Category Archives: Naboer

Husmødre og gamle biler i Outlaw

Jeg hader at stå tidligt op i weekenderne. Men her til morgen var der husmoder-brunch i Outlaw kl. 9. Og som den husmoder jeg jo er, kunne jeg ikke lade det gå min næse forbi. Modvilligt satte jeg vækkeuret til 8, snoozede til 8.35 og løb så rundt med en vindheks på hovedet og natkjolen flagrende for at finde ost, peberfrugt og marmelade, som jeg havde lovet at tage med. Det lykkedes også mig at blive nogenlunde anstændig og komme ud af døren.

Jeg havde truet med at gå nazgul, hvis ikke der var god kaffe og masser af det. Og det var der. Der var ALT. Outlaws husmødre brillerede med hjemmelavet brød, ost, laks, rejer, bacon, æggekage, pandekager med blåbær, pandekager uden blåbær. Der manglede intet!

Husmoder brunch OutlawJeg lærte et par nye ansigter at kende og der blev kaglet og hygget, som det sig hør og bør, når husmødre samles.

På vejen hjem stødte jeg på den fineste kortege af amerikanerbiler på vej gennem byen.

biler

Da sidste køretøj i rækken kom trillende, kom jeg sådan til at fnise. Det var en rigtig oldsmobile 🙂

oldsmobile

Reklamer

Ulven er løs i Outlaw

Sjældent har krisen været så stor som lørdag morgen, hvor der tikkede en sms ind to timer før huset ville blive fyldt med 20 børn til fødselsdag. Sms’en var fra min super-pædagog-veninde, som havde lovet at komme og hjælpe til begge børnefødselsdage lørdag og søndag. Hun var blevet syg. Og ikke nok med det, hun havde en del af det udstyr, som skulle bruges til min snedigt udtænkte skattejagt. Fuck. Fuckety-fuck med fuck på.

Men der var ingen vej udenom. Planen var lagt. Og Maskinmesteren og jeg måtte køre løbet selv.

Vi fortalte børnene, at vi havde bedt Bilka-ulven Billie om at komme forbi med slikposer i løbet af dagen. Men da børnene havde spist, blev jeg “desværre” nødt til at køre ud at handle, fordi vi havde glemt noget. Og kort efter mødte der Tomas dette frygteligt syn i carporten:

Bilkaulven Billie med kniv i panden

Rødhætte var gået amok i en blodrus og ville udrydde ulven for good. Hun startede med stakkels Billie.

Af sted gik det ud i skoven, hvor børnene kunne følge de røde pølser, som Rødhætte havde lokket ulven med. Hun havde tabt flere ting undervejs, og ulven hylede højt og ulykkeligt fra et sted langt ude i Outlaw-skoven.

Til sidst fandt de ham. Hylende og bundet på hænder og fødder under et træ.

Bundet BillieBørnene befriede ham hurtigt. De krammede den ulykkelige ulv og lovede at tæve Rødhætte, hvis de fandt hende. Heldigivis havde ulven gemt en sækfuld slikposer i nærheden, som de små helte ærligt havde fortjent.
Børnene tog modvilligt afsked med Billie, og gik hjem for at få kage, hoppe på trampolin og klatre i æbletræet. Og det var så den fødselsdag.

Hvad børnene aldrig oplevede, var vores panik lørdag, hvor Maskinmesteren og jeg var alene om at styre showet. Jeg havde dog allieret mig med fantstiske Jette fra Outlaw, som bor tæt på skoven. Hun hjalp mig ned i skoven med Billie-kostumet, slikposerne og alle Rødhættes tabte ting. Og da hun hørte, at min veninde med alt Rødhætte-grejet, var blevet syg, syede hun lynhurtigt en rød hætte og en skovtursdug til formålet. Tomas havde jo syet snore i pølser den halve nat.

Det gik lige akkurat lørdag. Men evalueringen fra både Maskinmesteren og jeg var, at det ikke var nogen fornøjelse, fordi vi var for få til at sørge for mad, holde øje med trampolin og høns, og fordi Tomas måtte gå alene med en flok brølende, ivrige børn i skoven, mens jeg nogen stod og hylede under et træ.

Igen var der hjælp at hente i Outlaw. Forældrene til Eman, som skulle med til Sandras fest søndag, sagde ja til at komme og være ekstra øjne og hænder. Og iiihhhh. Pludselig gled det hele meget nemmere. Der var en helt anden ro på dagen, og jeg er dem evigt taknemmelig for hjælpen. Jeg har faktisk tilbudt at optræde som ballonklovn, ildsluger eller mavedanser, når Eman en gang skal holde fødseldag. Det var virkelig fantastisk at være flere om det.

Og det bedste er, at nu er der et helt år til igen.

Her er lidt billeder fra Sandras fødselsdag. Det var den dag, der var hænder nok til også at fotografere

Fest1

Fest2

Fest3

Fest4

Fest5

 

Dansk Mandehjælp etableret i Outlaw

I går skete det endelig: Outlaws Nødhjælpsorganisation for Mænd blev skabt.

Måske husker du, at Maskinmesteren blev reddet fra en altødelæggende østrogenfims af en håndfuld raske svende med en ramme øl og nogle grisechips for et par uger siden?

Siden den dag har han følt et stort behov for at give noget tilbage til de mænd, der reddede hans ære. Og da han forleden forkælede sig selv med en ny grill-gadget, som var så fed, at den burde fejres, så indkaldte han til møde:

indkaldelse til generalforsamling

Der gik ikke lang tid før de første 15 havde accepteret udfordringen, og enkelte viste med al tydelighed, at også de har brug for lidt mere testosteron i tilværelsen.

pøller og øllercocks

Maskinmesteren købte sækkevis af pølser og brød, satte øl på køl og fyrede op i den almindelige grill, og så begyndte det ellers at myldre ind. Den første gæst var dog ikke en mand. Nej, det var Helene, hvis mand var “taget i byen for at lege med dukker”, som hun så smukt beskrev hans rollespilsfigurer. Men tilstedeværelsen af både kvinder og børn forhindrede ikke Outlaws Nødhjælpsforening i at blive etableret, og der blev søreme også valgt en formand. Formålet med foreningen er endnu lidt uklart, men det er noget med, at medlemmerne kan ansøge/indkalde til “nødhjælp”, hvis han disker op med rigelige mængder pøller og øller. Og det kan der jo komme meget sjov ud af.

Det er en hårdtslående forening, der nu er skabt. Jeg er jo blot et uvidende fruentimmer, men jeg har dog måttet yde nødhjælp i form af rundstykker og kaffe til min kære mand, der har været “Maude” hele dagen.

Her et par billeder fra før, det stak helt af for dem:

fest

Maskinmester med køller

Maskinmester og Taxa Claus

Hjælpen er nær, når man bor i Outlaw

Vi har tilsyneladende været så optagede af at få huset til at blinke og lyse udvendigt, at vi fuldstændig har glemt at få lavet en juledekoration til kalenderlyset, som kan lyse op indvendigt. Faktisk havde vi heller ikke noget kalenderlys. Men med en sprittus fik jeg forvandlet et rødt lys til et kalenderlys, og så manglede vi jo bare en klat ler.

Desværre var alle butikker i miles omkreds udgået for ler. I min desperation skrev jeg ud til folk i Outlaw via en Facebook-gruppe, om der skulle være nogen, der lå inde med en overskydende klump ler, de kunne undvære. Og det er ikke løgn, når jeg siger at 10 minutter efter, jeg skrev de linjer, rullede Taxa-Claus fra Outlaw op ude foran huset og kom ind med en halv pakke ler. 10 minutter!!!

Det holder altså at bo i Outlaw.

I dag har ungerne og jeg omdannet klumpen til denne fine dekoration. Vi havde ikke noget gran, til gengæld har vi masser af mos, kogler og nisser.

Juledekoration med kalenderlys

Så blev det jul i Outlaw

Sidste år fik maskinmesteren den idé at holde “Fars Julestue” i den første weekend i advent. Jeg synes, det lød godt og forestillede mig familien samlet om æbleskiver, småkagebagning og julepyntning af hjemmet. Det var også tæt på. Men jeg havde ikke kalkuleret med, hvem jeg egentlig er gift med og burde måske have lugtet lunten. Hans idé med “Fars Julestue” handlede virkelig om at fyre op i noget julepyntning af huset – maskinmester style. Bevares han lavede både gløgg og æbleskiver til os andre, mens han og en kammerat “gik i værkstedet”. Tre timer og et hav af bajere senere så mit hus sådan ud forfra:

20131129-223136.jpg
Og bagfra:
20131129-223410.jpg

Maskinmesteren var svært tilfreds med sit værk og proklamerede at fra nu af, ville det gradvis blive værre år for år. I år er min far på besøg, og han har hjulpet til med at få huset pakket ind i LED-lamper. Og der blev ikke skortet på galanteriet, da de to endelig kom ind med paraply til mig og ungerne, så vi kunne komme ud i regnvejret og overvære det store øjeblik, hvor huset blev oplyst. Jeg var overbevist om, at han i år ville udvide med en tissende julemand, men sådan en havde han ikke kunne finde.

Årets newcomers var et lille pistent, strittende lystræ og en lille grim julemand, som var umulig at tage billeder af. To minutter efter lyset var tændt og Outlaws juleinferno var åbenbaret, tikkede den første SMS fra en af de lokale ind: “glædelig jul” stod der. Og det skal det såmænd nok blive. Huset er i hvert fald pimpet til årstiden.

20131129-172413.jpg

Tør du være vores nabo?

Jeg ved ikke, om vi skal tage det personligt. Men husene på hver side af vores er til salg. Naboerne flygter flytter.

Outlaw skilt

Til den ene side boede Rikke, der bager de lækreste boller, hvilket vi nød rigtig godt af. Hun er også ret god til amerikanske pandekager. Men nu er hun desværre flyttet, og huset er sat til salg. Så hvis du er gavmild og god til at bage, så er der et meget billigt hus til salg ved siden af vores.

Naboerne i huset til den anden side, har ikke boet her så længe. Måske var det den varme, vildt kiksede og blodige velkomst, vi gav dem, da de flyttede ind, som har fået dem til at løbe skrigende fra byen. Man skulle faktisk tro, at jeg havde budt dem på en hjemmebagt bolle. Men det har jeg altså ikke.

Det jeg bare vil sige er, at hvis du mangler et godt sted at bo med søde, lidt sære naboer og kun 25 minutters kørsel til Aarhus , så køb dog en af vores naboers huse.

Jeg smider lige et par links, så kan I se, hvor meget plads man kan få, for ikke ret mange penge i Outlaw.

Outlaw 1

Outlaw 2

Patienten lever endnu

Måske husker du Den Botaniske Redningsaktion i forsommeren, hvor Sandras lille solsikkeplante knækkede, og vi lappede den sammen med tape, poseclips og mange bønner om, at den måtte overleve?

Og måske husker du endda, at Sandras søde klassekammerat Mikkel kom forbi dagen efter dramaet, og forærede hende sin solsikkeplante i ren og skær sympati.

Jeg skylder jo at fortælle, hvordan det endte. For selvom jeg dengang forsøgte at lyde overbevisende, så vidste jeg reelt set ikke en skid om, hvorvidt en plante overhovedet kan overleve ved at blive tapet sammen efter et åbent brud på stænglen. Men noget skulle jeg jo finde på for at stoppe strømmen af tårer.

Begge unger har passet og plejet blomsterne lige siden – og se så lige her.  De store er Mikkels plante, der viste sig at være to. Og den lille, men fine survivor-solsikke er Sandras. Konklusionen på det må være, at man godt kan tape en brækket blomst sammen igen.

solsikker

Den er måske ikke så stor. Men den er der.

solsikkeplanter