Category Archives: tudser

Mord og mindfulness i hønsegården

Jeg har ikke brug for mindfulness og meditation, så længe jeg har høns. For mig er det mest beroligende i verden, at sidde i min hønsegård og se madammerne rode efter biller og orme og høre dem klukke og sludre med hinanden.

Hønsehygge i haven

I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, tog jeg en havestol og et glas vin og satte mig om til vores nye damer. De er først for nylig blevet lukket ud på det store græsareal, så området er nyt, spændende og uudforsket for dem. Larver og smådyr, der før var trygge her, lever nu i frygt for skrabende hønsefødder, skarpe øjne og spidse næb.

Det er jo sådan livet er, og jeg nød synet af deres jagt efter mad i græsset. Men bedst som jeg sad der, fik en af hønsene pludselig travlt med noget, den havde fundet. Hun hakkede ned i noget, kastede det op i luften og angreb det igen. De andre høns begyndte at blive nysgerrige efter, hvad hun var i gang med – mig selv inklusiv.

Til min gru så jeg, at det var en lille tudse, og at det var for sent at gøre noget for at redde den.

død tudse frø

Jeg troede, at tudser både smagte grimt og var lidt giftige – men de her høns har tilsyneladende ikke noget i mod stærk og krydret mad. Tudsen blev hevet over i to – så flere høns fik glæde af den.

Med ét smagte min vin ikke helt så godt som før – og den meditative tilstand, hønsekiggeriet havde bragt mig i, forsvandt som dug for solen. Dagens time i mindfulness var forbi – lige som hønsenes nuttethedsfaktor.

Jeg gik ind.

Reklamer

Når Outlaw bliver virkelig Outlaw

Selvom Outlaw er pænt meget uden for lands lov og ret, og normalitetstilstanden indimellem sættes ud af kraft, så blev jeg alligevel i går overrasket over, hvor Outlaw vi egentlig bor.

Denne weekend er dedikeret til samvær med familien, så i går tog vi os endelig sammen til at tage ind og se Fængslet i Horsens, som virkelig gav ungerne noget at spekulere over.

Da vi kom hjem var de vildt opsatte på en skovtur, så jeg lod mig beordre til at smøre bunker af dyrlægens natmad (den nyeste livret) og pakke saft i rygsækken, så vi kunne futte til skovs. Det vrimlede med tudser og frøer, så det hele var en fest, indtil vi begyndte at fornemme, at nogen fulgte efter os…

20130922-182539.jpg

Da vi stoppede under skovens største kastanietræ, så vi noget, man trods alt ikke oplever hver dag i en dansk skov: Lille Laura Ingalls og hendes veninde kom trækkende med hhv. en kvie og en kalv. Ungerne og jeg måbede. Det er sjældent man overhovedet møder et øje i Outlaw-skoven, men at møde to småpiger med køer rejser kun et spørgsmål: Hvorfooorr??!!

20130922-005221.jpg
“Altså ligesom nogen lufter deres hunde, så lufter vi køerne. Det gør også kødet bedre, når de skal slagtes”, lød den logiske forklaring fra pigerne.

Det var et par søde køer. Så vi klappede løs på dem og begav os derefter videre mod søerne ved Serridslevgård, hvor vi spiste madpakker.

20130922-182344.jpg

På hjemvejen mødte vi en mand med sin glade jagthund. Han gik og så lidt betuttet ud, så vi spurgte, om han også havde mødt to piger med køer?

“Nå så er jeg altså ikke tosset. Der er en ko i skoven? Jeg har fulgt sporene, og hunden er helt tosset”, grinede han.
Ud fra klovstørrelsen havde han vurderet, at der måtte være tale om et rådyr fra helvede eller en ko.

Og således drog vi hjem i tryg forvisning om, at Outlaw aldrig bliver et kedeligt sted at bo.

20130922-182132.jpg

Find noget klamt at lege med, børn

Når man tager på ferie med børn til et øde sted uden tv-signal og netforbindelse, så kan man godt frygte, at pick-uppen indimellem sætter sig fast i “jeg-keder-mig-rillen”. Men de fleste børn er glade for dyr.  Også mine. Vi har lige har tilbragt fem dage i familiens sommerhus, som ligger midt ude i en skov. Her høres kun fuglefløjt, vindens susen i trætoppene og ungernes begejstrede råb, når de finder et nyt dyr i brændestablen. Vi bringer her et udvalg:

Nikoline med skarnbasser

Skarnbasser er en piges bedste ven

Sandra med tudse

Tudsen her fik et ret fornemt hjem, bygget af halm, bark og brændeknuder

Nikoline med stålorm

Stålormene var svære at fange, men så meget desto mere jubel vakte de, når det lykkedes

Graver sandorm

Sandorm og børsteorm fik heller ikke fred

lillebitte fladfisk

Denne lille fladfisk røg ud igen efter at være blevet aet og overøst med nuttethedserklæringer

Vi havde ellers medbragt verdens bedste lånehund, men børnene var langt mere interesserede i krybdyr, fisk, insekter og padder.

Lånehund

Skal jeg udvikle skæl eller gæller før I gider lege med mig?!