Sorte slamberts fødselsdag

I dag er det Barkely-lånehunds fødselsdag, Hurra! Hurra! Hurraaaaa! Og han har fået en hel masse fine gaver her til morgen. Både fra sin familie og fra os.

Når man nu er verdens mest forkælede og rareste vup, så skal man jo også fejres ordentligt. Han bliver 7 år.

Derfor stod jeg i går aftes og lavede små fine leverpostejscanapéer med pølse og skinke. En del venner, som så billederne af dem i går aftes, var ikke sene til at komme med lumre kommentarer om, hvad det lignede. Men Barkley var ligeglad. Han åd rub og stub med halen svingende omkring sig.

Til gengæld var han lidt mere afmålt overfor de helt nye fiskedimser, vi havde købt. Da han først prøvende havde tygget lidt på en, spyttet ud, tygget igen og til sidst spist, så gled de ned i fin stil. Maskinmesteren så til i rædsel og tænkte udelukkende på, hvad alt det fremmedartede mad ikke kunne udvikle sig til i den sarte hundemave. Det får vi se. Det er ham, der kommer først hjem fra arbejde i dag…

Og så lærte jeg lige noget nyt: Man kan simpelthen få økologisk hundemad – med kylling og spelt. En gave, som jeg er helt sikker på, vil glæde ham i aften.