Tag Archives: ferie

Bedst som man tror, man er langt væk hjemmefra…

(sidste del af ferieføljetonen)

I den uge, vi var i Sulzano, mødte vi ikke mange andre udenlandske turister. Alle skilte er skrevet på italiensk, og meget få af de lokale taler engelsk. Iseosøen er tilsyneladende et sted, hvor italienerne rejser hen for at holde ferie. Stor var min overraskelse derfor, da jeg så et Facebook-opslag fra min gode ven Martin, som viste sig at være rejst til Iseo med sin kæreste, Tobias.

De to havde planlagt en færgetur rundt på søen den følgende dag, og vi inviterede dem til Franciacorta-smagning og en tur i poolen, hvis de ville hoppe af båden i Sulzano og aflægge os et besøg i Casa di Mina. Den var de med på, og det blev en skøn eftermiddag og aften med to af de hyggeligste mennesker, vi kender.Martin-Tobias

Tobias viste sig at være en habil svømmer, der udfordrede ungerne til en dyst om, hvem der kunne svømme to baner i den lille pool under vandet uden at komme op efter luft. Ungerne elsker en udfordring, så der blev taget store armtag og gispet efter luft – indtil det lykkedes.

Vi spiste ost, tomater og brød dyppet i olivenolie og drak den fantastiske Franciacorta vin, mens solen gik ned over Monte Isola. Det var bare en af de aftener, man kommer til at huske længe.

Dagen efter vendte vi næsen mod Danmark med kufferten pakket med den bedste olivenolie, jeg har smagt til dato. Den er købt hos en lille vinproducent, som får maksimalt udbytte af sin lille olivenlund, der vokser ved siden af vinstokkene. Jeg skal virkelig beherske mig for ikke bare drikke af flasken…

Oliven olie verdens bedste måskeDet var faktisk hos vin- og olieproducenten, at vi mødte et italiensk par, som morede sig over, at vi var så begejstrede for områdets tomater. De sagde: ”Hvis I synes, de er gode her, så prøv at rejse længere ned i Italien. Tomaterne nede sydpå er meget bedre!”

Det var godt nok sådan, Den Lille Rødhætte kom på afveje, men det passer til gengæld perfekt til min drøm om at lave en pac-man hele vejen gennem støvlelandet og smaske mig gennem vin, ost, grøntsager, pølser og olier. Eftersom Maskinmesteren nu har lært at drikke vin, spise mugost og vegetarmad på denne ferie, så satser jeg på, at han vil rejse med næste gang også…

Reklamer

Katedral-kikkeri og sure krikker – ferieføjleton

Med to ud af tre punkter på vores ønskeliste til ferien krydset af, var der kun tilbage at opfylde Nikolines ønske om at se en rigtig katedral. Inden ferien havde hun læst Jordens Søjler af Ken Follet – og ønsket var derfor stort.

Nærmeste katedral var domkirken i Milano, Il Duomo, og den er imponerende. Selvom Maskinmesteren nok overskred flere grænser på den ferie, så fik han gudskelov ikke religiøse åbenbaringer af nogen art ved besøget. Tværtimod. Han var gnaven, fordi der er var varmt og træls mange mennesker. Hans eneste ferieønske var jo netop fred og ro. Det finder man ikke i Milano.

il duomo domkirken milano

Men Nikoline var glad. Il Duomo er pompøs og har mange spændende detaljer at se på både udvendigt og indeni.

Indeni Il duomo milano

Dagen efter besluttede vi at vi besøge den lille ø, Monte Isola, som udgjorde vores udsigt fra terrassen. Vi hoppede på en båd over til øen og begyndte vores opstigning. Vejen derop er en smal muldyrsti, belagt med sten, rødder og jord.

På vej mod toppen går man guddødemig gennem en lille by, hvor man kun kan undre sig over, hvem f… der fik den afsindige idé at bosætte sig på en bjergside på en ø i en sø?! Men det er formentlig de samme forrykte mennesker, som i sin tid valgte at bygge en kirke på toppen af øen – 600 meter over havoverfladen!

Gåtur monte isola

Vi prustede og svedte os hele vejen op til kirken og mødte både en stor, lysegrøn slange, som bugtede sig tværs over stien mellem os – og et muldyr (eller er det et æsel?), som jeg tilsyneladende kom til at fornærme, da jeg hilste den med et forsigtigt ”Iiihhhh-hååååå”

Vi nåede toppen, så kirken. Men de solgte ingen t-shirts. Til gengæld havde vi underlige wobbly-ben resten af dagen – og det er da også en slags souvenir.

Toppen af Monte Isola

Maskinmesterens grænseoverskridende ferie – del 1

Åh ferie. Vi lagde hårdt ud i år med at rejse sydpå i den første ferieuge. Sidste år brugte vi det meste af sommerferien på at lægge fliser, så i år mente vi, at vi havde fortjent en ”rigtig ferie”. Ungerne havde ønsket at komme til et land, ”hvor der er varmt”, for det har de ikke prøvet. Vi foreslog dem, at vi da bare kunne blive hjemme, men det faldt ikke i god jord.

Nu har jeg jo altid haft en lummer drøm om at æde mig gennem Italien. Begynde i bedste Pac-Man stil i toppen og så smaske mig gennem ost, vin, solmodne tomater, pasta og pizza helt ned til støvlespidsen. Åh, hvilken fryd. I år begyndte min rejse så i toppen ved Iseosøen.

På Airbnb faldt vi over Casa di Mina i Sulzano. Ingen af os havde nogensinde hørt om Iseo-søen, men det er en sø, som er noget mindre end både Como og Gardasøen. Til gengæld ligger der en stor ø midt i den. Øen Monte Isola udgjorde vores udsigt i en uge, og det var intet mindre en fantastisk.

Udsigt Monte Isola SulzanoVidunderligt sted. Hvis ikke det var fordi, vi havde nogle få ting, vi gerne ville se, så kunne vi godt have siddet der på altanen i en uge og drukket vin og spist tomater og ost og se lyset ændre sig hen over søen.

Afslapning Sulzano

Men der var tre vigtige ting, som vi skulle nå:

  1. Se en katedral. Efter at have læst Jordens Søjler af Ken Follet, så ville Nikoline ville se en ægte katedral
  2. Drikke Franciacorta. Jeg ville besøge en vingård, der laver områdets lovpriste Franciacorta mousserende vine, som jeg kun har læst om
  3. Spise ægte italiensk pizza og gnocci. Pizza kan man næsten ikke undgå, men gnocci er sådan noget lidt underligt noget, som vi tænkte at vi hellere måtte smage i oprindelseslandet

Maskinmesteren havde ikke de store ønsker. Han ville egentlig bare have fred og ro og komme lidt væk. Men han kom faktisk til at overskride flere grænser, fravige sine principper og ændre opfattelse af flere ting på den ferie.

Fx har han et princip om, at han ikke bader i vand, som er under 35 grader varmt.
Men der var 28-30 grader hver dag, og vi havde adgang til en lille pool med den lækreste udsigt over Iseo og Monte Isola. Så da vi kom hjem efter en hed eftermiddag i byen, fraveg Maskinmesteren sit princip og hoppede i pølen til børnenes store glæde.

Mere ferie og flere grænseoverskridende erkendelser for Maskinmesteren følger på bloggen i denne uge. Jeg slutter af med beviset på, at han bader i vand, som er under 35 grader varmt.
Maskinmesteren er et badedyr

Hvis du synes, din ferie er lidt træls…

..Så bliver den formentlig bedre, hvis du ser min.

Vores ferie bliver næsten lige så dyr, som en tur til Australien, men der er ikke meget Great Barrier Reef over det her. Nikoline graver

Vi er i gang med at separere spildevand og regnvand efter et påbud fra Horsens Kommune. Det kræver nye rør, som skal lægges bl.a. under vores gårdsplads. Kommunen fikser alt det, som ligger udenfor matriklen, og derfra må vi selv ligge og rode med rørene – men der skal selvfølgelig en autoriseret kloakmester indover.

Gårdspladsen i vores baghave har været skæmmet af et korktræ fra helvede, som vi har forsøgt at slå ihjel af flere omgange. Det har spredt sine utroligt lange rødder ud under hele gårdspladsen og fået en del fliser til at smutte op. Derfor mente Maskinmesteren, at vi lige så godt bare kunne få ordnet hele gårdspladsen, når vi alligevel skulle pille fliser op for at lægge rør. Og hvad Maskinmesteren siger, er næsten altid det rigtige.

Arbejdet blev påbegyndt i den første uge af vores ferie, hvor vi har ligget på alle fire og pillet fliser op. Min gamle far har hjulpet rigtig meget, og vi har bestukket ungerne med ekstra mange lommepenge, hvis de hjælper til. Og det gør de. Sandra ordner huset og sørger for frokost – og Nikoline graver og flytter fliser. Alt i alt har vi flyttet 20 tons fliser og fjernet – jeg ved ikke hvor mange tons jord og rødder.

Stubbe-Bendt har været her med nogle maskiner, som kan flå og fræse rødder. Maskinmesteren står med misundelse i blikket, når Bendt ruller maskinerne ud.

Stubbe-Bendt i aktion

Jeg håber, at du uanset, hvor dårligt vejret er på din ferie, hvor hysteriske børnene er eller hvor elendig maden/hotellet/swimmingpoolen er, at du trods alt nyder at holde ferie. Ellers er du velkommen til at komme til Outlaw og rase lidt ud med en trillebør, noget sand og nogle fliser.

For mit vedkommende ville dragefisk og koraller være væsentlig mere interessant. I stedet blev denne sommers højdepunkter et smut til København for at se Guns ‘n’ Roses med ungerne, og i dag snupper vi en tur i Djurs Sommerland. Og bevares – det er jo heller ikke alle forundt. Så jeg tørrer øjnene nu, mens jeg nyder synet af  vores lokale kloakmester i fuld gang derude.

kloakmester tvingstrup

Danmarks fedeste hotel for børn og deres voksne

(Disclaimer: Dette indlæg er kvalmende positivt – men det kommer fra hjertet, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke får noget som helst ud af at omtale stedet)

Vi er havnet i Lykkeland. Intet mindre. I år har vi bestræbt os på ikke at arrangere en skid i ferien. Det eneste, vi lagde fast, var én enkelt overnatning på det nye hotel i Fårup Sommerland.

Vi elsker Fårup Sommerland. Det er uden sammenligning Danmarks bedste forlystelsespark. Rutsjebanerne er effin’ awesome, og personalet i parken er i verdensklasse. De får alle til at føle sig velkomne uden at være kundeklistrede. Derudover er hele parken holdt i et gennemført skov-tema – og man går vitterligt rundt i en skov, når man vandrer fra forlystelse til forlystelse.

Det er små tre år siden, vi var her sidst, og da vi så, at der var åbnet et nyt hotel i parken, besluttede vi at booke en overnatning og gøre en tur ud af det.

Vi ankom tirsdag formiddag og slog os straks løs i Lynet, Orkanen (den er for vild!), Flagermusen og det store badeland. Jeg skreg mig igennem det hele – undtagen badelandet. Der lukkede jeg munden om en fadøl og lod ungerne om at hvine og vælte rundt i vandrutsjebanerne.

Vi havde bestilt mad på hotellet til kl. 19, så kl. 18 tjekkede vi ind. Og hold.nu.kæft. Hvor er det fedt. Det er simpelthen det fedeste hotel, jeg nogensinde har boet på. Skovtemaet er helt og aldeles gennemført. Se bare her fra foyeren:

ildsted hotel foyer Hvor de iøvrigt også har de mest nuttede taburetter:

taburet stol dådyr

Men så se bare ungernes senge.

seng til børn træ skov

Og så bare fede skov-detaljer fra værelset, som i øvrigt er rigtig lækkert.

hotel fårup

Så er der maden. Vi havde booket et bord på hotellets restaurant om aftenen. jeg havde blot forventet, at der ville blive serveret noget halvtør steg, pulverflødesovs og pommes frites og salat af kinakål samt fiskefilet til børnene. Og det var vel fint nok efter en lang og actionpræget dag. Men igen… hold.nu.kæft. Da jeg så buffet’en, var jeg tæt på at græde af lykke. Der var simpelthen tænkt på alles smagsløg: Børns, mødres og fædres.

buffet hotel fårup

Børnene fik frit valg – og man må sige, at vores præferencer er noget forskellige. Men pyt. Vi har ferie – og så skal man have det, man har lyst til.

mors valg børnemadKødet var ualmindeligt mørt og lækkert, fisken var frisk og årstidens grønt sprødt og veltilberedt. Til dessert var der både kage, cremé bruleé og ost. Jeg blev helt blød i knæene, da jeg opdagede, at de både havde taleggio og Tomme de Savoie, som jeg ææææælsker. Så der måtte en espresso til at fuldende desserten – mens ungerne tog de sidste ture i forlystelserne den dag. Herefter var der ellers dømt hygge på kammeret med en film og lidt vin.

I dag går det løs igen i parken. Men først – skal vi lige have lidt morgenmad. 

NB. Som gæst på hotellet har man en halv times adgang til de nærmeste forlystelser før dørene til parken åbnes. I går var der 20-30 minutters kø til de store forlystelser, men her til morgen har ungerne allerede prøvet Falken og Orkanen syv gange hver 🙂

Flydende Død – eller den sjældne køkkenrulle-fisk?

I de få timer, vi indtil nu har brugt i hytten på at lave lidt mad eller bare slappe en smule af, har ungerne været vældigt optagede af at finde fisk og dyr i vores lille lystbådehavn. De har fanget ålekvabber, torskeyngel og igler, som de har muntret sig med. Men i går blev deres råb så gennemtrængende, at vi var nødt til at gå derned for at se, hvad det var, som var så sindsoprivende.

Det var Sandra, som havde spottet den først, og hun råbte følgende beskrivende detaljer med stor iver:

1. Det er en fisk. Eller i hvert fald et dyr.

2. Den ligner en klud eller et stykke svømmende køkkenrulle. Dens hale er “flunset” og ligesom skiveskåret.

3. Den ligner faktisk ikke rigtig noget, jeg har set før. Men den bevæger sig hurtigt under bådene i havnen.

4. Den er nærmest gennemsigtig og lidt selvlysende.

Med den beskrivelse var der jo ikke andet for, end at deltage i jagten på den mystiske fisk.  Der bor et rigt og fantastisk dyreliv i den lille havn. Men Flydende Død, som ungerne døbte kræet, er vist alligevel ret sjælden.

Indrømmet. Jeg var ikke noget værdigt syn i min jagt på kræet – men jeg blev jo lige så grebet som ungerne efter rent faktisk at have set et stykke hvidt køkkenrulle svømme med en skræmt fisks hurtighed. WTF?! Maskinmesteren var ikke sen til at lægge billedet på Facebook med ordene: “Tror ikke LilleMor skal have mere rødvin!” (Tak, røvbanan)

En gammel norsk fisker, som kom i land med sine krabbetejner, mente, at der kunne være tale om noget, han kaldte en “synål”. Ungerne tog det som en fornærmelse, da de oversatte det til “tangnål”, for sådan en var det i hvert fald ikke. Til gengæld fandt Nikoline et billede af en en fisk, hvis navn hun fik læst som “slidekonge”. Og sådan en kunne kræet måske godt være et barn af.   Så Flydende Død eller Køkkenrullefisken er muligvis en sildekonge, hvis ikke vi rent faktisk har opdaget en ny, sjælden fiskerace.

Vi lader den i al fald stå et øjeblik. Og så gør vi hvad vi kan i de næste par dage for at fange den, så vi kan se nærmere på dyret.

Så er der bid!

Endelig! Endelig lykkedes det! Vi har fanget fisk. Og flere af dem. Ungerne startede med en minitorsk, de døbte “fisken sveske” og kælede halvt ihjel i en spand.

Maskinmesteren smed lige snøren i vandet et par gange, mens jeg smurte madpakker, og allerede her var der bid. Ikke stort og prangende, men fint nok til en start. Den røg ud igen. Og så tog vi på fjorden. Vi fiskede i fire stive timer. Det var så fint. Min salig farmor ville have elsket det. Vi nød det i fulde drag.

Og kom hjem med disse to sejfisk.  

Det, som jeg havde glemt, var, hvor klamt det egentlig er at gøre sådan nogle sager rene. Indvolde, ben, hoveder og slim. Ørrk! Og så skal man spise lortet bagefter… 

Vi gør det sgu alligevel i aften, men vi har en mørbrad med på sidelinjen. Vi skal jo også blive mætte efter sådan en dag, ikk?