Dagsarkiv: 17. juni 2013

Fugleulykken i køkkenet

Søndag eftermiddag ville jeg lige lukke vores nyeste familiemedlem lidt ud og røre vingerne. Sandra har endelig fået den fugl, hun har drømt om og ønsket sig længe. Den hedder Jacob Pip-Hans og er en stor, sød, engelsk undulatunge. Jeg tog ham ud, og han sad længe på min skulder og fulgte med i mine gøremål – indtil han lettede og fløj op på et af køkkenskabene. Her tappede han nysgerrigt rundt og gav et lille skræp fra sig i ny og næ.

Jeg lavede kaffe, men begyndte også at undre mig over, at han var holdt op med at komme hen og kigge ud over kanten fra skabet. Et øjeblik frygtede jeg, at han var blevet viklet ind i de kæmpeedderkoppespind, der givetvis vokser deroppe. Så jeg tog en stol og stillede mig op for at kigge. Oh rædsel! Han var væk! Jeg kunne høre ham kradse et sted, men væk var han.

Med bange anelser stak jeg hånden op over skabet og mærkede et meget lille hul allerbagerst ind mod væggen. Akkurat stort nok til at en undulat kunne falde derned. F#ck! Fuglen var røget ned mellem væggen og køkkenskabene.

hullet der spiser fugle

Jeg fik fat i maskinmesteren, som hurtigt dannede sig overblik over ulykken, hvorefter han bandede stygt og ønskede alle vores fugle langt hen, hvor peberet gror. Og så forsvandt han.

Jeg pludrede lidt til fuglen, som svarede igen med en kradsen. Tomas vendte tilbage med et brækjern.

Stykke for stykke fik han brækket gipspladen mellem skab og væg ned – og helt dernede i bunden, i støv og spindelvæv, sad en lille ynkelig figur. Den ene vinge vendte mærkelig opad, hovedet sad i en skæv position, og min hånd var for stor til at komme derind. Fuglen sad tydeligvis så meget i spænd, at den ikke selv kunne komme ud.

brækjern

Forsigtigt, forsigtigt tog Tomas brækjernet og satte det ind bag fuglen. Den skreg rædselsslagent, da han langsomt skubbede den hen mod os. Det så forfærdeligt ud, og jeg var sikker på at den ville brække både hals- og vinger, før den var fri. Samtidig takkede jeg de højere magter for, at ungerne i dette øjeblik var hos deres Bedste, og dermed ikke oplevede det dramatiske redningsforsøg. Jeg var ikke sikker på, at den overlevede.

Jeg fik fat i fuglen og tog den op. Den lignede en kæmpenullermand og rystede over hele kroppen. Men den så ikke ud til at have brækket noget. I stedet pustede den sig op og sad lige så stille med lukkede øjne i min hånd, mens det lille hjerte kørte for fulde omdrejninger. 

Velkommen til familien, lille ven. Du har helt ret. Vi kunne vist godt trænge til et nyt køkken.

bange lille fugl