Category Archives: sten

Hvis du synes, din ferie er lidt træls…

..Så bliver den formentlig bedre, hvis du ser min.

Vores ferie bliver næsten lige så dyr, som en tur til Australien, men der er ikke meget Great Barrier Reef over det her. Nikoline graver

Vi er i gang med at separere spildevand og regnvand efter et påbud fra Horsens Kommune. Det kræver nye rør, som skal lægges bl.a. under vores gårdsplads. Kommunen fikser alt det, som ligger udenfor matriklen, og derfra må vi selv ligge og rode med rørene – men der skal selvfølgelig en autoriseret kloakmester indover.

Gårdspladsen i vores baghave har været skæmmet af et korktræ fra helvede, som vi har forsøgt at slå ihjel af flere omgange. Det har spredt sine utroligt lange rødder ud under hele gårdspladsen og fået en del fliser til at smutte op. Derfor mente Maskinmesteren, at vi lige så godt bare kunne få ordnet hele gårdspladsen, når vi alligevel skulle pille fliser op for at lægge rør. Og hvad Maskinmesteren siger, er næsten altid det rigtige.

Arbejdet blev påbegyndt i den første uge af vores ferie, hvor vi har ligget på alle fire og pillet fliser op. Min gamle far har hjulpet rigtig meget, og vi har bestukket ungerne med ekstra mange lommepenge, hvis de hjælper til. Og det gør de. Sandra ordner huset og sørger for frokost – og Nikoline graver og flytter fliser. Alt i alt har vi flyttet 20 tons fliser og fjernet – jeg ved ikke hvor mange tons jord og rødder.

Stubbe-Bendt har været her med nogle maskiner, som kan flå og fræse rødder. Maskinmesteren står med misundelse i blikket, når Bendt ruller maskinerne ud.

Stubbe-Bendt i aktion

Jeg håber, at du uanset, hvor dårligt vejret er på din ferie, hvor hysteriske børnene er eller hvor elendig maden/hotellet/swimmingpoolen er, at du trods alt nyder at holde ferie. Ellers er du velkommen til at komme til Outlaw og rase lidt ud med en trillebør, noget sand og nogle fliser.

For mit vedkommende ville dragefisk og koraller være væsentlig mere interessant. I stedet blev denne sommers højdepunkter et smut til København for at se Guns ‘n’ Roses med ungerne, og i dag snupper vi en tur i Djurs Sommerland. Og bevares – det er jo heller ikke alle forundt. Så jeg tørrer øjnene nu, mens jeg nyder synet af  vores lokale kloakmester i fuld gang derude.

kloakmester tvingstrup

Reklamer

I bar røv og snorkel

Vi har forkælet os selv i ferien i år. Vi solgte vores campingvogn, fordi jeg kom til en erkendelse af at være blevet både for gammel og for fornem til campingferier. Forstå mig ret. Camping er skønt, når vejret er godt. Men dødssygt, når det regner i dagevis. I år har vi lejet et sommerhus, som ligger klos op ad stranden og har en lille stejl trappe, som går lige ned til vandet. Der er ikke andre end os på stranden og indimellem kommer der en enkelt nabofamilie ned på “deres” stykke strand. Det holder max.

20140720-192028-69628731.jpg

Ungerne har fået snorkler, og da min var forsvundet i garagens rod, har jeg også fået en ny. Og det er et hit. Både i går og i dag har vi været ved stranden og minutiøst afsøgt havbunden. Der er ikke meget at se, men krabberne er usædvanligt aggressive. Når man svømmer henover dem, står de med kløerne hævede mod ens maveskind. Jeg kan blive utrolig tynd, når jeg svømmer henover sådan et par sure karle.

Men Costeau & Costeau fandt både krabber, østers og søpindsvin – forstenede og levende. Og de havde en fest med det, bortset fra at deres neopren-badedragter, kradsede i nakken. Så de tog dragterne af og kastede sig igen i bølgerne – iført bar røv og dykkermasker. Charmerende syn, når de lå der i overfladen og studerede havmiljøet.

20140720-192244-69764501.jpg

En uhyggelig øjesten

Sandra har fundet en sten. En ret uhyggelig en. Den stirrer. Hun kalder den sin “øjesten”. Jeg kalder den “The Lidless Rock”.

Hvis der er en geolog derude, så fortæl mig lige, hvordan f… Moder Natur kan frembringe sådan en… øjeporfyr?

Øjesten

Og det er jo ikke nok, at den stirrer fra den ene side, vel? Nej, den er helt gennemført.

oejesten2Brrrrr…freaks me out!

Stener på Fur

Okay. Jeg har fundet stedet, hvor jeg gerne vil bo og blive en gammel, sær dame med en hale af hunde efter mig. Jeg vil bo på Fur. Jeg har altid drømt om at komme til øen og gå og rode efter fossiler i moleret. Og i år fik jeg min vilje. Alene køreturen derop var munter. Da vi kørte forbi byen “Skræ”, havde vittige hoveder tilføjet det “v”, som vi alle (indrøm det nu!) sad og tænkte på, da vi så navnet. På Fur ligger så Pikhede og Kønsborg, og jeg er ikke bedre begavet, end at jeg fniser over det.

Vi har boet i en lille hytte på en campingplads i Skive, men næste gang, vil jeg bo på Fur, som er en fantastisk ø. Da vi skulle på fossiljagt derovre, kørte vi til “Bette Jens’ Hyw”, hvor Fur Museum har en flok gale geologer gående til at vise novicer som os, hvordan man finder fossiler i moleret.

Ungerne var bevæbnede til tænderne med hammere, mejsler og skruetrækkere (?!), for vi skulle flække så meget moler, at man troede, det var løgn. Men først jokkede Nikoline lige ned i noget, der på overfladen lignede udtørret ørkenjord, men hurtigt viste sig at være børneædende molersmudder faktor 500. Hun fik de hvideste ben i hele verden, da mudderet tørrede, og sandalerne, bliver aldrig til sandaler igen. Men det gjorde ikke noget, for vi fandt en hel masse forstenet fiskebæ og små ryghvirvler og ribben fra døde fisk. En stor dreng, som var med, fandt en hel forstenet fisk, hvilket vi var noget misundelige imponerede over.
20130717-234228.jpg

Da vi fik nok af moler, kørte vi forbi Café På Herrens Mark og spiste lækre pandekager, mens vi nød udsigten fra tagterrassen. Det er også her, man finder Mandemuseet, der er så besynderligt, at det fortjener sit eget blogindlæg. I morgen.

20130717-234519.jpg