Morgenstund har bræk i mund

“Mooarrrr! Barkely har brækket sig i gangen!”

Med disse ord blev jeg vækket i går morges. Jeg havde været oppe den halve nat, fordi min kusine Mie var på besøg. Tomas havde kokkereret lækkerier i tønden, vinen flød, snakken gik. Det blev sent, og det var rigtig hyggeligt.

Optørring af hundebræk var ikke lige det, der inspirerede mest til at springe ud af sengen den morgen. Men når nu brækket stammer fra Verdens Bedste Lånehund, som vi passer i et par uger, så er der ikke andet at gøre end stå op og få det overstået.

Barkley i vinterhaven

Barkley er jo en glashund, der altid går lidt i stykker, når han er hos os. Enten bliver han halt, træder på glasskår (han bor inde i Århus C, damn it (!) alligevel skal han helt til Outlaw for at jokke på et glasskår) får allergiske savleanfald, hvor det bare løber og løber ud ad mundvigen eller han kaster op eller har tynd mave. Sådan er det nærmest bare med ham.

Alligevel er han den gladeste og sødeste hund, jeg kender. Så da de fire brækklatter, han havde beklædt gangen med i nattens løb, var tørret op, så var den dag jo ligesom i gang. Så jeg hoppede i løbetøjet, vækkede kusine Mie, og herefter luftede vi tre hinanden i det fantastiske solskinsvintervejr.

Da vi kom tilbage, var Maskinmesteren vågnet, og han havde også lyst til at komme lidt ud, når nu solen var fremme. Så Barkley fik snor på igen og blev slæbt byen rundt med ham og ungerne.

Så i nat sov han sødt i smørhullet, som han plejer. Uden at kaste op.

I øvrigt har han fået et nyt yndlingssted. Ved siden af spisebordet, hvor han forsøger at ligne en egypter fra Asterix.

Labrador bag gardinet

Reklamer

4 thoughts on “Morgenstund har bræk i mund

  1. Pingback: Alt her i livet har vi kun til låns | Ordgylle fra Outlaw

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s