En hund efter Outlaw

Vi er jo reservebedsteforældre for lånehunden Barkley, og i efterårsferien havde vi ham med i Lærkereden, hvilket var en ren fest.

Barkley og Nikoline på flisbunken

Barkley bor hos de sødeste mennesker i en lejlighed på 2. sal i Aarhus C. De drømmer om hus med have. Og da Barkely er en rigtig ude-hund er han lykkelig for at komme på ferie eller weekend i Outlaw eller Lærkereden.  Derudover så må man jo ting, hos sine bedsteforældre, som man OVERHOVEDET ikke må derhjemme. Fx sove i smørhullet.

Barkley i smørhullet

Indimellem mangler han plads i sengen. Så lægger han sig på siden med ryggen mod mig og stemmer sine (ifølge Tomas) sure poter mod Tomas og skubber ham lidt. Helst i ansigtet. Svaret, når man spørger: “Barkley, har du plads nok dér?”

Tap-tap-tap-tap-tap-tap.

Når jeg henter ham, står han altid på trappeafsatsen for at se, hvem, der kommer. I det øjeblik det går op for ham, at det er mig, opfører han en afsindig stepscene, hvor alle ben, hale og hoved kører rundt i alle retninger. Han laver high fives i luften og kan slet ikke være i sin krop af lykke. Når jeg går ind i lejligheden bliver han stående på afsatsen. Han kigger på mig. Han kigger ned ad trappen. Tilbage på mig. Og ned. Som om han siger “Vi skal af sted! Vi har bolde, der skal kastes, græs, vi skal rulle os i, skovstier, der skal afsøges, og nu vil du drikke kaffe?!!” Så tit nøjes jeg bare med en hurtig snak i døråbningen, og så kører vi mod Outlaw. 

Barkley logrer

Jeg kender ingen hunde, der i dén grad har næse for bolde, som Barkley. Indimellem finder han et fixpunkt i vores stue, hvor han bare lægger sig ned og stirrer. Han logrer, når man spørger ham, hvad han laver men flytter ikke blikket et sekund. Det er ofte ved en sofa eller en opbevaringskasse med legetøj. Og det er sikkert som Amen i kirken,  at der er en bold i kassen eller under sofaen. Det slår aldrig fejl. 

Barkleys bold

Konceptet lånehund holder max. Det ville være synd, hvis vi fik hund, da den i så fald skulle være alt for meget alene hjemme. Og vi ville ikke have meget tid til den, når vi endelig kom hjem fra arbejde. Barkleys ejere arbejder forskudt, så han er aldrig alene i ret mange timer ad gangen. Så han er på alle måder en priviligeret hund.

Og vi er så glade for, at vi kan låne ham en gang i mellem. Varm pels, haleklask og våd snude er balsam for sjælen.

Reklamer

2 thoughts on “En hund efter Outlaw

  1. Pingback: Morgenstund har bræk i mund | Ordgylle fra Outlaw

  2. Pingback: Alt her i livet har vi kun til låns | Ordgylle fra Outlaw

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s