Mord og mindfulness i hønsegården

Jeg har ikke brug for mindfulness og meditation, så længe jeg har høns. For mig er det mest beroligende i verden, at sidde i min hønsegård og se madammerne rode efter biller og orme og høre dem klukke og sludre med hinanden.

Hønsehygge i haven

I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, tog jeg en havestol og et glas vin og satte mig om til vores nye damer. De er først for nylig blevet lukket ud på det store græsareal, så området er nyt, spændende og uudforsket for dem. Larver og smådyr, der før var trygge her, lever nu i frygt for skrabende hønsefødder, skarpe øjne og spidse næb.

Det er jo sådan livet er, og jeg nød synet af deres jagt efter mad i græsset. Men bedst som jeg sad der, fik en af hønsene pludselig travlt med noget, den havde fundet. Hun hakkede ned i noget, kastede det op i luften og angreb det igen. De andre høns begyndte at blive nysgerrige efter, hvad hun var i gang med – mig selv inklusiv.

Til min gru så jeg, at det var en lille tudse, og at det var for sent at gøre noget for at redde den.

død tudse frø

Jeg troede, at tudser både smagte grimt og var lidt giftige – men de her høns har tilsyneladende ikke noget i mod stærk og krydret mad. Tudsen blev hevet over i to – så flere høns fik glæde af den.

Med ét smagte min vin ikke helt så godt som før – og den meditative tilstand, hønsekiggeriet havde bragt mig i, forsvandt som dug for solen. Dagens time i mindfulness var forbi – lige som hønsenes nuttethedsfaktor.

Jeg gik ind.

Reklamer

One thought on “Mord og mindfulness i hønsegården

  1. Anonym

    Dødsangst er ikke irrationel. Selvfølgelig er der forskel på, hvordan den fylder. Men at være angst for at dø er jo en del af det at være menneske. Det sørgelige er, at døden er enormt tabubelagt i Danmark, fordi vi ikke ønsker at se døden som en del af livet, men kun som noget, der kommer efter, og som vi derfor skal lukke øjnene for. For mig er dét irrationelt. Døden og angsten, for den sags skyld (den kære Kierkegaard har kloge ting at sige om emnet) er en stor del af vores virkelighed, og angst er ikke i sig selv negativ, den hjælper os jo i forskellige situationer, vi har bare vænnet os til at tale om angst på én måde i Danmark, ofte i forbindelse med lidelser som depression. Jeg tror, det kunne gøre meget godt for mange mennesker, hvis vi begynder at se på de ting som grundvilkår, som vi deler med hinanden og giver plads i vores liv, så det ikke er noget altoverskyggende farligt, der til enhver tid skal undertrykkes. På den måde vil man kunne give plads til de gode sider af angsten og andre stemninger såsom bekymring, og dermed lade den negative angst fylde mindre. For mig at se har vi brug for at lære at skelne, og vi har brug for at give døden en meget større plads og stoppe med at lukke øjnene for, at den er en del af livet. Af respekt over for os selv, hinanden og de afdøde, som vi savner, men som vi kan give liv og stemme gennem os, der endnu lever.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s