Tag Archives: begravelse

Farvel Finurgel 

En lille opdatering på historien om den lille bogfinke, vi forsøgte at redde. 

Efter vi fik ham installeret i kassen, livede han faktisk så meget op, at han begyndte at tage for sig af de solsikkefrø, vi havde givet ham. Han hoppede også op på siddepinden og betragtede os derfra med sit ene øje.

Oldemor var på besøg, og hun brugte en del tid med Sandra på at læse om bogfinker, så vi kunne give ham den bedste pleje. Det var også hende, der opdagede, at han burde have haft en hale…Sandra var blevet meget glad for ham, og han sad roligt på hendes hånd, mens hun studerede ham.  

Sandra fik lov til at opleve hans død på nært hold. Hun holdt ham forsigtigt i hånden og ville vende ham rundt for at undersøge hans dårlige ben, men da drog den lille fugl sit sidste suk. 

Åh, det var så trist. Pigebarnet græd, og søster kom slukøret ind fra garagen, for hun havde lige hamret en flot bund sammen, som passede til det halve bur, vi havde fået til ham. 


I stedet kunne de så gå i gang med at fore en meget lille kiste. 

Finurgel blev lagt på koskind og svøbt i en fin serviet, som Nikoline havde hæklet. Blomster fra haven fik han selvfølgelig med sig. Af en lille fugl at være, så fik han stor omsorg før sin alt for tidlige død. Nu hviler han foran ungernes hjemmelavede bed med tulipaner og en enlig vibeklokke. Flyv sikkert hjem, lille Finurgel.  Du er savnet. ❤️

Reklamer

Høne Pønes død

Midt i alle fest forberedelserne og bagningen, stod det klart at en af vores syv fornemme damer i baghaven ikke længere havde det godt. Og så er der desværre ikke andet at gøre end slibe øksen. død høne

Ungerne fik lov til at hente hønen, som tog det i stiv svingfjer. Tomas gav den et gok med en jernstang, og da den lå stille, svingede jeg øksen og kappede hovedet af. Tomas gik i gang med at grave et hul, Nikoline forsvandt indenfor og Sandra stod lidt ved hønen og spurgte om hun måtte ae den. Det måtte hun. Hun måtte også gerne tage den op, hvis hun ville.

ae høne pøne

De øvrige damer i hønsegården fulgte interesserede med i udgravningen af hullet med øjnene fikserede på de orme, der fulgte med op.

begravelse af høne

Da jeg gik hen for at hente Høne-Pøne stod Sandra og græd lidt, mens hun aede den. Hun fik en krammer, og vi snakkede lidt om, at når en høne var syg, så var det bedst at gøre en ende på dens lidelser. Det var hun enig i, hun synes bare det var så synd for hønen, at den nu var død. Det var det også.

Til gengæld hjalp det lidt, at vores Høne fik en statsmandsbegravelse i forhold til, hvad der sker med dens søstre i æggeindustrien. Jeg fortalte hende, hvordan hundredevis af høns på en gang bliver fanget ind med lange roterende gummiarme i en rullende “Chick Pulp” maskine. Inde i den bliver de gasset og herefter kørt igennem en kværn, så de kommer ud i den anden ende som en slags lyserød tandpasta, der bruges til minkfoder.

Så er der lidt mere stil over det her med Nikolines håndlavede gravsten, ikke?

RIP høne

Høne-Pønes grav