Tag Archives: ferie

Hvis du synes, din ferie er lidt træls…

..Så bliver den formentlig bedre, hvis du ser min.

Vores ferie bliver næsten lige så dyr, som en tur til Australien, men der er ikke meget Great Barrier Reef over det her. Nikoline graver

Vi er i gang med at separere spildevand og regnvand efter et påbud fra Horsens Kommune. Det kræver nye rør, som skal lægges bl.a. under vores gårdsplads. Kommunen fikser alt det, som ligger udenfor matriklen, og derfra må vi selv ligge og rode med rørene – men der skal selvfølgelig en autoriseret kloakmester indover.

Gårdspladsen i vores baghave har været skæmmet af et korktræ fra helvede, som vi har forsøgt at slå ihjel af flere omgange. Det har spredt sine utroligt lange rødder ud under hele gårdspladsen og fået en del fliser til at smutte op. Derfor mente Maskinmesteren, at vi lige så godt bare kunne få ordnet hele gårdspladsen, når vi alligevel skulle pille fliser op for at lægge rør. Og hvad Maskinmesteren siger, er næsten altid det rigtige.

Arbejdet blev påbegyndt i den første uge af vores ferie, hvor vi har ligget på alle fire og pillet fliser op. Min gamle far har hjulpet rigtig meget, og vi har bestukket ungerne med ekstra mange lommepenge, hvis de hjælper til. Og det gør de. Sandra ordner huset og sørger for frokost – og Nikoline graver og flytter fliser. Alt i alt har vi flyttet 20 tons fliser og fjernet – jeg ved ikke hvor mange tons jord og rødder.

Stubbe-Bendt har været her med nogle maskiner, som kan flå og fræse rødder. Maskinmesteren står med misundelse i blikket, når Bendt ruller maskinerne ud.

Stubbe-Bendt i aktion

Jeg håber, at du uanset, hvor dårligt vejret er på din ferie, hvor hysteriske børnene er eller hvor elendig maden/hotellet/swimmingpoolen er, at du trods alt nyder at holde ferie. Ellers er du velkommen til at komme til Outlaw og rase lidt ud med en trillebør, noget sand og nogle fliser.

For mit vedkommende ville dragefisk og koraller være væsentlig mere interessant. I stedet blev denne sommers højdepunkter et smut til København for at se Guns ‘n’ Roses med ungerne, og i dag snupper vi en tur i Djurs Sommerland. Og bevares – det er jo heller ikke alle forundt. Så jeg tørrer øjnene nu, mens jeg nyder synet af  vores lokale kloakmester i fuld gang derude.

kloakmester tvingstrup

Reklamer

Danmarks fedeste hotel for børn og deres voksne

(Disclaimer: Dette indlæg er kvalmende positivt – men det kommer fra hjertet, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke får noget som helst ud af at omtale stedet)

Vi er havnet i Lykkeland. Intet mindre. I år har vi bestræbt os på ikke at arrangere en skid i ferien. Det eneste, vi lagde fast, var én enkelt overnatning på det nye hotel i Fårup Sommerland.

Vi elsker Fårup Sommerland. Det er uden sammenligning Danmarks bedste forlystelsespark. Rutsjebanerne er effin’ awesome, og personalet i parken er i verdensklasse. De får alle til at føle sig velkomne uden at være kundeklistrede. Derudover er hele parken holdt i et gennemført skov-tema – og man går vitterligt rundt i en skov, når man vandrer fra forlystelse til forlystelse.

Det er små tre år siden, vi var her sidst, og da vi så, at der var åbnet et nyt hotel i parken, besluttede vi at booke en overnatning og gøre en tur ud af det.

Vi ankom tirsdag formiddag og slog os straks løs i Lynet, Orkanen (den er for vild!), Flagermusen og det store badeland. Jeg skreg mig igennem det hele – undtagen badelandet. Der lukkede jeg munden om en fadøl og lod ungerne om at hvine og vælte rundt i vandrutsjebanerne.

Vi havde bestilt mad på hotellet til kl. 19, så kl. 18 tjekkede vi ind. Og hold.nu.kæft. Hvor er det fedt. Det er simpelthen det fedeste hotel, jeg nogensinde har boet på. Skovtemaet er helt og aldeles gennemført. Se bare her fra foyeren:

ildsted hotel foyer Hvor de iøvrigt også har de mest nuttede taburetter:

taburet stol dådyr

Men så se bare ungernes senge.

seng til børn træ skov

Og så bare fede skov-detaljer fra værelset, som i øvrigt er rigtig lækkert.

hotel fårup

Så er der maden. Vi havde booket et bord på hotellets restaurant om aftenen. jeg havde blot forventet, at der ville blive serveret noget halvtør steg, pulverflødesovs og pommes frites og salat af kinakål samt fiskefilet til børnene. Og det var vel fint nok efter en lang og actionpræget dag. Men igen… hold.nu.kæft. Da jeg så buffet’en, var jeg tæt på at græde af lykke. Der var simpelthen tænkt på alles smagsløg: Børns, mødres og fædres.

buffet hotel fårup

Børnene fik frit valg – og man må sige, at vores præferencer er noget forskellige. Men pyt. Vi har ferie – og så skal man have det, man har lyst til.

mors valg børnemadKødet var ualmindeligt mørt og lækkert, fisken var frisk og årstidens grønt sprødt og veltilberedt. Til dessert var der både kage, cremé bruleé og ost. Jeg blev helt blød i knæene, da jeg opdagede, at de både havde taleggio og Tomme de Savoie, som jeg ææææælsker. Så der måtte en espresso til at fuldende desserten – mens ungerne tog de sidste ture i forlystelserne den dag. Herefter var der ellers dømt hygge på kammeret med en film og lidt vin.

I dag går det løs igen i parken. Men først – skal vi lige have lidt morgenmad. 

NB. Som gæst på hotellet har man en halv times adgang til de nærmeste forlystelser før dørene til parken åbnes. I går var der 20-30 minutters kø til de store forlystelser, men her til morgen har ungerne allerede prøvet Falken og Orkanen syv gange hver 🙂

Flydende Død – eller den sjældne køkkenrulle-fisk?

I de få timer, vi indtil nu har brugt i hytten på at lave lidt mad eller bare slappe en smule af, har ungerne været vældigt optagede af at finde fisk og dyr i vores lille lystbådehavn. De har fanget ålekvabber, torskeyngel og igler, som de har muntret sig med. Men i går blev deres råb så gennemtrængende, at vi var nødt til at gå derned for at se, hvad det var, som var så sindsoprivende.

Det var Sandra, som havde spottet den først, og hun råbte følgende beskrivende detaljer med stor iver:

1. Det er en fisk. Eller i hvert fald et dyr.

2. Den ligner en klud eller et stykke svømmende køkkenrulle. Dens hale er “flunset” og ligesom skiveskåret.

3. Den ligner faktisk ikke rigtig noget, jeg har set før. Men den bevæger sig hurtigt under bådene i havnen.

4. Den er nærmest gennemsigtig og lidt selvlysende.

Med den beskrivelse var der jo ikke andet for, end at deltage i jagten på den mystiske fisk.  Der bor et rigt og fantastisk dyreliv i den lille havn. Men Flydende Død, som ungerne døbte kræet, er vist alligevel ret sjælden.

Indrømmet. Jeg var ikke noget værdigt syn i min jagt på kræet – men jeg blev jo lige så grebet som ungerne efter rent faktisk at have set et stykke hvidt køkkenrulle svømme med en skræmt fisks hurtighed. WTF?! Maskinmesteren var ikke sen til at lægge billedet på Facebook med ordene: “Tror ikke LilleMor skal have mere rødvin!” (Tak, røvbanan)

En gammel norsk fisker, som kom i land med sine krabbetejner, mente, at der kunne være tale om noget, han kaldte en “synål”. Ungerne tog det som en fornærmelse, da de oversatte det til “tangnål”, for sådan en var det i hvert fald ikke. Til gengæld fandt Nikoline et billede af en en fisk, hvis navn hun fik læst som “slidekonge”. Og sådan en kunne kræet måske godt være et barn af.   Så Flydende Død eller Køkkenrullefisken er muligvis en sildekonge, hvis ikke vi rent faktisk har opdaget en ny, sjælden fiskerace.

Vi lader den i al fald stå et øjeblik. Og så gør vi hvad vi kan i de næste par dage for at fange den, så vi kan se nærmere på dyret.

Så er der bid!

Endelig! Endelig lykkedes det! Vi har fanget fisk. Og flere af dem. Ungerne startede med en minitorsk, de døbte “fisken sveske” og kælede halvt ihjel i en spand.

Maskinmesteren smed lige snøren i vandet et par gange, mens jeg smurte madpakker, og allerede her var der bid. Ikke stort og prangende, men fint nok til en start. Den røg ud igen. Og så tog vi på fjorden. Vi fiskede i fire stive timer. Det var så fint. Min salig farmor ville have elsket det. Vi nød det i fulde drag.

Og kom hjem med disse to sejfisk.  

Det, som jeg havde glemt, var, hvor klamt det egentlig er at gøre sådan nogle sager rene. Indvolde, ben, hoveder og slim. Ørrk! Og så skal man spise lortet bagefter… 

Vi gør det sgu alligevel i aften, men vi har en mørbrad med på sidelinjen. Vi skal jo også blive mætte efter sådan en dag, ikk?

Nogen våger over vores hus

Jeg tror måske, vi har fået en husalf. Eller også er vi bare helt utroligt heldige.

Uanset, hvor god en ferie har været, så er det altid dejligt at komme hjem og se, at alt er som det skal være. Fx er vores fuglehus tilsyneladende smeltet i varmen.

træt fuglehus

Bortset fra det, så lod alt til at være i skønneste orden, da vi i går kom hjem fra en uge i Glyngøre. Men det kunne godt have været en hel anden oplevelse at komme hjem, for vi havde kun været hjemme i nogle timer, da uheldet ramte.

Jeg var på vej ud på badeværelset med nogle håndklæder, da toilettet pludselig gav et voldsomt gisp fra sig, hvorefter det begyndte at fosse ud med vand fra cisternen. Jeg råbte på Maskinmesteren, som kom løbende og slukkede for vandet på hovedhanen, så han kunne undersøge lækagen nærmere. Og jeg stod bare dér med åben mund og en favnfuld håndklæder og tænkte: “Tænk, hvis det var sket, mens vi var på ferie. Tænk hvis…”.

I de 30-40 sekunder det tog, før vandet så at sige gik på toilettet, til Tomas fik slukket på hanen, var der løbet cirka 1-2 liter vand ud på gulvet. Og det kunne lige så godt være sket i samme øjeblik, vi smækkede døren for at køre på ferie. Tak Dobby. Eller hvem du nu er. Det havde været rigtig træls at komme hjem til den syndflod, det havde skabt. Pyha!

Om at have ondt i røven

Jeg har ikke cyklet, siden jeg læste i Århus. Min gamle cykel måtte sendes til de evige cykelruter for mange år siden, og jeg har faktisk ikke savnet det.

Til gengæld har Maskinmesteren udviklet en sær interesse for jernhesten som motionsapparat, og fred ville jo egentlig være med det, hvis han bare holdt det for sig selv.

Men nej. I år har han investeret i en cykelholder til bilen, fordi “så kan vi jo cykle rundt i ferien i stedet for at køre”.
WTF?! Hvor er min mand, og hvad har du gjort ved ham?!

Ungerne fik nye cykler i fødselsdagsgave i år, og de er fede. Tomas købte en billig cykel i Bilka, som han brugte, da ungerne kunne sidde i en cykeltrailer, men siden har han også opgraderet sit transportmiddel til en noget federe model.

Så da ferien stod for døren, og manden havde fået fikse cykelidéer, så var spørgsmålet:
Hvad cykler moren på? Og cykler hun overhovedet?

Der var kun én overskydende cykel i husstanden: Bilka-cyklen. Ud over at være en herremodel, så er den heller ikke helt ung længere. Den har 21 gear, hvilket jeg slet ikke kan overskue.

Men det måtte jo prøves. Det bedste ved den er sadlen. Den er måse-venlig. Ikke sådan en tynd, hård sag. Men bred, blød og bedstemor-agtig. See?

20140715-183459-66899936.jpg

Forleden skulle vi så cykle fra sommerhuset og ned til stranden. 6,5 km i bakket terræn. Hvor svært kan det være? Og det gik også fint. Jeg skulle lige finde ud af gearene, men jeg hang på og tog og de seks km hjem igen i stiv arm.

Problemet opstod først dagen efter, da vi ville gentage turen – blot med lidt molefiskeri som formål.

Jeg svingede mig kækt i sadlen – for blot at erfare, hvor utrænet, jeg er. Av min motherfucking røvknogle! Og av lårmuskler, som jeg trods alt er glad for eksisterer. Men for dælen, hvor var det en smertefuld omgang.

Top det så op med, at vi ikke fangede en skid, og vi blev gennemblødte af regn på vejen hjem.

20140715-191425-69265136.jpg

Men i Lærkereden (sommerhuset) er der kakkelovn. Og vi har ferie…

20140715-190840-68920591.jpg

Ægte kærlighed

Nu ved jeg, han elsker mig. Maskinmesteren.

Vi har lige tilbragt nogle dage i familiesommerhuset midt ude i skoven med Lånehund, børn og hinanden. Det er altid Tomas, der inden afgang, lige ruller vores dyner og sengetøj sammen og smider det ind et sted i bilen, hvor der ikke i forvejen befinder sig et barn, en hund, en taske eller en stak Anders And-blade. Og det er også ham, der lige ruller det hele ud på sengen, når vi ankommer til Lærkereden.

Men se lige, hvad der lå på min hovedpude, da jeg ville til køjs den første aften:

20140211-222839.jpg

Min ansigtsvarmer-sprutte, som jeg bruger, når jeg fryser hovedet om natten. Og som virkelig freaker ham ud.

Der er ikke meget, som Maskinmesteren er bange for, her i livet. Men der er det at gå på en bro henover vandet inde i et vandtårn (?!) Og så er der blæksprutter. Han synes, at de er skamklamme. Mest fordi de er slimede, bomstærke og forholdsvis intelligente dyr. Men også fordi de kan klemme sig ind gennem de fleste åbninger. Han sad nærmest og gaggede, hver gang Davy Jones’ modbydelige spruttefjæs tonede frem i Pirates-filmene for at smaske: “Tell me: Do you fear Death?”

Så det kom bag på mig, at han havde taget min fine, men forhadte hovedvarmer med på ferie.

Men det da være den ultimative kærlighedserklæring.
Eller også er det for at have noget at lægge over mit ansigt, når jeg snorker?