Dagsarkiv: 3. juni 2013

Et nyrehug i maskuliniteten

Weekenden blev lidt af en udfordring for maskinmesterens maskulinitet. Man kan sige meget om ham, men han er ikke ret metroseksuel. Han er sådan en mand, der har en tandbørste og en deo på badeværelset. Intet andet.

Som før beskrevet er han ikke ret meget for overdreven brug af grøntsager, og han drikker hverken vin eller cocktails, når der skal være fest. Han drikker øl. Helt almindelige pilsnere. Og masser af dem. End ikke hypen omkring specialøl og mænd, der pludselig bliver feinschmeckere og sidder og dypper overskægget i sokke-ale brygget på malt og hyldeblomst har bidt på ham. Tomas er til store maskiner, fodbold og heavyrock. Og sådan har han så mange små særheder. En af dem er hans forsagelse af Webergrillen, alle dens gerninger og al dens væsen.

Alle de mænd, der pludselig er begyndt at dyrke finere madlavning på de stadig større og større Weber-monstre, har fået Tomas til at gå helt i den modsatte grøft. Han mistænker Weberen for at være i familie med Berlingoen, fordi de har det fællestræk, at når først man køber en og begynder at bruge den, så visner de mandlige kønsdele langsomt men sikkert for til sidst at falde af. Det er i hvert fald Tomas’ teori.

Nogle ville måske kalde ham kontrær og firkantet. Jeg holder af ham, fordi han er alt andet end kompliceret. Når først man kender hans små særheder, så er han ret nem at afkode, og derudover har han et hav af gode kvaliteter. Men nu er det her jo ikke en Barbara Cartland-roman, vel?

Lørdag havde jeg overtalt ham til at tage med ungerne og jeg til brunch i Madhimlen. Jeg havde glædet mig, fordi alt de serverer er kælekød (kød fra dyr, som er blevet forkælet med frisk luft og adgang til jord, sol og åbne vidder) som er den eneste form for kød, jeg spiser. Det hele er hjemmelavet, smagfuldt og lækkert. Selv kaffen er hjemmeristet. Og så bager de en kage med rabarber og hvid chokolade, der er en himmerigsmundfuld, man ville ønske varede evigt.

Men for maskinmesteren var det en blandet fornøjelse. Ikke at han slet ikke kunne lide maden – bevares. Men da jeg spurgte ham, hvad han synes om oplevelsen, bemærkede han tørt, at “det vist mere var et sted for kvinder”.
Det hænger nok sammen med, at han på et tidspunkt fik et stykke ruccola på sin tallerken, at der var kerner, nødder og tranebær i brødet og at leverpostejen rent faktisk smagte af lever.

Men dødsstødet for hans maskulinitet den dag kom fra en helt uventet kant – nemlig en SMS fra hans mor, der havde hørt, hvor vi skulle spise henne den formiddag. Hun sendte ham denne fantastiske besked:

sms fra mor

Han så helt forpint ud, da han viste mig den og spurgte: “Hvorfor skriver hun det til mig?!”

Og jeg skoggerlo hele vejen hjem.