Category Archives: Forældre

Konfirmation med gaven fra helvede

Søndag den 28/4 begyndte lidt skævt. Jeg vågnede op med den ondeste øjenbetændelse, fyret var gået ud, så der var ikke noget varmt vand – og ungerne skulle konfirmeres…Maskinmesteren fik hurtigt sat fut under kedlerne, og jeg pøsede litervis af saltvand i øjet i håb om at genvinde evnen til at adskille mine øjenlåg.

Vi voksne havde glædet os sygt meget – især til at ungerne skulle have deres gaver. Særligt den ene havde voldt os en del udfordringer, fordi…

Gennem de seneste par år, har vi måtte udholde kaskader af klynk, brok og raseri fra Sandra, fordi hun ikke har fået lov til at komme med til Copenhell. Sidste år spillede alle de fede bands, livet var en jammerdal, og selvom vores gode ven Thomas livestreamede fra de koncerter, som hun gerne ville se, så var det på ingen måde godt nok for den unge dame.

Helt galt gik det, da Copenhell i oktober annoncerede Slipknot som årets hovednavn. Det udløste tredje-tude-verdenskrig herhjemme, og der var ikke grænser for, hvad Hulkende Hulda ikke ville gøre for at få lov til at komme med. Slipknot havde ikke været i Europa i årevis, og der gik sikkert 1.000 år før de kom igen. Vi var de mest latterlige forældre, som ikke forstod, at hele hendes liv ville være Ø-D-E-L-A-G-T, hvis ikke hun fik mulighed for at opleve dem til Copenhell i 2019.
Men vi holdt stand. Ikke tale om. Det var for dyrt, og hun var for ung – og vi skulle jo spare op til deres konfirmation og blah-blah.

Den historie fastholdt vi, alle de gange emnet blev taget op – til trods for, at vi havde købt billetter til os alle fire og booket en lejlighed i nærheden af festivalen. Vi glædede os helt vildt til at kunne afsløre det. Indtil da måtte vi affinde os med at være de tarveligste og mest fatsvage forældre i hele verden.

Nå – men børnene skulle jo lige konfirmeres først. I kirken sagde de ja på alle de rigtige tidspunkter, og udenfor blev vi mødt af Sandra og Nikolines gamle dagplejemor, Inga, som havde set i avisen, at de skulle konfirmeres – og det ville hun under ingen omstændigheder gå glip af. Hendes mand, Vagn, går ikke så godt mere, så han sad i bilen, og ungerne blev så glade for at se dem begge.

Festen holdt vi på Borre Knob ved Glud – et smukt konferencecenter, som ligger helt ned til fjorden. Maden var forrygende, vinen dejlig, og personalet havde totalt styr på det hele.
Da det var tid til at afsløre gaven, holdt jeg en illustreret tale for ungerne om deres opvækst, særheder og alt, der gør dem fantastiske – og sluttede af med at overrække dem en t-shirt hver, som de skulle love bære, når tiden for vores gave oprandt.T-shirts

Det lovede de, og frem kom Copenhell-billetterne. Fire øjne blev store som tekopper, to munde stod vidt åbne, og et halvt års frustrationer forsvandt som dug for solen. Maskinmesteren og jeg var pludselig verdens absolut cooleste og bedste forældre.

Selvom begge unger er glade for metal, så var det primært Sandras store ønske at komme til Copenhell. Øverst på Nikolines ønskeseddel stod der ”fisketur til Norge eller Sverige”.
Et ønske, der passer helt utrolig godt med Maskinmesterens forestilling om en drømmeferie. Derfor krævede det ingen overtalelse, at få ham med på den gaveidé, som også gjorde stor lykke.

Forhåbentlig får vi lidt fred nu, indtil sommeren står for døren med torskefangst og tunge guitarriffs. Det kan kun blive godt. Især fordi vi på begge ferier får selskab af Ayilé og Thomas – vores gode venner, som har udnævnt sig selv som Bonus Moster og Fake Onkel til ungerne.

Fake Onkel Thomas havde i øvrigt forfattet et uforglemmeligt og helt genialt digt til børnene, som han reciterede under festen. Flere har ønsket at læse digtet igen, så det kommer her: Thomas’ konfirmationsdigt. Det er spot on.

Jeg har lovet Sandra og Nikoline at skrive en stor tak ud til alle, som var med på dagen og dermed gjorde den til en fest – og til dem, som havde sendt et kort eller en gave. Tusind tak. Vi har siddet og gennemlæst de mange fine hilsner i kortene i dagene efter – og tak for jeres ord og tanker.

Konfirmander

Reklamer

Danmarks fedeste hotel for børn og deres voksne

(Disclaimer: Dette indlæg er kvalmende positivt – men det kommer fra hjertet, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke får noget som helst ud af at omtale stedet)

Vi er havnet i Lykkeland. Intet mindre. I år har vi bestræbt os på ikke at arrangere en skid i ferien. Det eneste, vi lagde fast, var én enkelt overnatning på det nye hotel i Fårup Sommerland.

Vi elsker Fårup Sommerland. Det er uden sammenligning Danmarks bedste forlystelsespark. Rutsjebanerne er effin’ awesome, og personalet i parken er i verdensklasse. De får alle til at føle sig velkomne uden at være kundeklistrede. Derudover er hele parken holdt i et gennemført skov-tema – og man går vitterligt rundt i en skov, når man vandrer fra forlystelse til forlystelse.

Det er små tre år siden, vi var her sidst, og da vi så, at der var åbnet et nyt hotel i parken, besluttede vi at booke en overnatning og gøre en tur ud af det.

Vi ankom tirsdag formiddag og slog os straks løs i Lynet, Orkanen (den er for vild!), Flagermusen og det store badeland. Jeg skreg mig igennem det hele – undtagen badelandet. Der lukkede jeg munden om en fadøl og lod ungerne om at hvine og vælte rundt i vandrutsjebanerne.

Vi havde bestilt mad på hotellet til kl. 19, så kl. 18 tjekkede vi ind. Og hold.nu.kæft. Hvor er det fedt. Det er simpelthen det fedeste hotel, jeg nogensinde har boet på. Skovtemaet er helt og aldeles gennemført. Se bare her fra foyeren:

ildsted hotel foyer Hvor de iøvrigt også har de mest nuttede taburetter:

taburet stol dådyr

Men så se bare ungernes senge.

seng til børn træ skov

Og så bare fede skov-detaljer fra værelset, som i øvrigt er rigtig lækkert.

hotel fårup

Så er der maden. Vi havde booket et bord på hotellets restaurant om aftenen. jeg havde blot forventet, at der ville blive serveret noget halvtør steg, pulverflødesovs og pommes frites og salat af kinakål samt fiskefilet til børnene. Og det var vel fint nok efter en lang og actionpræget dag. Men igen… hold.nu.kæft. Da jeg så buffet’en, var jeg tæt på at græde af lykke. Der var simpelthen tænkt på alles smagsløg: Børns, mødres og fædres.

buffet hotel fårup

Børnene fik frit valg – og man må sige, at vores præferencer er noget forskellige. Men pyt. Vi har ferie – og så skal man have det, man har lyst til.

mors valg børnemadKødet var ualmindeligt mørt og lækkert, fisken var frisk og årstidens grønt sprødt og veltilberedt. Til dessert var der både kage, cremé bruleé og ost. Jeg blev helt blød i knæene, da jeg opdagede, at de både havde taleggio og Tomme de Savoie, som jeg ææææælsker. Så der måtte en espresso til at fuldende desserten – mens ungerne tog de sidste ture i forlystelserne den dag. Herefter var der ellers dømt hygge på kammeret med en film og lidt vin.

I dag går det løs igen i parken. Men først – skal vi lige have lidt morgenmad. 

NB. Som gæst på hotellet har man en halv times adgang til de nærmeste forlystelser før dørene til parken åbnes. I går var der 20-30 minutters kø til de store forlystelser, men her til morgen har ungerne allerede prøvet Falken og Orkanen syv gange hver 🙂

Outlaws kreative køkken

I går var jeg på restaurant. En fin en af slagsen. Det var egentlig ikke min mening at spise ude, men både Maskinmesteren og jeg fik nok af at høre ungerne sidde ved hver sin computer og skændes om noget i Minecraft.

Så blev stikket til computerne trukket, og vi dømte “find på noget andet at lave”.

Det er her, at det som regel bliver sjovt. For hvis ikke de bare sætter sig op og surmuler på værelserne, så begynder de som regel at lege. I går etablerede de et par restauranter, og inviterede deres farmor og jeg til at komme og spise og anmelde. 

Menukortet bød på både velkendte og mere eksperimenterende retter. Så jeg bestilte frø i gelé med grønt til forret og en god saugvinon blanc dertil.

Frø i gele

Til hovedret tog jeg blæksprutte med østrigske orme og grønt.

blæksprutte med grønt

Alt sammen delikat og med udsøgt betjening. Jeg kan anbefale den restaurant til hver en tid, hvis ungerne ikke kan enes om at spille computer.

Jeg gav fem stjerner.

10 år med tosserne

I dag er det 10 år siden Pave Johannes Paul II lå og døde, mens jeg fødte på livet løs. 10 år siden at de her to fantastiske mennesker kom til verden.

Tvillinger babyer

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi nød de første år af deres liv. Det gjorde vi ikke. Vi levede i en kronisk tilstand af stress. Skrattelyden fra en babyalarm giver mig stadig et sug i maven den dag i dag. Og vi har stadig levn efter Fort Knox, som vi indrettede vores hus til, da de for alvor indtog den verden, som de tydeligvis mente tilhørte dem.

Tvillinger hærger huset

Men nu er de store og klarer alting selv. De smører selv madpakker, lægger tøj på plads og rydder op, når man har brølet af dem 10 gange, at det skal de fandme.

Man kan jo ikke andet end at elske dem, og det skal fejres.

I år kommer påsken til at gå op i fødselsdage og intet andet. Familien kommer skærtorsdag, og vi holder fest for hver deres skoleklasse hhv. lørdag og søndag. Vi havde måske et lille – ikke særligt sympatisk – håb om, at når vi holdt festerne for klasserne i påsken, så kom der nok mange afbud… Men vi bliver hhv. 17 og 13 børn. I år bliver det dog ikke med drabelige skovture for at redde Bilka Ulven fra en bindegal Rødhætte.  Det bliver ikke til så meget andet end en stille og rolig æggejagt, og så må de hoppe på trampolin og rive tapetet ned bagefter.

Ungerne glæder sig heldigvis. Og det gør vi også. Det er sgu’ da stort med sådan to små fedtperler, der 10 år efter er blevet til sådan et par lange starutter med nogle sære ideer og nogle foruroligende store numser.

 

Man kunne jo mene, at de var arveligt belastede…

 

 

.

image2

 

 

…af både deres mor..

 

 

 

 

 

…men også af deres far…

Stærke børn

Tillykke med dagen, børnings.

 

Potte-høns og andre pipgaver

Jeg kom jo helt fra at flashe mine julegaver. Men vi havde den fineste jul – mit raserianfald dagen forinden til trods – og jeg fik nogle megafede og ret overraskende ting.

Man kan godt sige, at der gik lidt i pip-høne i den. For min svigermor havde valgt at begave mig med denne fine potte-høne, som i går aftes blev indviet til sovseskål.

Potte-høne

Det var også her det gik op for mig, at hvad der ligner en høne foran, mest af alt ligner en BH bagpå.

015629bc806397532a54cc851df12b046bb067e80b
Og Tomas, min søde mand, havde i dybeste hemmelighed bestilt gummi-ting på nettet. Det kunne godt have været frækt. Men det var det ikke. Det var denne fine høne-taske, som han mente var passende for Konen med æggene.

01c8dd8d2927e55a836c20f3ac7d5a1204f65477ef Den sidste pip-ting denne jul var fra min far. Som nogle måske husker, så led mit fine fuglehus, som Maskinmesteren havde lavet til mig, en krank skæbne efter at have fungeret som foderbræt for havens fjerkræ i 9 år. Så jeg ønskede mig et nyt – og fik dette fantastiske hjemmegjorte værk af min far

Pip-hus

Den fedeste detalje er, at skorstenen vælter – lige som på Bamses hus. Megacool. Nu skal det bare lige sættes op ude i haven, så er idyllen genskabt.

Den sidste gave, jeg bliver nødt til at vise er, hvad Maskinmesteren betegnede som håndlavet prævention. Men jeg havde altså ønsket mig en nathue. Jeg H.A.D.E.R at fryse mit hoved, når jeg sover. Og når jeg har hovedpine, er der intet bedre end en varm “lue”, som min mormor kalder dem. Derfor havde jeg bedt hende strikke en til mig af nogle af de garnrester, hun alligevel har liggende efter en omfattende produktion af grydelapper. Det er muligt, at den ikke oser af erotik, men den er varm. Og se hvor glad jeg er for den.

Nathue

 

I ondt julelune

Jeg har været i ondt lune i dag. Faktisk har jeg været lidt af en drage.

Dagens første ugerning bestod i at bagbinde den drillenisse, som Sandra havde fået med hjem fra skole. Det var hendes egen nisse, som klasselæreren havde accepteret som drillenisse i klassen. I går var hun spændt på, hvad den ville finde på, nu den var kommet hjem. Jeg sagde, at den nok var træt efter alle de familier, den havde drillet. Men hun troede fuldt og fast på, at der var fut i nissen, så hun satte den sammen med vores faste nissefamilie, hvilket viste sig at være ret dumt. For de er pæne og ordentlige nisser. De gider ikke al den ballade. Og derfor blev drillenissen i morges fundet bagbundet og hængt op i kukkeuret.

Drillenisse uskadeliggjort

Mor-dragen brøler
Jeg hader at gøre rent. Hader. Hader. Hader!  Men endnu mere hader jeg at rydde op. Og det er noget tis, fordi vi er en familie, som er svært dygtige til at rode. Det gør vi så på samtlige 265 kvadratmeter, der desværre ikke er selvrensende. Jeg har ikke ord for, hvor meget had, jeg kan mønstre for hovedrengøring. Men indimellem bliver det nødvendigt. Især op til jul. Når Momse kommer.

Maskinmesteren har jo en løs ryghvirvel og er derfor ikke så meget bevendt i forhold til rengøring i øjeblikket. Han prøver, og gør mere end han burde, men ryggen vil ikke. Han plejer at tage det meste af den daglige rengøring, men der er intet at stille op. Flaskehalsen peger i min retning.

I dag var så dag 2 med min absolutte hade-beskæftigelse. Jeg var ved at støvsuge i gangen, da jeg opdagede et mindre arsenal af legetøj, der lå under trappen. Så jeg bad ungerne om at komme og fjerne det, så jeg kunne støvsuge derinde.

Det fik Nikoline til at ytre, hvad der nær var blevet hendes sidste ord: “Århh mand! Sikke en ferie, vi har!” Mens hun rullede med øjnene og tydeliggjorde, at det var helt vildt strengt at bede dem rydde op efter sig, når de nu lige legede så godt.

Det var her, jeg forvandlede mig til dragen Smaug. Jeg fik strittende skæl over hele kroppen og en rødglødende ovn i brystet – og når jeg ikke spyede ild og flammer efter dem, brølede jeg, at jeg brugte min ferie på at rydde og gøre rent , og at det sidste i verden, jeg ville høre fra dem var brok over, at de skulle rydde op efter sig selv. HVÆÆÆSSSS!

Så blev der ryddet op under trappen. I stilhed.

Reddet af svoger & co
Da jeg endelig, endelig var færdig med rengøringen, gik jeg ned til Tomas, som lå på sofaen og hvilede ryggen. Han sagde: “Nu er det ikke for at…men nu siger jeg lige noget…Altså, vi får gæster til æbleskiver om lidt og “vi” skal jo have købt ind, og du skulle hente noget hos en kollega – og hvis “vi” også skal have hentet juletræ inden det bliver mørkt så….”

Mere nåede han ikke, før også han blev svedet af stikflammer fra Smaugs glødende svælg.

Og så kørte jeg. I raseri. Tænkte, at jeg jo kunne blive ved med at køre til der ikke var mere benzin på. Og herefter kunne jeg bare gå. Et eller andet sted hen.

I stedet kørte jeg ud til min kollega, som havde været så sød at hente nogle gaver og vin for mig. I hendes hjem flød hyggelig julemusik ud af højtalerne, hun havde et flot pyntet juletræ i stuen og børnene var glade… De var så klar til jul. Det var jeg ikke. Jeg var bare sur.

Fik købt ind, hentet hønsefoder, afleveret glas og flasker og kom hjem lige som min svoger og hans familie var ankommet. Var stadig sur. Havde ikke fået frokost, og vi havde stadig ikke noget juletræ.

Underligt nok tilbød både svoger og hele familien at følge med op til gården, hvorfra man selv kan fælde juletræer her i Outlaw. De var ikke skræmte af Smaug.

Så vi gik derop, fandt et fint træ, fældede og betalte. Og så var det som om ildløsen gik ud af mig. Det var jo nærmest det sidste, vi manglede. Et juletræ. Da vi kom hjem flød der også julemusik ud af højtalerne og Tomas havde gjort klar til æbleskiver. Mad og julestemning.

Familie henter juletræ

Så gik det alligevel.

Svoger og jeg fik standeret træet, og ungerne har pyntet det fint. Det lader til at vi alligevel nåede det hele.  I morgen skal jeg bare hente Momse og min mor, og så kan det blive rigtig jul. Selv for Smaug.

Undskyld.

Juletræet med sin pynt

 

Skridtselfies og penisflasker

For et par uger siden modtog jeg med få dages mellemrum nogle afslørende fotos fra både min mor og min far. Det var en meget mærkelig uge.

Jeg havde skrevet til min far og bedt ham sende mig nogle julegaveønsker. Min fars ønskeseddel er lige så kedelig som Babelstårnet er langt – og naturligvis ønsker han sig “underbukser – ikke boksershorts”.

Jeg skrev tilbage og bad ham præcisere, hvilken model, han mente.

“Bare ganske almindelige underhylere”, vrissede han i en mail.

“Kan du ikke finde et billede af dem, og sende til mig?” bad jeg.

“Str. L. Jeg fryser”, skrev han to minutter efter og havde vedhæftet dette:

Fars underbukser

Tak far. Selv ikke sandpapir har indtil videre kunne fjerne billedet fra min nethinde.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Senere samme uge talte jeg i telefon med min mor, mens hun var ude at handle. Under samtalen standser hun pludselig midt i en sætning og udbryder: “Det var dog utroligt, som den ligner en penis”.

“Mor?”

“Arj, det det mener de ikke. Det er til børn?!”

“Mor, hvad snakker du om?”

“Jamen, jeg står her og kigger på en sutteflaske, som virkelig ligner en penis.”

“Det bliver du nok nødt til at dokumentere, mor”

sutteflaske i dillerformJeg tabte bare mælet.

Er det rendyrket dillerdesign? En fallos-flaske? Eller bare en ergonomisk og praktisk designet flaske? Hvad siger du?

Velbekomme, siger jeg.