så dyr, som en tur til Australien, men der er ikke meget Great Barrier Reef over det her. Nikoline graver

Vi er i gang med at separere spildevand og regnvand efter et påbud fra Horsens Kommune. Det kræver nye rør, som skal lægges bl.a. under vores gårdsplads. Kommunen fikser alt det, som ligger udenfor matriklen, og derfra må vi selv ligge og rode med rørene – men der skal selvfølgelig en autoriseret kloakmester indover.

Gårdspladsen i vores baghave har været skæmmet af et korktræ fra helvede, som vi har forsøgt at slå ihjel af flere omgange. Det har spredt sine utroligt lange rødder ud under hele gårdspladsen og fået en del fliser til at smutte op. Derfor mente Maskinmesteren, at vi lige så godt bare kunne få ordnet hele gårdspladsen, når vi alligevel skulle pille fliser op for at lægge rør. Og hvad Maskinmesteren siger, er næsten altid det rigtige.

Arbejdet blev påbegyndt i den første uge af vores ferie, hvor vi har ligget på alle fire og pillet fliser op. Min gamle far har hjulpet rigtig meget, og vi har bestukket ungerne med ekstra mange lommepenge, hvis de hjælper til. Og det gør de. Sandra ordner huset og sørger for frokost – og Nikoline graver og flytter fliser. Alt i alt har vi flyttet 20 tons fliser og fjernet – jeg ved ikke hvor mange tons jord og rødder.

Stubbe-Bendt har været her med nogle maskiner, som kan flå og fræse rødder. Maskinmesteren står med misundelse i blikket, når Bendt ruller maskinerne ud.

Stubbe-Bendt i aktion

Jeg håber, at du uanset, hvor dårligt vejret er på din ferie, hvor hysteriske børnene er eller hvor elendig maden/hotellet/swimmingpoolen er, at du trods alt nyder at holde ferie. Ellers er du velkommen til at komme til Outlaw og rase lidt ud med en trillebør, noget sand og nogle fliser.

For mit vedkommende ville dragefisk og koraller være væsentlig mere interessant. I stedet blev denne sommers højdepunkter et smut til København for at se Guns ‘n’ Roses med ungerne, og i dag snupper vi en tur i Djurs Sommerland. Og bevares – det er jo heller ikke alle forundt. Så jeg tørrer øjnene nu, mens jeg nyder synet af  vores lokale kloakmester i fuld gang derude.

kloakmester tvingstrup

Reklamer

Momse was here

I dag er det “International arbejd nøgen i haven dag”. Det er jeg virkelig glad for, at ingen havde fortalt min mormor, som vi havde besøg af i dag.

Nogen vil måske huske, at jeg i foråret var bange for, at hendes holdbarhedsdato var ved at udløbe, efter hun blev ramt af en række små blodpropper, der forringede hendes balance og hendes hukommelse. Hun meldte fra til ungernes 11 års fødselsdag her i april, fordi hun ikke rigtig kan følge med i samtaler hen over et bord med mange mennesker, der snakker på kryds og tværs.

I stedet inviterede jeg hende herned i dag til en frokost i haven i det pragtfulde vejr. Hun blev standsmæssigt afhentet af mig i Aarhus og kørt til Outlaw. Og så troede jeg egentlig bare, at vi skulle spise en hyggelig frokost, se lidt til hønsene og have en kop kaffe. Men jeg havde glemt, hvem jeg havde inviteret. Momse elsker havearbejde, og derfor var det godt, at hun ikke vidste, hvilken dag, det er i dag.

Tillad mig at illustrere.

Momse og Nikoline i haven

Hun kunne jo ikke lade være, så hun fik sat Nikoline i arbejde, og sammen tømte og beplantede de et par urtekrukker.

Momses have

Herefter fik hun øje på nogle visne blade, som lå og flød. “Her giv mig lige kosten, så kan du få min stok,” lød kommandoen. Og når Momse befaler, så adlyder man.

Fejejob

Det var heldigt, at jeg også havde nogle mælkebøtter, som voksede langs husmuren. Som min oldemor (Momses mor) sagde, da en skypumpe kom og spredte naboens høstakke ind over deres fine præmiehave:

“Vorherre er vel nok god med os. Nu har far noget at give sig til igen”.

Og som far, så datter. Og som oldemor, så oldebarn, som begge ses her i synkron-lugning.

Synkront havearbejde

Vi havde i øvrigt en herlig dag, og hun nød hvert et sekund. Det gjorde vi andre også.

 

 

 

Hønsemøg og havearbejde med Don Juan

I sidste weekend holdt Maskinmesteren og jeg arbejdsdag i haven. Vejret var fantastisk, haven fuld af grene fra tidligere fældede æbletræer, og haveskurene bugnede af akkumuleret ubrugeligt skrammel, som skulle på lossen. Hønsehuset trængte også gevaldigt til at blive muget ud. Så vi tog havehandskerne på, og gik i krig.

Hønsehuset var mit job. Der har altid været rift om æggene, men faktisk er interessen for hønsemøg i Outlaw også stor. Flere haveejere har ytret ønske om at få leveret hønselort til jordbær- og grønsagsbedene, så jeg tog en dyb indånding og fandt en skovl.  
 
Med arme så lange som en orangutangs leverede jeg fire trillebørlæs hønsebæ på to matrikler i byen til stor glæde for haveejerne og lige så stor afsky for deres børn:

– Hvad laaaaaver du?

– Jeg læsser hønselort af i din mors og fars køkkenhave.

– Adddddd! Det er ulækkert! Det må du ikke! Det er vores have!

– Jo, det må jeg godt, for så bliver jeres grøntsager store og flotte. Jeres far har selv bedt om det.

–  FAAAR!!

Sidste år leverede jeg møg til den ene halvdel af en køkkenhave, og det var helt tydeligt at se på planternes størrelse, hvilke der voksede i den gødede jord, og hvilke der ikke gjorde. Men knægten i haven havde ret: Det er alt andet end lækkert, når man står med det.

Da hønsehuset igen duftede af savsmuld og frisk halm, greb Maskinmesteren fræseren og kørte en tur i hønsegården, så alt møget derude kunne blive vendt i ned jorden. Det blev en af de bedste oplevelser, han har haft længe.

– Det er som at være 22 år igen og gå gennem Skolegade i Aarhus en lørdag aften. Se, alle de damer, der løber efter mig, sagde han fornøjet ved synet af hønsene, der gik bag ham på rad og række, efterhånden som den nyvendte jord med orme og biller blev gjort tilgængelig.  

 Og sådan kan havearbejde jo få en til at føle sig helt ung igen 🙂

Maskinmesterens ære er reddet

Der er retfærdighed til. I weekenden skulle den unævnelige grill have sin debut. Og med al den hån i vente, havde maskinmesteren ranket ryggen, købt ind og planlagt det helt store gæstebud, hvor frokost og aftensmad til 9 sultne mennesker afhang af hans talenter på en “Swebergrill”.

Min kusine, min fætter og hans kone og deres to søde drenge kom på arbejdsweekend. Vi skulle lave lidt havearbejde og have muget ud i “maskinrummet” (Tomas’ værksted), der efterhånden var vokset til i pap, dåser, værktøj og skrammel. Og så skulle vi hygge og have god mad.

Til frokost røg der laks på Sweberen, hvilket blev ret godt. Men glansnummeret, der overbeviste selv maskinmesterens sure kone, var aftensmaden, hvor han tryllede en hel økokylling på tre kilo om til “pulled chicken” serveret i burgerbolle med cole slaw. Wow! Kyllen fik fem timer i R2D2-grillen til den kun blev holdt sammen af skindet. Kødet skvattede af benene ved mindste berøring, og det var saftigt, mørt og havde en let røgsmag. Det var intet mindre end fantastisk. Hvis ikke du kan forestille dig, hvor godt det var, så se lige smilet på fætter Mark her, der er i gang med burger nr. 2. Fætter mark

Når man som min fætter, bor sammen med en vegetar, så lærer man at sætte pris på godt, veltillavet kød. Og han var glad – og det var vi andre også.

Jeg tænkte, at hvis det er sandt, at mænd, der køber Weber får dillere som brunchpølser, lyst til at køre Berlingo og dyrke zumba, så er det vel egentlig også OK, hvis de bare laver mad, der er godt.

I dag kan vi så glæde os over, at forhaven og bedene er luget og at maskinrummet er ryddet, så man både kan se gulvet og arbejdsbordet. Kusine Mie og jeg kørte så meget skrammel væk, at de måtte lukke for tilgang til lossepladsen, da vi var færdige. (Eller blev vi virkelig ved til de lukkede?).

Her har vi topseje kusine Mie, som besejrede værkstedet fra Helvede:

kusine mie i maskinrummet

Naturen versus Prydhaven: 3-0

Indimellem gribes både maskinmesteren og jeg af en form for afmagt, når vi ser på vores have. Da vi købte huset for snart 9 år siden var den pæn. Særpræget men pæn. Der voksede spændende stauder på et mærkeligt stenbjerg, som knejser midt i haven. Græsset var velplejet, og bedene fri for ukrudt. Vi lod os fortælle, at man på lune sommeraftener altid kunne se måsen på konen, der boede her, stikke lige op i luften, mens hendes hænder arbejdede i jorden.

Min mås stikker aldeles ikke op nogen steder. Jeg hader havearbejde. Og maskinmesteren gør det kun af sur pligt og kun, hvis der er øl og store maskiner til at lette arbejdet.

Derfor er vores have med årene blevet til lidt af et vildnis. Forleden inspicerede jeg omfanget af de botaniske ulykker, der har sneget sig ind ad åre – til min forbløffelse kunne jeg konstatere:

  • At vores trampolin er ved at gå ud i ét med naturen. Den er i hvert fald blev ret naturlig, den gamle hippie

Naturtrampolinen

  • At det kræver en machete at forcere stien op ad stenbjerget

havetrappe

  • At vi har vores helt egen slagpoppel – der vist nok i virkeligheden er en dragepil. Men det lugter da lidt af eventyr?

slagpoppel

Man kan argumentere for, at vores have er ret eventyrlig. Især når man er barn. Når man er voksen er den bare et monster, der truer med at overtage verdensherredømmet i Outlaw. Seriøst – vi har skvalderkål og padderokker, der fører guerillakrig mod naboens sirligt trimmede bede på den anden side af hækken. Vi har flere mælkebøtter i plænen, end vi har græsstrå. Og vores bøgehæk har efterhånden ædt et halvt fortov.

Men når man så tager børnebrillerne på og leger ”Spark til dåsen” bare en enkelt gang. Så bliver det pludselig til en herlig legeplads med masser af gemmesteder, hyggekroge og klatretræer.

Så det luner vi os lidt ved – og udskyder havearbejdet til i morgen. Eller i overmorgen.