Tag Archives: fest

Konfirmation med gaven fra helvede

Søndag den 28/4 begyndte lidt skævt. Jeg vågnede op med den ondeste øjenbetændelse, fyret var gået ud, så der var ikke noget varmt vand – og ungerne skulle konfirmeres…Maskinmesteren fik hurtigt sat fut under kedlerne, og jeg pøsede litervis af saltvand i øjet i håb om at genvinde evnen til at adskille mine øjenlåg.

Vi voksne havde glædet os sygt meget – især til at ungerne skulle have deres gaver. Særligt den ene havde voldt os en del udfordringer, fordi…

Gennem de seneste par år, har vi måtte udholde kaskader af klynk, brok og raseri fra Sandra, fordi hun ikke har fået lov til at komme med til Copenhell. Sidste år spillede alle de fede bands, livet var en jammerdal, og selvom vores gode ven Thomas livestreamede fra de koncerter, som hun gerne ville se, så var det på ingen måde godt nok for den unge dame.

Helt galt gik det, da Copenhell i oktober annoncerede Slipknot som årets hovednavn. Det udløste tredje-tude-verdenskrig herhjemme, og der var ikke grænser for, hvad Hulkende Hulda ikke ville gøre for at få lov til at komme med. Slipknot havde ikke været i Europa i årevis, og der gik sikkert 1.000 år før de kom igen. Vi var de mest latterlige forældre, som ikke forstod, at hele hendes liv ville være Ø-D-E-L-A-G-T, hvis ikke hun fik mulighed for at opleve dem til Copenhell i 2019.
Men vi holdt stand. Ikke tale om. Det var for dyrt, og hun var for ung – og vi skulle jo spare op til deres konfirmation og blah-blah.

Den historie fastholdt vi, alle de gange emnet blev taget op – til trods for, at vi havde købt billetter til os alle fire og booket en lejlighed i nærheden af festivalen. Vi glædede os helt vildt til at kunne afsløre det. Indtil da måtte vi affinde os med at være de tarveligste og mest fatsvage forældre i hele verden.

Nå – men børnene skulle jo lige konfirmeres først. I kirken sagde de ja på alle de rigtige tidspunkter, og udenfor blev vi mødt af Sandra og Nikolines gamle dagplejemor, Inga, som havde set i avisen, at de skulle konfirmeres – og det ville hun under ingen omstændigheder gå glip af. Hendes mand, Vagn, går ikke så godt mere, så han sad i bilen, og ungerne blev så glade for at se dem begge.

Festen holdt vi på Borre Knob ved Glud – et smukt konferencecenter, som ligger helt ned til fjorden. Maden var forrygende, vinen dejlig, og personalet havde totalt styr på det hele.
Da det var tid til at afsløre gaven, holdt jeg en illustreret tale for ungerne om deres opvækst, særheder og alt, der gør dem fantastiske – og sluttede af med at overrække dem en t-shirt hver, som de skulle love bære, når tiden for vores gave oprandt.T-shirts

Det lovede de, og frem kom Copenhell-billetterne. Fire øjne blev store som tekopper, to munde stod vidt åbne, og et halvt års frustrationer forsvandt som dug for solen. Maskinmesteren og jeg var pludselig verdens absolut cooleste og bedste forældre.

Selvom begge unger er glade for metal, så var det primært Sandras store ønske at komme til Copenhell. Øverst på Nikolines ønskeseddel stod der ”fisketur til Norge eller Sverige”.
Et ønske, der passer helt utrolig godt med Maskinmesterens forestilling om en drømmeferie. Derfor krævede det ingen overtalelse, at få ham med på den gaveidé, som også gjorde stor lykke.

Forhåbentlig får vi lidt fred nu, indtil sommeren står for døren med torskefangst og tunge guitarriffs. Det kan kun blive godt. Især fordi vi på begge ferier får selskab af Ayilé og Thomas – vores gode venner, som har udnævnt sig selv som Bonus Moster og Fake Onkel til ungerne.

Fake Onkel Thomas havde i øvrigt forfattet et uforglemmeligt og helt genialt digt til børnene, som han reciterede under festen. Flere har ønsket at læse digtet igen, så det kommer her: Thomas’ konfirmationsdigt. Det er spot on.

Jeg har lovet Sandra og Nikoline at skrive en stor tak ud til alle, som var med på dagen og dermed gjorde den til en fest – og til dem, som havde sendt et kort eller en gave. Tusind tak. Vi har siddet og gennemlæst de mange fine hilsner i kortene i dagene efter – og tak for jeres ord og tanker.

Konfirmander

Reklamer

Med hilsen fra majestæten og det hele…

Det er sandt, man får brev fra dronningen, når man fylder 100 år. Se selv:Brev fra dronningen

 

Momses 100 års fødselsdag blev et brag. Hun holdt åbent hus med kaffe og kage i restauranten, som ligger i tilknytning til det lejlighedskompleks, hun bor i. Der var fyldt ved alle borde – gæster væltede ind – og det var naboer, genboer, venner og familie fra nær og fjern.  Flere af hendes søskendes børn og børnebørn dukkede op, og mange af dem havde hun ikke set i 5-10 år.

Enkelte havde taget familiebilleder med, som gik på omgang, og der blev fortalt røverhistorier og grinet af fjollede billeder fra fordums fester i familien Pallisgaard.

Det var så hyggeligt og dejligt at se Momse så glad. Sandra og Nikoline fik tjansen at notere gaver og kort, og de kom på overarbejde.

De to havde naturligvis kreeret en gave, som enhver 100-årig har brug for: Et akvarium, der passer sig selv – oven i købet med lys i. (De havde limet blinkende, flerfarvede cykeldioder i låget)

akvarie til momse

Men der var andre kreative hoveder. Fx fik hun denne farverige stok med ringeklokke og snapseflasker. Jo-jo… der manglede ikke noget.

Stok med klokke

Da kaffebordet og det åbne hus var slut, var familien rundt og se, hvor Momse bor. Ved aftensmaden var vi 31 tilbage, og der var meget der skulle snakkes om. Heldigvis huskede vi at få taget et familiefoto. Man ved jo aldrig, hvornår vi ses igen.  Familien Pallisgaard

Da vi middagen om aftenen var slut, var den 100-årige godt brugt. Så vi fulgte hende op i lejligheden, hvor hun satte sig i lænestolen og så helt opgivende på alle de blomster, flasker og chokolade, som hun ikke kunne komme hen til sin seng for. Vi lovede at hjælpe hende med at få det hele pakket ud dagen efter, og så var hun tilfreds.

Flere familiemedlemmer havde benyttet sig af muligheden for at leje små værelser i bygningen, så de kunne overnatte. Så vi mødtes igen ved morgenbordet, før det var tid til at tage afsked med fødselaren.

Afskeden var hård. For når man er 100 år, og skal sige farvel til mennesker, man har kendt og holdt af gennem et langt liv – mennesker som man sjældent ser, så er det svært at holde tårerne tilbage. Det er jo langt fra sikkert, at man nogensinde ser dem igen. Her måtte Momse lige have en trøstende arm og en kleenex.

Der er ingen tvivl om, at hun havde en dejlig dag. Det havde vi andre også.

En stor tak til alle, som deltog – og til alle som sendte Momse en hilsen på dagen.

For de med særlig interesse, har jeg lagt lagt billeder op fra dagen, som kan ses her.

I morgen sker det…

…Momse fylder 100 år!

Momse 100 år

Konen kom til verden den 12. april 1918. Det var få dage før, at den Røde Baron blev skudt ned under 1. verdenskrig. FØRSTE VERDENSKRIG!!

Hun blev døbt Jensine Kristine, men hun er aldrig blevet kaldt andet end Stinne. Først som 89-årig tog hun endelig navneforandring. Det var efter, hun havde knust sin skulder efter et fald i en fodgængerovergang. Hendes egen bror kunne ikke finde hende på sygehuset, fordi de ikke havde nogen “Stinne” indlagt, og han anede ikke, at hun i virkeligheden hed Jensine.

Jeg elsker at se Matador, fordi det er Danmarkshistorie fra dengang Momse var ung. Hun kunne i princippet have været en figur fra serien. Hvis hun var, så ville hun være Laura: Gæv, arbejdsom, ordentlig, dygtig, lidt hård i filten og lige ud af posen. Ikke så meget følelsessnak – men i handling altid med et hjerte af guld.

I morgen skal hun fejres. Og det bliver med manér. Ungerne har fået fri fra skole i to dage, Maskinmesteren og jeg har også taget fri. Maskinmesteren har strøget skjorten og insisterer på, at have slips på, når Momse bliver 100.

Maskinmesteren stryger

Der kommer familie fra nær og fjern, som vi ikke har set i årevis, flere af dem har booket overnatning, så vi også får et festligt morgenbord dagen derpå.

Vi glæder os. Ungerne har lavet en fantastisk gave til hende, som hun slet ikke har fantasi til at ønske sig. Og så er de spændte på, om det er rigtigt, at man får brev fra dronningen, når man bliver 100 år.

Momse selv forsøger at tage det roligt. Sidst jeg talte med hende, var hun lidt i chok, fordi hun havde hørt om alle de mennesker, der havde meldt deres ankomst. Ud af en søskendeflok på 6 er der kun hende og hendes lillesøster på 90 år tilbage. En stor del af hendes venner har forlængst forladt denne verden, og derfor var hun noget overrasket over, at så mange mennesker alligevel lægger vejen forbi i morgen. Det er både børn og børnebørn af hendes søskende, det er venner, naboer og selvfølgelig hendes egne børn, børnebørn og oldebørn.

“Jeg skal ikke tænke på det, for så kan jeg slet ikke sove om natten. Men Grete (min mor) har vist styr på alt det praktiske, og så skal det jo nok gå”, sagde hun.

Jeg har forsikret hende om , at hun bare skal komme og nyde det – og det er jeg helt sikker på, at hun gør.

Party on, Momse. I morgen går det løs.

Bryllupsbrag i Outlaw

Outlaw har været på den anden ende i de seneste par måneder. Vores gode venner Dorthe og Claus skulle giftes – og det kræver jo både polterabend, æresport, sange og taler.

Polterabenden for de to er overstået for længst, og det blev mindeværdig. Vi havde delt os op i et mande- og et damehold, som troppede op hjemme hos Dorthe og Claus med babysitter og det hele arrangeret. Vi fortalte dem, at herrene skulle skyde lerduer og pigerne skulle have fodbehandling med doktorfisk. Claus så glad ud – og Dorthe noget betænkelig ved tanken om at få babbet tæer af små glubske mallefisk.

Det bedste var faktisk Claus’ ansigt, da drengene gjorde mine til at tage af sted med ordene: “Kom Dorthe, du skal med os”. For sådan blev det:

polterabend doktorfisk lerduer

Herefter byttede vi, så pigerne tog Dorthe ud at ride, mens Claus blev sat i arbejde, hjemme hos sig selv, da der skulle mures og sættes en ny dør op i kælderen. Det er ingen hemmelighed at Claus’ talenter for det håndværksmæssige kan ligge på en femøre, så det var vist godt, at han fik råd og vejledning fra tørstige venner imens.

claus murer de andre drikker øl

Polterabend endte vanen tro i hegnet. Af uvisse årsager mente drengene, at Claus skulle ud og padle rundt i en gummibåd i Bo og Henriettes sø. Det lykkedes dem at punktere gummibåden, så han tippede rundt og måtte hjælpes i land af storgrinende venner.

Brylluppet fandt sted i går, og det var heldigvis lidt mere stilfuldt. Se bare min yndefulde løbemakker her, som ankom med højt hår, smuk kjole og beredt til tænderne med lommelærken i håndtasken.

Jette med lommelærke

Eller Outlaws skæggeste mænd. John og Martin, som i dagens anledning havde været med gommen til barber og fået ansigtsbeklædningen trimmet.  John var i øvrigt iført sit livs allerførste jakkesæt. Han var så begejstret for det, at han overvejede at gøre det til sin arbejdsuniform, når han kører truck til hverdag. Dét er go’ stil.

Skægge mænd

Brylluppet blev intet mindre en et brag. Alt spillede lige fra ceremonien i kirken til de mange smukke og underholdende taler, sange, indslag og ikke mindst brudevalsen, hvor Claus og Dorthe overraskede alle med en danseserie, der ville have fået Beyoncé til at hyre dem på stedet og som berettigede dem til en rolle i næste opsætning af Grease. Jeg tabte ganske enkelt kæben. Det var SÅ cool.

baren drinks

Festen fortsatte på dansegulvet og i baren, hvor der ikke manglede noget som helst. Vi gik først til køjs, da lyset blev tændt og musikken standsede.

I dag er her stille. Ingen gider noget. Jeg er helt sikker på, at der bliver hentet en del take-away til Outlaw i dag.

Tak til alle – ikke mindst til Claus og Dorthe. Det var en fantastisk dag. Vi ønsker jer alt godt.

brudepar

 

Outlawfest for amatør-pyromaner

Det er efterhånden blevet en tradition, at Bo og Henriette på Lillemosegård i Outlaw inviterer til “Pyromanfest” lige omkring Sankt Hans. De har de perfekte omgivelser til formålet: En gigantisk have, en ladebygning, en sø og hjerterum. Alle indbudte bidrager med det, de nu kan. Fx medbragte gårdmand Rasmus en pattegris. Jeg bagte en kage. Hvert sit talent, ikk’?

Vi var inviteret til kl. 15, og der kom vel 20 voksne og titusind børn. Hele eftermiddagen blev der bagt snobrød, penslet pattegris, mens børnene cyklede og hærgede hoppeborgen.

BaalfotosSnobrød og bålhygge

Nikoline var så uheldig at blive stukket mellem tæerne af en bi. Og selvom hun holdt tårerne tilbage, så kunne jeg godt se behovet for “at der blev gjort noget” ud over bare at fjerne brodden. Google foreslog “rå løg” og “noget koldt”. Så det blev først en skive løg mellem tæerne, og bagefter det bedste fryseren formåede: En nugget. Det hjalp, som I kan se.

Middel mod bistik

Nu er der formodentlig nogen, der husker Outlaws “Bridezilla” også kendt som “Tønde-Dorthe”. Dorthe var ikke med til festen, men hendes runde og buldrende alter-ego var faktisk hædersgæst. Hun var blevet svejset lidt i sømmene og bygget om til en flyde-pram, som skulle bære bålet i søen senere på aftenen.

Maskinmesteren fandt det sikrest, hvis mændene lige testede, at Dorthe rent faktisk kunne flyde, inden de beyndte at læsse brænde på hende. Han blev derfor udnævnt til kaptajn og gik ombord på Dorthe (Undskyld, Claus).

bålpramMen Flyde-Dorthe viste sig at være lidt af en Titanic, for da bålet med grisehovedet øverst blev lagt op på hende, og damen skulle ud på sin jomfrurejse til midten af søen – ja, så lagde hun sig på siden.

bålpram

Men det tog ikke pippet fra pøbelen. Vi hev hele herligheden over på den anden side, satte ild til lortet og brændte det, mens det stod sidelæns i vandet. Grisehovedet fik fiskene glæde af. Senere begyndte mænnerne at bygge et nyt bål. De var ikke tilfredse med det første.

Vælte-Dorthe

Og det hjalp. En lille kop benzin til at få gang i de våde rafter, og bagefter stod de der og blev helt overvældede af deres eget værk. Vi vil fred her til lands…

Og der blev ild

Alt i alt en forrygende fest, der varede til det begyndte at lysne over Outlaw. Tak til alle, der var med – og ikke mindst til Henriette og Bo, som lagde sø, lade og hus til. We love it.

Outlaw har hovedpine i dag

I går var vi til en af de fester, som man meget sent vil glemme. Faktisk er der dele af festen, som jeg virkelig gerne ville glemme, men som har ætset sig ind i min hukommelse for evigt. Dorthe fyldte som bekendt 30 år. Og det skulle jo fejres. Det er så heldigt, at Dorthes mand, Claus, har arvet Madsens Bar, som nu er stillet op nede i hans kælder, og her skulle festen stå.

fest-Dorthe

Udover at kreere Bridezilla-peberkværnen til Dorthe, så har Maskinmesteren og de andre Outlaw-gutter også gået og fiflet med noget hemmeligt, som jeg ikke måtte høre noget om. Så jeg var spændt på, hvad mandeklubben havde fundet på. I dag ønsker jeg, at jeg kunne skure min øjenæbler med ståluld og få synet væk fra min nethinde.

Claus ville oprindeligt have hyret en mandestripper til Dorthe. Det var indtil, han fandt ud af, hvad sådan en karl skulle have for det. Så havde han fået den lyse idé, at han da selv kunne strippe… Og det gjorde han.

Dorthe blev intetanende placeret i midten af lokalet, og Claus gjorde sin entré. Jeg har aldrig. Gentager: ALDRIG. Set noget lignende. 135 kilo ren kærlighed red ind på en gummihest, smed sig på gulvet, vrikkede og gnubbede sig kælent op ad sin elskede, mens han smed kludene til “Leave your hat on” – for til sidst at stå iført en g-strengs snabeltrusse, som han stolt svingede med.

Dorthe var ganske overvældet. Det var vi andre også. Hun påstår, at Claus normalt er meget blufærdig. Men blufærdighed kan tilsyneladende drikkes væk. I hvert fald gik den store mand i gulvet kort efter sin kraftpræstation. Dog nåede han, at se sin optræden på video.

Stripper Claus

Vi andre beholdt tøjet på og dansede natten væk. I dag føles mine fødder som om, jeg har været på 20 kilometer strækmarch i stiletter. For slet ikke at tale om mit hoved…

Men det var det hele værd. I dag er byen meget, meget stille.

Outlaw – en party zone

I weekenden blev Outlaw omdannet til en party zone. Det var tid til den årlige sommerfest i byen.

Allerede fra morgenstunden var der børnekræmmermarked og aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Ungerne og jeg tømte skuffer og skabe for sager, der havde aftjent sin værnepligt i hjemmet og faldbød dem til spotpriser på festpladsen.

Det lykkedes os at komme af med barbiedukker og heste, håndvægte, et byggesæt og en spritny skjorte med dertilhørende slips. Desværre købte vi cirka lige så meget hos de andre kræmmere. Sandra faldt fx for denne rædsel, som jeg personligt gerne ser forvist til Mandemuseet på Fur.

Hæsligt pyntDen burde som minimum få hæderspladsen i rædselskabinettet på et tilsvarende Børnemuseum.

Om aftenen havde jeg lovet at tage en vagt i baren. Det betød, at jeg i to timer var klemt inde på tre kvadratmeter med en jukebox, et fadølsanlæg, 40 flasker sprut og ikke mindst denne håndfuld møre ungersvende.

bar crewMin vagt sluttede klokken 22, men her var jeg også nødt til at tage hjem og putte både børn og maskinmester. Da de alle tre synkronsnorkede, opdagede jeg, at jeg havde glemt min telefon i baren, så jeg blev desværre nødt til at gå tilbage igen.

Det blev jeg faktisk ikke kønnere af. Men heldigvis var der stadig plads til mig bag baren, hvor jeg fortsatte med lange drinks og fadøl over disken til de tørstende masser. Nu skal man jo ikke servere noget for andre, som man ikke selv ville drikke. Og det betød, at jeg nok blev lidt svimmel i løbet af aftenen.

barmaid

Det blev bestemt ikke bedre af, at jeg pludselig blev revet noget så eftertrykkeligt rundt på dansegulvet af Claus, som jeg egentlig troede var mere til Formel 1 end Fred Astaire. Men jeg blev klogere – og helt vildt rundtosset.

Hvad klokken var, da jeg stavrede hjem husker jeg ikke helt. Men jeg havde Avril Lavignes “Sk8ter Boi” i hovedet (Whyyy?!!) Og den har været der lige siden. Help!

Men tak for dansen, Outlaw Folks. Det var en fornøjelse.